Rejser til Portugal

Portugal er et land fyldt med kontraster, charme og uforglemmelige oplevelser. Fra Madeiras frodige bjerglandskaber og blomstrende haver til Lissabons stemningsfulde gader, Portos farverige huse og Douroflodens imponerende vinmarker. Med Best Travel kan du opleve det bedste af Portugal på nøje tilrettelagte rejser med dansk rejseleder.
Tag med på rundrejse i Portugal, hvor historiske byer, autentiske landsbyer og lokale smagsoplevelser venter. Udforsk Lissabon og Porto, oplev den UNESCO-beskyttede middelalderby Évora, og lad dig betage af de smukke landskaber i Dourodalen. Du kan også nyde udsigten til de terrasserede vinmarker på et flodkrydstogt på Douro, hvor komfort, kultur og portugisisk livsnydelse går hånd i hånd.
Drømmer du om storslået natur og et behageligt klima, byder vores rejser til Madeira på dramatiske klippekyster, grønne dale, farverige blomster og den charmerende hovedstad Funchal. Langs den solrige Lissabonkyst kan du nyde livet i feriebyen Estoril, hvad enten du foretrækker en oplevelsesrig ferie, en solorejse eller en afslappende langtidsferie med god tid til både udflugter og afslapning.
Oplev Portugal med Best Travel, hvor gæstfrihed, spændende kultur og smukke naturoplevelser danner rammen om en rejse, du sent vil glemme.

Essensen af Portugal
Portugal

Estoril
Portugal

Lissabonkysten - langtidsferie
Portugal

Madeira
Portugal

Porto og Portvin
Portugal

Portugals sjæl
Portugal

Solorejse til Estoril og Lissabonkysten
Portugal

Krydstogt fra København til Genova
Italien

Krydstogt på Douro floden
Portugal

Tenerife & Krydstogt ved Kanarieøerne
Spanien

World Cruise
MSC Cruises
Madeira
Glem ikke blomsterøen Madeira lidt nord for De Kanariske Øer med perlerækker af fabelagtige naturscenerier og eksotiske blomster i sprængfyldte farver. Et udendørs nirvana.
På denne rejse oplever du nogle af Madeiras største højdepunkter – fra den charmerende hovedstad Funchal med det farverige marked Mercado dos Lavradores og den gamle bydel til den UNESCO-beskyttede laurbærskov Laurissilva med sine eventyrlige træer og tågede landskaber. Du besøger også den hyggelige fiskerby Câmara de Lobos, nyder udsigten over Nonnernes Dal fra Eira do Serrado og oplever den traditionsrige slædetur i Monte. Undervejs venter storslåede panoramaer, dramatiske klippekyster, grønne dale og nogle af øens mest betagende naturoplevelser.

Oplevelserne står i kø...
Douroflodens eventyr med stejle terrassevinmarker, der nærmest er som syet ind i bjergskråningerne. Den eksklusive ferieby Estoril, der lokker med sine gyldne strande. Lissabons fantastiske kulturliv med museer, kunstsamlinger og overdådige monumenter fra opdagelsestidens rigdom – og med lillebror Porto lige i hælene. Store dele af landet er stadig uberørt af turisme, og flere steder føles det som om, tiden har stået stille. I Alentejo ånder det af fred og idyl med skønne vinmarker og den pragtfulde middelalderby Évora. Den okkerfarvede Algarvekyst mod syd tiltrækker rejsende året rundt med over 300 solskinsdage.
Kontakt Best Travel
Har du brug for hjælp?
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.







