Hvad handler hinduismen om?

Forestillingen om reinkarnation er et centralt omdrejningspunkt i hinduismen, og livet styres af en moral, hvor begreber som sandhed, ikke-vold, renhed, gavmildhed og medfølelse - spiller en vigtig rolle. I Vesten markeres tid som én lang linje – fortid, nutid og fremtid. I den hinduistiske verden fremstilles tid som et hjul, hvor man fødes, lever, dør og fødes på ny i dette kredsløb. Om man genfødes som et menneske eller et dyr afhænger udelukkende af resultatet af ens handlinger i det foregående liv. ”Karma” er livets regnskab over det gode og det onde, man har foretaget sig.

Målet for de hellige mænd er ikke at opnå genfødsel, men moksha – en tilstand, der kan sammenlignes med buddhismens Nirvana.

Hinduismen er vanskelig at definere, fordi man ikke har nogen stifter eller hellige skifter, der præcis beskriver troen. Efter Indiens selvstændighed i 1947, udtaler landets første premierminister, at man ikke kan beskrive religionen med ord, da det er religiøse traditioner, der går mere end 3.000 år tilbage i tiden.

Rituel afvaskning er vigtig. Synderne bortvaskes i tempeldamme, søer og floder, hvor vandet anses for at være guddommeligt rensende. Ved Ganges-floden og langs Pushkar-søen ses derfor mange pilgrimme.

Ligbrænding foregår i det fri - normalt ved en flod eller ved havet. For at opnå en god genfødsel barberes den afdødes ældste søn skaldet, og han tænder bålet. Senere drysses asken ud i det hellige vand.

Ved dyrkning af yoga, som både er åndelig, kropslig og åndedræts- træning, tilstræber man frigørelse fra det jordiske og fra sit eget ego. Yoga i Indien kan ikke sammenlignes med yoga i den vestlige verden. 

Hinduismen er Indiens største religion - ca. 80% af befolkningen er hinduer. Uden for Indien findes hinduisme - især i Nepal, Bangladesh, Pakistan, Sri Lanka og på Bali. 

Hinduistiske guder tælles i tusindvis, og flere har endda mange navne. De fleste tilbeder især Vishnu eller Shiva. Man besøger altid templerne ved særlige lejligheder f.eks. når man ønsker at takke for en god høst, ønsker at blive gravid eller blive befriet for en sygdom. Mere troende hinduer besøger templerne både morgen og aften. Guderne kontaktes gennem ofringer (puja) som normalt foregår både ved husaltret i hjemmet og ved gudebilleder i templerne samt ved helligdomme. Ofringerne består af blomster, røgelse, lys eller frugt.

Troen er rummelig, den adskiller sig fra de store monoteistiske religioner ved, at den ikke pålægger sine tilhængere at tilbede bestemte guder.

Den utrolig populære Ganesha er søn af guderne Shiva og Parvati. Ganesha er let genkendelig med sit elefanthoved, sin tykke mave og 4 arme.

Ganesha fjerner alle hindringer, hvorfor han altid tilbedes før store begivenheder finder sted eller større beslutninger skal tages, og de fleste hinduer har derfor et billede eller en lille figur af ham i deres hjem - ligesom den findes i næsten alle templer. Lykkeguden er ligeledes afbilledet på bryllupsindbydelser. Visdommens, intelligensens og undervisningens gud symboliserer fred og succes. Ganesha er hinduismens mest populære gud, og i det tidlige efterår fejrer hinduer verden over hans fødselsdag.

”Har du hugget hovedet af din egen søn”? – råbte Parvati rasende. Hun havde sat deres søn Ganesha til at vogte indgangen til deres hus, mens hun var i bad – og pludselig kom Shiva uventet hjem. Drengen nægtede sin far adgang til huset. Den temperamentsfulde Shiva blev så rasende, at han huggede hovedet af drengen. Parvati blev gal og truede med at ødelægge hele universet, hvis ikke Shiva skaffede et nyt hoved til deres søn. Han gik ud og bad alle dyrene om at give deres hoved til Ganesha, men kun elefanten sagde ja. I taknemmelighed gav Shiva elefanterne deres enorme intelligens.

I Indien betragtes gudebilleder kun som symbolske udtryk for gudens væsen - og IKKE som gudens udseende.

Vidste du mon, at man i Herning finder Danmarks første hindu-tempel, som er dedikeret til Ganesha?    

Kalenderen er fyldt med fester og ritualer til ære for guderne. Der festes i templerne, og guderne trækkes på vogne med optog gennem byerne. Det sprudler af lys, farver og fyrværkeri.

HOLI
Én af de mest populære fester i Indien er holi - en folkelig og munter forårsfest, der afholdes ved fuldmåne. Alle regler for opførsel er sat ud af spil, der hersker uorden. Man kaster med farvet vand og maling på alt og alle, man møder. Der laves bål, og man synger frække sange, og råber grimme ord til hinanden. Dagen efter træder en NY orden i kraft. Iklædt nyt tøj besøger man familie og venner, for at ønske hinanden glædelig holi.

DIVALI
Divali er lampernes fest – Indiens allerstørste fest. Den smukke lysfest fejres i efteråret, en indisk udgave af Vestens nytårsfest. Hjemmet udsmykkes med små lanterner, så det er klart til at modtage gudinden Laksmi, der kommer på besøg, for at bringe held og lykke det kommende år. Overalt på terrasser, i haver osv. ses tændte olielamper. Ifølge overleveringerne blev Laksmi gift med sin mand, guden Vishnu, på dette tidspunkt af året, og mange bryllupper i Indien finder derfor sted omkring Divali. 

Hinduistisk bryllup
Ægteskabsceremonien er en af de vigtigste begivenheder i en familie. Det er fortsat mest almindeligt, at forældrene arrangerer giftermålet i samråd med en astrolog, for at finde det mest lykkebringende tidspunkt for selve brylluppet. Kasteforhold, rigdom og erhverv spiller også en stor rolle i valget af ægtefælle. Indisk bryllupsceremoni byder på et hav af farver, mange mennesker - det er festligt og larmende. Festen varer fra 1-5 dage.

Traditionelt er en stor del af hinduerne vegetarer, da hinduismen foreskriver ikke-vold. Køer anses for at være hellige, og man spiser derfor ikke oksekød. Ved besøg i nogle templer må man derfor ikke have et bælte omkring livet eller medbringe en taske, der er lavet af okseskind.

Der eksisterer ikke noget religiøst forbud med alkohol i hinduismen, men religionen tager afstand til alkohol, fordi det påvirker mennesket. Mange indere drikke ikke alkohol, nogle få drikker lidt – måske fordi, de er blevet påvirket af Vestens traditioner.

Hinduismen er for de fleste en indviklet religion. Hver gang man tror, at nu har man forstået tankegangen, dukker der nyt op, som ændrer billedet af religionen. Det er netop det, som gør det SÅ spændende at rejse i Indien, for her er livet fyldt med farver og mystik fra morgen til aften.