Indien

Farverige Indien - 12-dages rundrejse med store oplevelser

Den hellige sø i Pushkar
Den hellige sø i Pushkar
Lotustemplet
Lotustemplet

Drømmerejse i Indiens fortryllende verden med fokus på Delhi, Pushkar, Jaipur og Agra. Oplev også Taj Mahal - et af verdens 7 nye vidundere

Amber Fort
Amber Fort
Friske krydderier i Delhi
Friske krydderier i Delhi
City Palace
City Palace
  • Den hellige sø i Pushkar
    Den hellige sø i Pushkar
  • Lotustemplet
    Lotustemplet
  • Drømmerejse i Indiens fortryllende verden med fokus på Delhi, Pushkar, Jaipur og Agra. Oplev også Taj Mahal - et af verdens 7 nye vidundere

  • Amber Fort
    Amber Fort
  • Friske krydderier i Delhi
    Friske krydderier i Delhi
  • City Palace
    City Palace
  • Hinduisme Praeste
    Hinduisme Praeste
  • Lotustemplet
    Lotustemplet
  • Lotustemplet
    Lotustemplet
  • Lotustemplet
    Lotustemplet
  • Jama Masjid
    Jama Masjid
  • Delhi
    Delhi
  • New Delhi
    New Delhi
  • Indiske børn
    Indiske børn
  • Delhi
    Delhi
  • Friske krydderier i Delhi
    Friske krydderier i Delhi
  • Farverige Indien
    Farverige Indien
  • Præsidentpaladset
    Præsidentpaladset
  • Pushkar
    Pushkar
  • Pushkar
    Pushkar
  • Ko i Indien
    Ko i Indien
  • Den hellige sø i Pushkar
    Den hellige sø i Pushkar
  • Den hellige sø i Pushkar
    Den hellige sø i Pushkar
  • Pushkar-søen
    Pushkar-søen
  • Pushkar
    Pushkar
  • Brahma
    Brahma
  • Jantar Mantar
    Jantar Mantar
  • Jantar Mantar
    Jantar Mantar
  • Jantar Mantar
    Jantar Mantar
  • Hawa Mahal Palace, Jaipur
    Hawa Mahal Palace, Jaipur
  • Hawa Mahal
    Hawa Mahal
  • City Palace
    City Palace
  • City Palace
    City Palace
  • City Palace
    City Palace
  • Indisk tæppe
    Indisk tæppe
  • Johari Bazaar
    Johari Bazaar
  • Indisk tæppe
    Indisk tæppe
  • Amber Fort
    Amber Fort
  • Amber Fort
    Amber Fort
  • Sheesh Mahal
    Sheesh Mahal
  • Amber Fort
    Amber Fort
  • Amber Fort
    Amber Fort
  • Samode Haveli
    Samode Haveli
  • Togrejse til Agra
    Togrejse til Agra
  • Indisk barn
    Indisk barn
  • Moder Teresa
    Moder Teresa
  • Taj Mahal
    Taj Mahal
  • Taj Mahal
    Taj Mahal
  • Taj Mahal
    Taj Mahal
  • Taj Mahal
    Taj Mahal
  • Taj Mahal
    Taj Mahal
  • Det Røde Fort
    Det Røde Fort
  • Det Røde Fort
    Det Røde Fort
  • Indisk mad
    Indisk mad
  • Indisk mad
    Indisk mad
  • Indisk mad
    Indisk mad
  • Farverige turbaner
    Farverige turbaner
  • Indiske kvinder
    Indiske kvinder

Drømmerejse i Indiens fortryllende verden med fokus på Delhi, Pushkar, Jaipur og Agra - krydret med uudslettelige synsoplevelser, der længe vil sidde på nethinden. Indien er gennemsyret af en enestående kultur og historie, som kun kan opleves her! Glæd dig til ophold på fremragende hoteller samt ”Indien på skinner”, hvor du mærker essensen af Indien – og kommer tæt på den gæstfrie befolkning i det farverige eventyrland! At opleve det fabelagtige Indien er stærkt vanedannende!

