Flyinformation

Om flyrejser

Her har vi samlet en række praktiske informationer til dig, som snart skal på flyrejse med Best Travel. Her følger bl.a. oplysninger om (hånd)bagage, check in og forplejning ombord.

Skal du rejse med Great Dane Airlines, Alsie Express, SAS eller Norwegian kan vi desuden anbefale, at du besøger én af disse informationssider, som du finder nederst på denne side!

Spørgsmål og svar til flyrejsen

På langt de fleste flyvninger udstedes der ikke flybilletter - i stedet foretages check-in ved fremvisning af gyldigt pas eller ved benyttelse af referencenummer til flyselskabet. Hvis du skal bruge referencenummeret, fremsendes dette sammen med de generelle afrejseoplysninger ca. 1 uge før afrejse. Medbring endvidere din Best Travel-billet.

 

På alle flyrejser fremsender Best Travel information om check-in procedurer 7 dage inden afrejsen.

 

Check-in skal altid være foretaget senest 1 time før flyafgang - vi anbefaler dog mødetid 2 timer før flyafgang.

Best Travel har ingen indflydelse på din placering på flyet*, og har ikke mulighed for at videregive eventuelle ønsker om bestemte placeringer til flyselskabet.

 

Langt de fleste selskaber tilbyder muligheden for at vælge sæde under check-in i lufthavnen.

 

*OBS: Foregår din rejse med Atlantic Airways, Alsie Express eller Great Dane Airlines, er det muligt at bestille fast plads på flyet i forbindelse med din bestilling.

Forplejningen ombord afhænger af hvilket flyselskab, du skal rejse med. Se 'Flyoversigt' længere nede på siden for information angående forplejningen på din flyrejse.

OBS: Rejser du med Atlantic Airways eller Alsie Express på vores rejser til Italien, er det muligt at bestille mad ombord på flyet i forbindelse med din bestilling.

Der er mulighed for at anmode om transport i lånt kørestol fra check-in til flyet samt fra flyet til bagageudleveringen i ankomstlufthavnen. Bestiller man assistance får man det automatisk på både ud-og hjemrejse. Hvis du ønsker assistance i lufthavnen beder vi dig kontakte os herom i god tid og senest 6 hverdage før afrejsen.

 

Bemærk dog, at deltagelse i Best Travels rejser generelt kræver, at man er i almindelig god form og selv kan gå (evt. med sin kuffert) på både vej, fortov og til tider let ujævnt terræn. Da mange af vore rejser inkluderer byvandringer og besøg i gamle byer og på seværdigheder med høje kantstene, stigninger samt brug af brosten og anden ujævn belægning kan brugere af rollator og kørestol ikke anbefales at deltage. Er du i tvivl om, hvor anstrengende en specifik rejse er, anbefaler vi at du søger råd hos Best Travel inden køb af rejsen.

 

Har du bestilt assistance i forbindelse med din flyrejse er det ikke muligt at blive placeret på flyets første række - eller ved flyets nødudgange.

Skulle du opleve at din bagage enten ikke kommer med flyet eller bliver beskadiget under flyrejsen, er det vigtigt at du allerede i ankomsthallen får rapporteret dette til "Arrival Service" Er din bagage ikke med flyet, skal du bede om en såkaldt PIR-rapport (Property Irregularity Rapport) hvori du angiver, hvortil bagagen skal sendes. Er din bagage beskadiget skal du ligeledes bede om skriftlig dokumentation for, at du har angivet skaden allerede ved ankomsten. Best Travel har desværre ikke mulighed for skaffe ovenstående dokumentation.

Online-check in og/eller check in på automaterne i lufthavnen er kun muligt for de rejsende, som fra Best Travel modtager referencenummer til flyselskabet. Online check-in åbner normalt 22 timer før flyafgang.

 

Det er ikke altid muligt at foretage online check-in. Best Travel orienterer herom i afrejseinformationen, som fremsendes ca. 7 dage før afrejse.

Foregår din rejse fra København og til rejsemålet med SAS kan vi søge om tilslutning fra Aalborg, Aarhus og Billund. Forventet pris ca. 1.000,- pr person.

 

Foregår din rejse fra København og til rejsemålet med Norwegian kan vi kun søge om tilslutning fra Aalborg. Forventet pris ca. 1.000,- pr person.

 

Skal du flyve med andre flyselskaber, beder vi dig kontakte os. Vi gør dog opmærksom på, at vi ikke kan tilbyde tilslutning på rejser med Austrian Airlines, Vueling, Alitalia, Sunclass Airlines og Jet-Time.

 

For bestilling og spørgsmål beder vi dig kontakte os på tlf. 70 20 98 99.

