Inkluderet i prisen
Flyrejse til/fra Frankfurt inkl bagage
Transfer lufthavn - skib t/r
4 overnatninger i valgt kahytskategori
Helpension ombord (startende fra aftensmad på dag 1 og afsluttende med frokost på dag 5)
Drikkevarer ombord på skibet i restaurant og bar (Visse eksklusive mærker indgår ikke)
Frokoster på dag 3 og 4 (ekskl. drikkevarer)
Udflugter ifølge program
Billet til Glacier Express fra Andermatt til Chur
Entré til Cité de l'Automobile
Erfaren dansk rejseleder
Drikkepenge til skibets besætning- forvent 5-7 EUR/pr nat
Øvrige drikkevarer samt drikkevarer ikke omfattet af skibets inkluderede tilbud
Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere
Kahytstillæg på M/S La Boheme
Fast plads i bussen kr. 200-300
Frankfurt – Strasbourg
Vi flyver direkte til Frankfurt, og her venter en bus kun på Best Travels gæster. Turen til Strasbourg tager ca. 2½ time og undervejs vil vores rejseleder gennemgå det spændende program som venter forude.
Efter ankomsten til Strasbourg indkvarteres vi i de gode kahytter på skibet. Før middagen bydes vi på en velkomstdrink imens vi præsenteres for skibets besætning. I løbet af aftenen letter vi anker og sætter kursen mod Breisach.
Breisach – Mulhouse – Basel
Imens vi nyder den lækre morgenmad ombord, lægger vi til i den tyske by, Breisach. Byen er udgangspunkt for vores udflugt til verdens største bilmuseum, Cité de l’Automobile i Mulhouse. Samlingen, som blev grundlagt i 1978, rummer i dag mere end 520 biler fra mere end 98 forskellige bilproducenter. Den ældste bil er helt tilbage fra 1878. Museets helt store stolthed er deres imponerende samling af biler af mærket Bugatti, som regnes blandt de største samlinger heraf i verden. Vi får en guidet rundvisning på museet.
Vi vender tilbage til skibet, hvor der venter os en lækker frokost ombord. Eftermiddagen tilbringer vi ombord, imens vi nyder sejladsen mod Basel.
Om aftenen venter den store gallamiddag ombord, alt imens skibet ankommer til Basel.
Basel – Glacier Express
I dag venter en heldagsudflugt, hvor vi skal opleve en uforglemmelig rejse med et af verdens mest berømte tog, Glacier Express. Toget kørte første gang i 1930 og hele ruten går fra St. Moritz til Zermatt. Undervejs passeres 291 broer og 91 tunneler.
Vi starter dog dagens udflugt fra skibet i Basel, hvorfra vi i bus kører ca. 3½ time frem til landsbyen Andermatt, som ligger højt i Urserendalen i den schweiziske kanton Uri. Den beskedne by er jernbaneknudepunkt i Schweiz, og her stiger vi på det berømte tog, Glacier Express.
Foran os venter nu en fantastisk rejse, hvor togets meget store panoramavinduer sikrer fuld udsigt ud over det imponerede schweiziske alpelandskab. Det er en virkelig smuk rejse, som alle husker meget længere end de 2½ time turen varer. Vi spiser frokost på toget (kan på nogle afgange blive på restaurant efter togrejsen).
Vi står af toget i byen Chur, som er et af landets ældste byer. Herfra når vi på godt et par timer i bus tilbage til vores gode skib i Basel. Her venter en dejlig middag, og da skibet forbliver i Basel natten over, er der mulighed for en spadseretur langs floden efter middagen.
Bodesensøen – Mainau – Rheinfall
I dag kan vi glæde os til et besøg på øen Mainau, som ligger i Bodensøen. Hele øen er en stor park, som er kendt sine farverige blomsterbede og det fine barokslot. Øen har siden 1932 været i greve Bernadottes eje, og rummer i dag også et enormt sommerfuglehus, hvor man kan opleve en tropisk verden med sommerfugle i alskens farver og blomster fra hele verden.
Man går på øen meget op i, at man - uanset besøgstidspunkt - altid skal mødes af blomster i flor - se her, hvad der venter på din rejse.
Vi spiser frokost på øen (inkl.) og bagefter kører vi blot 25 km fra Rhinens udløb i Bodensøen til Schaffhausen. Her finder vi Rheinfall, som er blandt de største vandfald i Europa med en bredde på 150 meter og en faldhøjde på mere end 20 meter. Det er ikke uden grund, at stedet regnes som et af de mest spændende steder at besøge i Schweiz.
Vi vender tilbage til skibet, og imens vi spiser aftensmad ombord letter kaptajnen anker og sætter kursen mod Strasbourg.
Strasbourg
Vi nyder den sidste morgenmad ombord imens vi sejler ind mod Strasbourg. Op igennem historien er Strasbourg blevet raseret, brændt, belejret og bombet – men kaldes nu fredens hovedstad. For i dag har både Europaparlementet, Europarådet og den europæiske menneskerettighedsdomstol til huse her i byen, som også er provinshovedstad og den største by i Alsace. Byens historiske centrum, La Petite France, ligger på en ø midt i byen – og er i øvrigt på UNESCO’s verdensarvsliste.
Efter frokosten er det tid til at forlade skibet og dets venlige personale. Men også her på turens sidste dag venter dejlige oplevelser, når vi tager på en kanalrundfart i Strasbourg. På denne ser vi både de moderne EU-institutioner, den gotiske katedral og naturligvis bindingsværkshusene i La Petite France.
Herefter er det tid til at sige farvel til Frankrig, når vi i bus kører ind i Tyskland og til lufthavnen i Frankfurt, hvorfra vi flyver hjem.
Som deltager på et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet kan afhænge af naturens luner. Det er derfor vigtigt, at man på et flodkrydstogt er indstillet på disse forhold, som bl.a. kan medføre, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Ligeledes, kan høj vandstand betyde, at soldækket lukkes af sikkerhedsmæssige årsager - eksempelvis grundet passage af broer med lav frihøjde. Dog sejler vi kun på strækninger, som oftest benyttes til flodkrydstogter, og vi oplever derfor normalt ikke problemer i forbindelse med skiftende vandstand.
På alle floder er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der, ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde, opstå forsinkelser.
Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Man må derfor være indstillet på, at forhold omkring sluserne eller vandstanden på floderne, som vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af turens program, kan medvirke, at man tilbagelægger visse strækninger i bus frem for med skibet, uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.