Togrejser - Med dansk rejseleder

De bedste togrejser i Europa - Lige der, hvor det giver mening. Altid dansk rejseleder og så få togskifte som muligt. Læn dig blot tilbage og nyd komforten og de smukke landskaber.

ICE-tog
ICE-tog

Søger du et alternativ til flyrejsen? Med togrejsen tilbyder vi en mere tilbagelænet rejseform, hvor du kan rejse uden den stress og jag, som kan være forbundet med flyrejsen.

Togrejsen giver dig muligheden for at iagttage de skiftende landskaber undervejs i kombination med en komfortabel transportform med god benplads og muligheden for bevæge sig frit rundt i toget.

Drømmer du om smukke togrejser i Europa, hvor rejsen er en oplevelse i sig selv? Hos Best Travel kombinerer vi komfort, nærvær og fantastiske landskaber med trygheden ved at rejse i gruppe med dansk rejseleder. På vores togrejser i Europa kan du læne dig tilbage, nyde udsigten og opleve kontinentet i et behageligt tempo – uden stress og lange lufthavnskøer.

På vores togrejser i Europa kan du opleve alt fra hyggelige storbyferier og stemningsfulde julemarkeder til operarejser, flodkrydstogter og naturoplevelser i smukke europæiske landskaber. Vi rejser blandt andet med tog til Tyskland, Sverige, Tjekkiet og Italien, hvor komforten og oplevelsen undervejs er en vigtig del af rejsen.

Tag direkte tog til historiske storbyer som Prag og Dresden, oplev julemarkederne i Stockholm og Prag, eller nyd en fantastisk togrejse gennem Europa til opera i Verona, Gardasøen og Venedig. Du finder også afslappende krydstogter på Rhinen, Mosel og Göta-kanalen, hvor rejsen foregår i et tempo med tid til både udsigter, kultur og nærvær.

Få det fulde overblik over alle vores smukke togrejser i Europa her på siden.

Filtrer efter dine ønsker

Aktuelle togrejser

SJL

Dresden & Spreewald

Tyskland

Direkte tog til Dresden! Kultur og natur med tog fra Danmark. Udflugt til Spreewald inkl. sejltur samt bådtur på Elben til Pillnitz.
Pris pr. person fra
kr.6.595
SJL

Julemarkeder i Prag med tog

Tjekkiet

Tag med på en stemningsfuld julerejse til Prag med tog, dansk rejseleder, julekoncert, byvandringer og bådtur på Moldau.
Pris pr. person fra
kr.6.595
SJL

Julemarkeder i Stockholm

Sverige

4-dages togrejse til den julepyntede svenske hovedstad. Vi bor på centralt 4-stjernet hotel.
Pris pr. person fra
kr.5.995
SJL

Nordisk Eventyr: På sporet af Sverige

Sverige

Oplev den smukke nordlige del af Sverige med Inlandsbanan Mora-Östersund-Gällivare.
Pris pr. person fra
kr.15.495
Nyhed
SJL

Opera i Verona med tog

Italien

Skøn operarejse til Verona med tog fra Danmark. Centralt hotel og dansk operaguide. Vi oplever også Gardasøen og Venedig.
Pris pr. person fra
kr.9.595
SJL

Prag med tog

Tjekkiet

Direkte tog til Prag! Bo på 4-stjernet hotel på Wenceslas-pladsen, og oplev Pragborgen, bådtur på Moldau og glasværket i Nizbor.
Pris pr. person fra
kr.6.995
SJL

Stockholm med tog

Sverige

Oplev den smukke svenske hovedstad. Centralt hotel og togrejse fra København.
Pris pr. person fra
kr.5.995
SJL

Götakanalen - krydstogt i Sverige for Liebhavere

Sverige

Eventyrligt krydstogt gennem Sveriges hjerte – fra Stockholm til Göteborg ombord på det historiske skib M/S Juno. Oplev idylliske kanalbyer, imponerende sluser og glitrende søer i et tempo, hvor sjælen kan følge med.
Pris pr. person fra
kr.19.995
CPH
SJL

Julekrydstogt på Rhinen med fly eller tog

Rhinen

Oplev julemarkeder i Frankfurt, Mainz og Rüdesheim på et hyggeligt flodkrydstogt med helpension, komfort og valg mellem fly eller tog.
Pris pr. person fra
kr.6.795
SJL

Julekrydstogt på Rhinen med tog

Rhinen

5-dages julekrydstogt med helpension ombord. Oplev skønne julemarkeder i bl.a. Köln, Rüdesheim og Mainz.
Pris pr. person fra
kr.6.795
Nyhed
AAL
CPH
SJL

