En levende kultur midt i det moderne New Zealand

Mødet med New Zealands oprindelige befolkning, maorierne, er en rejse ind i en verden fyldt med stolthed, stærke traditioner og en dyb respekt for naturen. Midt mellem grønne bjerge, dampende gejsere og boblende mudderpøle lever en kultur, som stadig mærkes overalt i det moderne New Zealand. Maorierne udgør i dag omkring 18% af befolkningen, og deres sprog – te reo Māori – er officielt side om side med engelsk. Overalt mødes man af maoriske stednavne, traditionelle symboler og fortællinger, som på fascinerende vis binder fortid og nutid sammen.

Naturen som sjæl og livskraft

Forbindelsen til naturen er selve grundlaget for livet for maorierne. Mennesket er ikke hævet over naturen – mennesket er en del af den. Skove, floder, bjerge og havet har alle en sjæl, kaldet mauri, og naturen behandles derfor med stor respekt. Maoriernes tro bygger på myter, hvor alt i naturen har en sjæl, skabt af atua-guderne.

Gæstfriheden - manaakitanga

Gæstfrihed er helt central i maoriernes verden. Besøgende mærker hurtigt den særlige imødekommenhed 

”manaakitanga”, som handler om omsorg, respekt og varme – værdier, der præger maorikulturen. Familien – whānau – spiller en afgørende rolle, og fællesskabet er det centrale i hverdagen. På traditionelle mødesteder samles man til ceremonier, festligheder og vigtige begivenheder. Her holdes gamle traditioner levende gennem sang, dans og fortællinger. 

Rotorua – hjertet af den maoriske kultur

Ingen steder mærkes den maoriske kultur stærkere end i Rotorua på Nordøen. Byen er berømt for sin dramatiske natur med rygende varme kilder, gejsere og den karakteristiske lugt af svovl, som hænger i luften. Rotorua er samtidig centrum for mange af landets maoriske traditioner. Her opleves farverige træudskæringer, kraftfulde haka-danse og den særlige hāngī-madlavning, hvor maden tilberedes i jordovne under jorden.

Haka dansen

Når maorierne rækker tunge under ceremonier, handler det ikke om uhøflighed eller at gøre nar - tværtimod. Det er en vigtig del af deres kultur og kaldes ”whetero”. Det ses især i den berømte haka-dans, kendt fra New Zealands rugbylandshold, All Blacks. For danske øjne kan det virke barnligt, men det er et udtryk for kraft, tradition og kulturel stolthed.

Tapu og mana - de hellige regler i maoriernes verden

Maorikulturen rummer mange spændende og anderledes skikke, der fortæller om deres spirituelle verdenssyn. 

• Hovedet betragtes som den mest hellige del af kroppen, fordi det er sædet for menneskets mana – den personlige styrke og værdighed. Derfor ville en uskyldig dansk vane som at klappe et barn på hovedet blive opfattet som en alvorlig krænkelse. 

• Gå aldrig hen over en person, der ligger ned f.eks. på en strand eller i en park. Hvis dine fødder passerer hen over en andens hoved, betragtes det som en dyb spirituel fornærmelse.

• Hatte eller solbriller lægges aldrig på et spise- eller køkkenbord, fordi hatten har siddet på det hellige hoved, og må ikke komme i kontakt med overflader, hvor der serveres mad. 

• Pudebetræk må aldrig vaskes sammen med viskestykker og duge. Pudebetrækket skal vaskes separat fra alt, der har med mad at gøre.

Maorisk stolthed blomstrer i nutidens New Zealand

Forholdet mellem maorierne og de britiske kolonister var gennem historien præget af konflikter, uretfærdighed og store tab af landområder efter Waitangi-traktaten i 1840 -en aftale, der stadig spiller en vigtig rolle i New Zealands identitet. I dag arbejdes der aktivt med forsoning og kulturel genopretning, selv om mange maorier fortsat møder sociale udfordringer.

Samtidig oplever den maoriske kultur en stærk opblomstring, hvor traditioner som træskærerarbejde, vævning og tatoveringskunst holdes levende over hele landet.

Nau mai ki Aotearoa - velkommen til New Zealand

Det er en oplevelse for alle sanser at besøge maorierne i Rotorua, som du kan glæde dig til på rejsen til Australien & New Zealand med Best Travel.