Lissabonkysten - langtidsferie - Forlæng sommeren i Estoril

Forlæng sommeren med et dejligt ophold på Lissabonkysten i den fashionable ferieby Estoril, der byder på et behageligt klima med gyldne strande. Vi bor på et meget populært og nøje udvalgt hotel med balkon og opvarmet udendørs swimmingpool. En rejse med spændende og indholdsrige udflugter og afslapning.
På kyststrækningen mellem Lissabon og Cascais ligger Portugals perlerække af små badebyer. Kystens milde klima har gennem århundreder været værdsat af de europæiske kongehuse og portugisiske adelsmænd, og her ses stadig mange mondæne herskabshuse. Rivieraen prydes af strande, der smukt vender ud mod Atlanterhavet. Helt fra fønikernes tid har Den Portugisiske Riviera eller Lissabonkysten, som den også kaldes, været utrolig populær. Den flotte natur, det dejlige klima, den friske havluft, skønne udflugtsmål lige i nærheden – og ikke mindst portugisernes store gæstfrihed, gør Estoril til den perfekte langtidsferie. Samtidig er det let at komme rundt både til fods, med tog eller bus.
Vi bor i hjertet af den eksklusive Atlanterhavsby Estoril med 25.000 indbyggere blot 25 km fra Lissabon. Hotellet er særlig værdsat af gæster fra de nordiske lande på grund af den elegante indretning i lyse farver, og mødet med den ægte portugisiske gæstfrihed, gør det til et af regionens mest eftertragtede hoteller. Hotel Londres ligger godt beskyttet for nordvinden med Sintra-bjergene i baggrunden. Nyd den opvarmede udendørs saltvandspool, der ligesom baren er et naturligt samlingssted, hvor man kan sidde på terrassen og nyde udsigten over poolen og den hyggelige have. Nedenfor hotellet ligger den smukke strandpromenade, der løber 5 km langs havet. Nyd den lokale stemning i de små charmerende gader med restauranter og alt godt fra havet. Udover strandene er området også kendt for det sagnomspundne kasino, og sine fantastiske golfbaner.
De fleste aftner har vi inkluderet buffetmåltider på hotellet, hvor der er mulighed for at smage nogle af de dejlige retter fra det portugisiske køkken, og til måltiderne forkæles du med lokalvine fra forskellige portugisiske vindistrikter. Siden romertiden har Portugal produceret vin, og er i dag på listen over de store vinlande. Landet er berømt for sine portvine, men også kendt for fremragende rødvine fra Douro-området, og de friske mousserende hvidvine, Vinho Verde, fra den nordlige del af landet.
Tag med på denne skønne langtidsrejse, hvor temperaturen typisk ligger på 18-25 grader. En perfekt kombination af oplevelser og afslapning. På de inkluderede udflugter udforsker vi Lissabon, der er en af Europas ældste og mest charmerende hovedstæder, og vi har efter gæsternes ønske afsat en hel dag i kongernes sommerby, Sintra. Glæd dig også til den stemningsfulde udflugt til Atlanterhavets smukke kystbyer. Vi har ligeledes inkluderet en skøn vandretur gennem et smukt naturreservat i Sintra-bjergene med korkege og græssende dyr, hvor vi måske er heldige at få øje på de sjældne Sorraia-heste eller de søde Miranda æsler. Det er let at blive forelsket i denne del af Portugal.
Boas férias em Portugal – God ferie i Portugal!
Højdepunkter
Det hemmelige Lissabon
Oplev både hovedstadens ikoniske seværdigheder og dens skjulte perler.
Eventyrlige Sintra
Besøg kongernes sommerby med romantiske slotte og charmerende gader.
Atlanterhavets smukke kystbyer
Oplev Cabo da Roca, Azenhas do Mar og hyggelige Ericeira.
Estoril & Cascais
Estoril & Cascais
Vandring i Sintra-bjergene
Gå gennem Quinta do Pisãos naturskønne landskab med korkege og fritgående dyr.
Afgange
Vis udsolgte rejser
Hotel
Kontakt Best Travel
Har du brug for hjælp?
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.