Krydstogt på Mosel og Rhinen - MS Gloria

Mosel

8-dages flodkrydstogt med MS Gloria - oplev luksus ombord mens vi sejler på Mosel og Rhinen. All-Inclusive, vinbyer, kultur og hygge. Afrejse med bus, tog eller fly.
Pris pr. person fra
kr.14.995
AAL
CPH
SJL

Krydstogt på Mosel og Rhinen/Saar - MS Leonora

Mosel

8-dages flodkrydstogt på Mosel og Rhinen eller Saar med M/S Leonora. Vælg imellem rejser med bus, tog eller fly.
Pris pr. person fra
kr.14.995

Der findes mange fantastiske togrejser i Europa, men hos Best Travel udvælger vi kun de ruter, hvor toget virkelig giver en ekstra dimension til rejsen. Her handler det ikke kun om at komme fra A til B – men om at opleve Europa undervejs.

Vi vælger destinationer og strækninger, hvor naturen, udsigterne og rejseoplevelsen går op i en højere enhed. Fra majestætiske bjerglandskaber og grønne dale til charmerende storbyer og sydlandske floder - vores togrejser gennem Europa er nøje sammensat for at give dig den bedst mulige oplevelse.

Hos Best Travel har vi valgt den enkle filosofi, at det skal give mening i både rejsetid og komfort. Togrejser hos Best Travel er derfor kendetegnet ved:

  • Dansk rejseleder med på hele rejsen – også på togrejsen.
  • Så få togskifte som overhovedet muligt – Langt de fleste af vore rejser har blot et enkelt togskifte (typisk i Hamborg) - men nogle få rejsemål er kun mulige med flere skift undervejs. Uanset antallet af togskift, medfølger der altid dansk rejseleder, som viser vej fra det ene tog til det andet.
  • Mulighed for påstigning i flere danske byer uden merpris, når turen går mod Tyskland.
  • Pladsbillet er altid inkluderet – og vores gæster placeres samlet i toget.
  • På de fleste rejser er der medfølgende restaurantvogn. Du har således mulighed for at nyde et måltid mad, mens landskaberne suser forbi.

 

Nyd komforten på vores smukke togrejser i Europa

Når du rejser med Best Travel, får du en luksus togrejse i Europa med fokus på komfort og tryghed. Vi sørger for, at pladserne er reserveret på forhånd, at gruppen sidder samlet, og at den danske rejseleder har styr på alle togskift og praktiske detaljer undervejs.

Det betyder, at du kan slappe af og nyde rejsen i ro og mag – uden bekymringer om forbindelser, billetter eller bagage.

På vores togrejser er følgende typisk inkluderet:

  • Togrejse til og fra destinationen
  • Hotelophold med god komfort
  • Udvalgte måltider og forplejning
  • Udflugter og oplevelser på destinationen
  • Dansk rejseleder under hele rejsen
  • Eventuel forplejning på togrejsen afhængigt af rute og togtype

Hos Best Travel handler en togrejse ikke bare om transport – det handler om at nyde hele oplevelsen fra første kilometer.

Inlandsbanan
Inlandsbanan
Orsa
Orsa

Oplev Europa på en togrejse

En togrejse gennem Europa giver dig mulighed for at opleve kontinentet på en helt særlig måde. I stedet for at flyve hen over landskaberne bliver du en del af dem. Du mærker gradvist, hvordan Europa forandrer sig uden for panoramavinduerne – fra det nordlige Europas rolige skove og søer til frodige bjergområder, vinmarker og sydlandske floddale.

Det er slow travel, når det er bedst.

Der er noget særligt ved at sidde komfortabelt i toget og se landskaberne glide forbi i et roligt tempo. Du får tid til at være til stede, nyde udsigten og mærke rejsen undervejs. Mange af vores gæster fortæller, at selve togrejsen bliver et af højdepunkterne på ferien.

Togrejser i Europa er derfor oplagte for dig, der ønsker en mere afslappet og nærværende måde at rejse på – uden at gå på kompromis med komfort og oplevelser.

Værd at vide om togrejser

Bagage på togrejsen

Der er ikke speciel bagagevogn - og din bagage bliver ikke checket ind på rejsen. Det betyder, at bagagen på hele rejsen er dit eget ansvar. I toget kan bagagen sættes enten mellem sæderne, under sæderne eller i bagagestativer i vognenderne. Vi anbefaler at du som bagage medbringer en trolley med hjul, som er let at håndtere under togskifte. Værdigenstande og personlige papirer bør du have i din håndbagage, som du bør have ved dig under hele rejsen.

