Bæredygtighedstilgang
Sådan arbejder Best Travel med leverandører og rejseinformation
Rejser påvirker klima, miljø og destinationer. Påvirkningen afhænger blandt andet af transport, rute, overnatning og aktiviteter. På denne side beskriver vi de politikker og arbejdsgange, vi bruger i vores egen drift, i samarbejdet med leverandører og i informationen til vores gæster.Indholdet handler om Best Travels procedurer og udvalgte tiltag. Det betyder ikke, at en enkelt rejse, transportform, destination eller leverandør er uden klima- eller miljøpåvirkning
Senest opdateret: 03. september 2026
Best Travel er Travelife Certified
Best Travel har anerkendelsen Travelife Certified, som er gyldig til 8. december 2027. Travelife Certified er Travelife-programmets højeste certificeringsniveau for rejsearrangører og rejsebureauer. Anerkendelsen gives efter en uafhængig audit på stedet, hvor virksomheden vurderes mod Travelife Certified-standarden. Standarden omfatter mere end 200 kriterier inden for blandt andet ledelse, miljø og klima, arbejdsforhold, menneskerettigheder, leverandørsamarbejde og information til rejsende.Anerkendelsen vedrører Best Travels ledelsessystemer, procedurer og praksis. Den er ikke en påstand om, at den enkelte rejse, transportform, destination eller leverandør er uden klima- eller miljøpåvirkning.
Gode råd til gæster: Ansvarlig rejseadfærd
Vi ønsker at give vores gæster tydelig, korrekt og praktisk information om, hvordan de kan være ansvarlige rejsende. Disse punkter er ikke teknisk bæredygtighedsrådgivning, men generelle, anerkendte tips, der kan hjælpe dig med at træffe informerede valg før, under og efter rejsen.
Respektér lokal kultur og natur
Følg lokale regler og skikke, herunder forventninger til påklædning i kulturarvsområder. Vis hensyn til destinationens befolkning, natur og dyreliv, og overhold retningslinjer i naturområder.
Støt lokalsamfundet
Når det er muligt, kan du vælge lokale restauranter og butikker. Det er med til at sikre, at turismens økonomiske værdi støtter de små virksomheder på destinationen.
Begræns ressourceforbruget
Respektér hotellets regler for vand- og energiforbrug. Du kan eksempelvis vælge at genbruge håndklæder, når det passer dig, og slukke lys og aircondition, når du forlader værelset.
Håndtering af affald
Undgå at efterlade affald i naturen eller på gaden. Brug de lokale systemer for affaldshåndtering, og begræns dit forbrug af engangsplastik ved at medbringe genbrugelige alternativer.
Rejs digitalt
Du kan bruge din telefon til billetter og afrejseinformation i stedet for at printe dem. Det gør det også nemmere at have dokumenterne samlet ét sted.
Planlæg turen til afrejsestedet
Hvis det passer til din rejse, kan du benytte offentlig transport til lufthavnen eller banegården. På Rejseplanen kan du planlægge din rute hjemmefra.
Vores information om ansvarlig rejseadfærd revideres mindst én gang om året, og vores rejseledere er klædt på til at hjælpe med praktiske råd på destinationen.
Best Travel har skriftlige politikker og retningslinjer for samarbejdet med leverandører, information til gæster, udflugter og kontordrift. Politikkerne beskriver, hvad vi forventer internt og i samarbejdet med andre, og hvordan vi følger op på udvalgte områder.
Samarbejde med leverandører
Alle nye leverandører modtager Best Travels Sustainability Code of Conduct som en del af kontraktgrundlaget. Eksisterende leverandører modtager kodekset mindst én gang om året.Kodekset beskriver vores forventninger til blandt andet arbejdsmiljø, menneskerettigheder, dyrevelfærd og miljøforhold. Det er en del af vores dialog med leverandører, men er ikke i sig selv dokumentation for, at hver enkelt leverandør opfylder alle forhold på alle destinationer.Når vi bruger oplysninger om et hotel, en transportform eller en udflugt i vores kundekommunikation, skal de være relevante for det konkrete produkt. Vi bruger ikke generelle miljøudsagn fra leverandører uden at vurdere deres dokumentation og betydning for det, vi tilbyder
Udflugter, natur og dyrevelfærd
Når vi udvikler og vurderer udflugter, bruger vi interne retningslinjer for blandt andet lokale regler, natur- og kulturhensyn og dokumenterbare forhold vedrørende dyrevelfærd. Vi beskriver vores udflugter ud fra indhold, gruppestørrelse, transport og praktiske rammer. Vi omtaler ikke en udflugt som miljøvenlig eller bæredygtig, medmindre vi kan dokumentere den konkrete påstand for den konkrete udflugt.Vi fraråder eller fravælger aktiviteter, når der foreligger klare og dokumenterbare etiske hensyn, for eksempel vedrørende dyrevelfærd.
Kontordrift
I vores kontordrift arbejder vi med konkrete tiltag, der vedrører Best Travels eget kontor. Vi har blandt andet:
udskiftet ikke-LED-belysning og indstillet relevant udstyr til energisparetilstand,
indført elektronisk signering af kontrakter,
fastsat dobbeltsidet sort/hvid-print som standard,
udarbejdet retningslinjer for affaldssortering efter Aalborg Kommunes anvisninger, herunder bioaffald, og
udarbejdet en intern vandforbrugspolitik for brug af opvaskemaskiner og håndtering af overskydende vand fra kaffemaskiner.
Transport og rejseplanlægning
Fly-, tog-, bus- og skibsrejser medfører udledninger og andre påvirkninger. For arbejdsrelaterede rejser prioriterer vi tog, når det er praktisk muligt. Dette er en del af vores interne rejsepraksis og er ikke en miljøpåstand om gæsternes samlede rejser.For gæster tilbyder vi rejser, hvor togrejse indgår på udvalgte destinationer. På den enkelte rejseside beskriver vi transportform, rute og praktiske forhold. Vi omtaler ikke disse rejser som emissionsfrie eller som det bedste valg for miljøet.Hvis vi på et tidspunkt viser beregninger af klimaaftryk, vil vi oplyse, hvad beregningen omfatter, hvilken metode og datakilde der er anvendt, og hvornår oplysningerne sidst er opdateret.
Har du spørgsmål til vores bæredygtighedsrejse?
Send os en e-mail - så skal vores bæredygtighedskoordinator Mie nok svare på dit spørgsmål hurtigst muligt! Du er også velkommen til at ringe og spørge efter Mie.
Telefon: (+45) 70 20 98 99
E-mail: info@besttravel.dk





