Du har nok set denne souvenir rundt omkring i Sydeuropa og særligt i Grækenland, men hvad er det egentligt for en tingest?
Øjet kaldes Mati eller Mataki på græsk, men vi kender det nok bedre som The Evil Eye eller Det Onde Øje. Dette er ikke lige umiddelbart et navn, som giver en lyst til at flå sin pung op af tasken, når der skal købes souvenirs, men bliv ikke snydt af navnet! Øjet er nemlig ikke ondt, men afskærmer derimod fra ondskab og dårligdom.
Øjet er nemlig en amulet, som har oprindelse 3000 år før Kristi fødsel. Amuletten blev ofte brugt af folk med en højere status, som fik onde og jaloux øjne fra dem, som havde en lavere status i samfundet. Amuletten skulle altså få de onde og jaloux øjne til at se væk fra dig og mod personer, som sendte de onde øjne.
Den mest traditionelle farve på amuletten er det mørkeblå glas med en lidt lysere blå iris, men der findes faktisk mange forskellige farver, som beskytter og styrker forskellige ting.
Du kan her finde en oversigt over de forskellige farvers betydning.
I Grækenland er det umuligt ikke at støde ind i amuletten i diverse butikker. MEN vi anbefaler, at du IKKE køber amuletten fra et supermarked – ofte er disse amuletter lavet i Kina og er af dårlig kvalitet. Så køb din amulet i de små lokale butikker! Fra et spirituelt synspunkt vil amuletterne fra Kina ikke have samme effekt, som hvis du har fået din amulet fra en autentisk græsk butik.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.