Kan man efterlade bagagen mens man går i spisevogn? – Det er et tillidsspørgsmål. Men da der ikke er plads til alle gæster i spisevognen på samme tid, anbefaler vi, at du laver en gensidig aftale med en af dine medrejsende om at holde øje med bagagen mens du spiser - og omvendt! Spørg gerne rejselederen til råds.

Den gode togrejse-oplevelse

Først og fremmest ved at medbringe godt humør og et åbent sind. På togene møder man alle slags mennesker, og det kan ikke undgås at nogle banegårde og nogle tog vil være fyldte med mennesker - hvilket i nogle tilfælde kan ligne en form for kontrolleret kaos.

Medbring gerne en god bog, iPad eller et par aviser til at fordrive ventetiden med, og medbring gerne drikkevarer og måske en madpakke i tilfælde af, at det ikke er muligt at købe noget ombord på toget.

Sørg for at rejse let og sørg evt. for, at din bagage er en trolley med hjul, som er let at håndtere.

Har du spørgsmål undervejs, så tag fat i vores rejseleder.

Forhold for bevægelseshæmmede

Togrejser er ikke egnet for bevægelseshæmmede personer.  Der kan være niveauforskelle mellem perron og tog - ligesom man ikke må forvente at der er elevatorer eller rulletrapper tilgængelige på alle stationer.

For at alle gæster kan få det optimale ud af rejsen, forudsætter Best Travel, at man som gæst på rejsen er 100% selvhjulpen. Alle gæster forventes selv at kunne håndtere egen bagage (også ved ind- og udstigning af toget), at kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på rejsernes gåture, som ofte er på mellem 3 og 5 km på varierende terræn.

På alle vore rejser man være i almindelig god form, og dermed selv kunne gå (evt. med sin kuffert) på både vej, fortov og til tider let ujævnt terræn.

Læs mere herom i vores betingelser.

Forplejning på toget

På de fleste udenlandske tog medføres en spisevogn eller bistrovogn, hvor det er muligt at købe lettere madretter samt drikkevarer. Betaling kan ske med kontanter eller kreditkort. Medbragt mad og drikkevarer må ikke indtages i spisevognen - men gerne på din plads.

Priserne i spisevognen minder meget om de priser, man kender fra danske cafeterier. Har man lyst til en mindre ret (fx Currywurst) og en drikkevare kan man slippe med ca. 80-90 kr. Har man lyst til mere (fx Spareribs med pommes frites) og en drikkevare skal man af med ca. 120-130 kr. Bemærk, at det ikke er muligt at købe mad/drikke i toget på strækningerne fra Danmark frem til Hamborg t/r. Vi anbefaler derfor, at du på udrejsen på forhånd har købt lidt ind til turen, mens du på hjemrejsen typisk kan proviantere under togskiftet i Hamborg.

Vi tager forbehold for prisændringer - samt ændringer i udbuddet ombord. 

Uforudsete årsager som eksempelvis personalemangel betyder desværre, at spisevognen af og til ikke åbnes op. Best Travel vil aldrig modtage information om sådanne ændringer på forhånd - ligesom informationen herom heller ikke opdateres på togselskabets hjemmeside for de enkelte afgange.

Forsinkelser og ændring af tog

Det er ikke kun hos DSB, at der kan opstå forsinkelser eller ændringer. Sker der ændringer forud for din afrejse fra Danmark, vil vi naturligvis informere dig, såfremt Best Travel modtager denne information. Sker der ændringer undervejs, vil vores rejseleder give besked til vore gæster. I tilfælde af forsinkelser eller ændringer, som medfører, at vi skal benytte et andet tog end planlagt, er det ikke altid muligt at sikre pladsbilletter på det nye tog.

Vi tager på alle vores togrejser forbehold for, at rejseplanen kan blive ændret. Det gælder både ændringer i køreplan, rejselængde, materiel samt togskifte. Derfor er Best Travel heller ikke ansvarlig for eventuelle videre forbindelser med bus, tog og/eller taxa, som ikke er arrangeret af Best Travel.

Rejsetidsgarantien gælder ikke på udlandsrejser

Rejsetidsgarantien i Danmark ikke gælder på udlandsrejser - heller ikke selvom det eventuelt er toget i Danmark, som bliver forsinket. Alle rejser, som involverer rejser til udlandet er underlagt specielle regler, som blandt andet betyder, at en forsinkelse skal være på min. 1 time for at kunne udløse en kompensation - og denne er kun på op til 25% af billetprisen ekskl. pladsbillet. Det er desuden heller ikke alle strækninger/togselskaber, som er med i ordningen.  