 

Værd at vide om tilslutningsbilletter: 

På rejser, hvor du og din bagage checkes ind for hele rejsen allerede fra afrejselufthavnen i provinsen, skal der ikke foretages fornyet check-in i København. Dette gælder tilslutninger med Norwegian, hvor der flyves videre med Norwegian ud af København - samt tilslutninger med  SAS, hvor der flyves videre med SAS eller et af de selskaber, som SAS samarbejder med.

Aktuel flyinformation findes på tekst-tv side 480 på DR1 eller på lufthavnenes hjemmesider. På disse kan du også læse mere om parkering og transport til/fra lufthavnen.

 

Alle rejsebureauer og agenter som er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening, er forpligtigede til at oplyse deres gæster omkring de flyselskaber, som har forbud mod at flyve i EU's luftrum. Best Travel benytter INGEN af disse flyselskaber på rejserne. 

 

De aktuelt listede flyselskaber kan findes ved at følge dette link: http://ec.europa.eu

Hvis du er medlem af EuroBonus hos SAS kan du optjene bonuspoint på rejser med SAS, Lufthansa,  Austrian og andre medlemmer af netværket Star Alliance. Du skal dog selv fremvise og registrere dit EuroBonus-kort ved check-in i lufthavnen.  Norwegian har en anden bonus-ordning kaldet Norwegian Reward. Bemærk, at du ikke optjener point på rejser med Norwegian, hvor flyrejsen på forhånd er indkøbt af Best Travel til en gruppe. Det betyder blandt andet, at der ikke optjenes point hos Norwegian på vore rund- og temarejser.

Flyoversigt

Bemærk, ændringer i inkluderet forplejning ombord kan forekomme pga. Covid-19 foranstaltninger.

Flyselskab Bagage Håndbagage Terminal i Kbh Online check in Forplejning ombord
Atlantic Airways 1 stk (max 20 kg) 1 stk (max 8 kg) Terminal 3 Nej Skal forudbestilles hos Best Travel
Norwegian 1 stk (max 20 kg) 1 stk (max 10 kg) Terminal 2 Nej Kan købes ombord - betaling kun med
kreditkort!
SAS 1 stk (max 23 kg) 1 stk (max 8 kg) Terminal 3 Ja Kaffe/te er inkluderet - mad kan købes
Austrian Airlines 1 stk (max 23 kg) 1 stk (max 8 kg) Terminal 2 Ja Kaffe/te er inkluderet - mad kan købes
Lufthansa 1 stk (max 23 kg) 1 stk (max 8 kg) Terminal 2 Ja Inkl. i prisen
Alsie Express 1 stk (max 15 kg) 1 stk (max 5 kg)   Nej Skal forudbestilles hos Best Travel
Vueling 1 stk (max 23 kg) 1 stk (max 10 kg) Terminal 2 Nej Kan købes ombord
Iberia 1 stk (max 23 kg) 1 stk (max 8 kg) Terminal 2 Nej Kan købes ombord
Air France/KLM 1 stk (max 23 kg) 1 stk (max12 kg) Terminal 2 Ja Lille sandwich inkl. hos KLM
Türkish Airlines 1 stk (max 23 kg) 1 stk (max 8 kg) Terminal 2 Ja Inkl. i prisen
Alitalia 1 stk (max 23 kg) 1 stk (max 8 kg) Terminal 2 Ja Mindre snack inkl. i prisen
JetTime 1 stk (max 20 kg) 1 stk (max 5 kg)* Terminal 2 Nej Skal forudbestilles hos Best Travel
Emirates 1 stk (max 30 kg) 1 stk (max 7 kg) Terminal 2 Nej Inkl. i prisen
Danish Air Transport 1 stk (max 20 kg) 1 stk (max 5 kg) Terminal 2 Nej Skal forudbestilles hos Best Travel
TAP Portugal 1 stk (max 23 kg) 1 stk (max 8 kg) Terminal 2 Nej Inkl. i prisen
Aegean 1 stk (max 23 kg) 1 stk (max 8 kg) Terminal 2 Ja Inkl. i prisen
SWISS 1 stk (max 23 kg) 1 stk (max 8 kg) Terminal 2 Ja Mindre snack inkl. i prisen
Czech Airlines 1 stk (max 23 kg) 1 stk (max 8 kg) Terminal 2 Nej Kan købes ombord
SunClass Airlines 1 stk (max 20 kg) 1 stk (max 6 kg)* Terminal 2 Nej Inkl. i prisen
Tailwind 1 stk (max 20 kg) 1 stk (max 8 kg) Terminal 2 Nej Let anretning og 1 vand inkl.
Great Dane Airlines 1 stk (max 15 kg) 1 stk (max 5 kg) Terminal 2 Nej Fremgår af din billet
Thai Airways 1 stk (max 20 kg) 1 stk (max 7 kg) Terminal 3 Nej Inkluderet

*vægt inkl. i de samlede 20kg

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Har du spørgsmål til, hvordan COVID-19 kan påvirke din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside

Din henvendelse