Hvornår søger Best Travel kompensation for sine gæster?

Ved forsinkelser på mere end 2 timer vil Best Travel søge kompensation hos Deutsche Bahn, som er udsteder af billetterne. Såfremt Best Travel opnår kompensation, vil denne naturligvis blive givet til de berørte gæster.

Best Travel er derudover naturligvis forpligtiget til at yde kompensation i henhold til retningslinjerne fra Pakkerejse-Ankenævnet. 

Krav til dig som togrejsende

Du skal være i almindelig god form og dermed selv kunne gå (med din bagage) på både vej, fortov og til tider let ujævnt terræn. Ligeledes skal du selv sørge for at flytte din bagage ved togskifte, hvilket ofte kan betyde brug af trapper eller rulletrapper.

Da mange af vore rejser inkluderer byvandringer og besøg i gamle byer og på seværdigheder med høje kantstene, stigninger samt brosten og anden ujævn belægning, kan brugere af rollator og kørestol ikke anbefales at deltage.

Nattog - hvad er forskel på liggevogn og sovevogn?

Nattogene starter og slutter typisk i Hamburg. Det er hyggeligt at følge med i rejsen fra sin seng og blive vugget stille i søvn. Inkluderet i prisen er indkvartering i kompakte 2 personers kupéer i sovevogne eller liggevogn, og du kommer således ikke til at dele kupe med andre end din rejseledsager. Rejser du alene, har du kupéen for dig selv.

Sovevogn: Hver af disse kupéer indeholder 2 senge redt op med pude, lagen og tæppe (den ene seng over den anden og tilgås med lille stige), vindue, håndvask og klimaanlæg. Toilet findes på gangen i hver ende af vognene. Der udleveres en flaske vand ved afrejsen – og let morgenanretning med kaffe/te (serveret i kupéen) indgår i rejsens pris.

Liggevogn: Hver af disse kupéer indeholder 4-6 senge (bemærk, at du med Best Travel ikke deler kupéen med andre end din rejseledsager - rejser du alene har du kupéen for dig selv) redt op med pude, lagen og tæppe, vindue, læselampe og bord. Toilet findes på gangen i hver ende af vognene. 

Der medfølger normalt ikke spisevogn – men der vil oftest være mulighed for at bestille snacks hos togets personale. Vi anbefaler dog, at man nyder et rigtigt aftensmåltid, inden man stiger på toget.

Din bagage opbevares i din kupé – enten under den nederste seng (kun i sovevogn) – eller i bagagehylden oven over den øverste seng. Da gangene på toget er smalle, anbefaler vi, at du lader den store kuffert blive hjemme.

Påstigning og mødetid

På rejserne sydpå er der flere opsamlingssteder, og disse kan ses under den enkelte rejse. Bemærk, at det af logistiske årsager ikke er muligt at ønske opsamling andre steder end fra de byer, som Best Travel har udvalgt.

På din Best Travel-billet fremgår det, hvilken påstigningsstation du har valgt. Ved ankomsten til stationen bedes du orientere dig på de opsatte skærme, så du kommer til korrekte perron. Vi anbefaler mødetid 10-15 minutter før afrejsen.

Går din togrejse til Sverige, vil du altid rejse fra København H.

Rygning på toget

Togbilletten

Best Travels rejseleder står på toget på første påstigningssted, typisk København H eller Århus H. Rejselederen har billetter til alle gæster. Det er ikke muligt for togselskabet at udskrive billetter særskilt til hver gæst.

Information om din plads i toget vil fremgå af din afrejseinformation, som udsendes en uge før afrejsen.

Togskifte undervejs

Ved togskifte vil rejselederen samle vore gæster og følge disse til det næste tog. Sørg for at give rejselederen besked, hvis du forlader gruppen. Ved togskifte med mere end 30 minutter mellem ankomst og afrejse vil der være tid på egen hånd - evt. til køb af mad og drikkevarer.

Togstandard

Rejserne gennemføres ikke med specialtog, men derimod med helt almindelige offentlige tog på standardklasse. Ligesom man som togrejsende i Danmark kan opleve stor forskel på standard af komfort og rengøring i de enkelte DSB-tog, vil man også opleve forskel i de udenlandske tog. Nogle vil fremstå slidte og endda gammeldags, mens andre er moderne og komfortable tog.

WiFi på toget

Der er gratis Wi-Fi i de fleste tog. Dog er der ikke Wi-Fi i DSB's egne tog mellem grænsen (Padborg) og Hamborg. Der er WiFi i toget hele vejen til Stockholm.