Indien er en mangfoldighed af seværdigheder i topklasse. Et bombardement af sanseoplevelser: hellige køer i gaderne, et mylder af autorickshaws, scootere, turbanklædte mænd og kvinder i kulørte sarier. Dette kæmpestore land er på størrelse med Europa - 76 gange større end Danmark, og er netop blevet verdens folkerigeste land med over 1,4 milliarder indbyggere. Indien er mødet med en babylonisk forvirring af racer, sprog, guder og Aladdins lamper! En eksplosion af farver, dufte og lyde. Vi er i INDIEN.

Farverige Indien er en kvalitetsrejse med formidable oplevelser fra landets kendte og ukendte verden – eventyr på højt niveau. Det er lykken at bo og spise godt, og det gør vi på hele rejsen. Glæd dig til at opleve de 5-stjernede hoteller - og den helt unikke luksuscamp med den lækreste mad og gæstfrihed i verdensklasse.

PUSHKAR er autentisk. Ved den hellige Pushkar-sø kommer vi tæt på hinduismen, og oplever pilgrimme langs den smukke sø og ved byens mange templer. Netop her bor vi midt i naturen i en luksuscamp - som vores tidligere gæster var meget imponerede over.

De fleste elsker den smukke og fremmedartede by, JAIPUR. Det spændende udflugtsprogram sørger for, at vi får det eksotiske Indien helt ind under huden. Vi bor i Jaipur i 3 nætter med god tid til at opleve byens farver, magi, mystik og kaos - blandet med pragt og historie udover alle grænser.

Øverst på manges ønskeseddel står TAJ MAHAL – og du kan glæde dig, for det er præcis lige så fantastisk, som du sikkert forestiller dig! Det underskønne gravmonument er udnævnt som et af verdens 7 nye vidundere. At se det gigantiske mesterværk ved solopgang er ubeskriveligt – det skal ganske enkelt opleves. Millioner af glimtende halvædelstene er indsat i den kridhvide marmor. Alt er gennemført til mindste detalje.

I DELHI besøger vi blandt andet det smukke Lotustempel, der med sine kunstige damme giver en oplevelse - som var templet en flydende lotusblomst. Det er ikke uden grund, at templet kaldes det 20. århundredes Taj Mahal - det minder på mange måder også om Operahuset i Sydney.

Tre gange oplever vi INDIEN PÅ SKINNER - en behagelig rejseform, hvor vi kommer i øjenhøjde med den venlige befolkning. Vi sidder på en komfortabel klasse, og ser landskabet glide forbi. En populær rejseform som samtidig er langt hurtigere end at sidde i timevis i bussen på Indiens trafikerede veje.

नमस्ते Namaste – Velkommen til Indien!

Kort fortalt

Rejseform

Direkte fly fra København til Delhi t/r inkl. bagage

Hotel

5-stjernede overnatninger (heriblandt luksus camp resort)

Måltider

11 x morgenmad, 4 x frokost og 10 x middag

Udflugter

Oplev bl.a. Taj Mahal, Det Røde Fort, Lotustemplet, Hawa Mahal og meget mere

Rejseleder

Erfaren dansk rejseleder

Afgange

Vis udsolgte rejser

Afrejsedato
Varighed
Indkvartering
Afrejse
Pladser
Pris fra
Loading...
Loading...

Hoteller

Værd at vide om Indien

Drikkepenge

Da drikkepengekulturen er forskellig fra land til land, har Best Travel valgt ikke at inkludere drikkepenge i rejsens pris.

I Indien er det kutyme at give drikkepenge - det er en vigtig del af dagligdagen og landets kultur. Det er også en del af lønnen til de ansatte i servicebranchen, som derfor bør respekteres - selv om det ikke er forhold, vi er vant til i Danmark. Det er normalt at give 10-15% i drikkepenge på restauranter, og husk også at lægge lidt penge på værelset til rengøringspersonalet og til drageren, der bærer kufferten op på værelset.

Lokalguider og chauffører forventer også drikkepenge, vi anbefaler USD 2-4 pr. udflugtsdag - selvom det naturligvis er helt frivilligt.   

Drikkevand og hygiejne

Det frarådes at drikke postevand og benytte vandet fra hanerne, da bakteriefloraen er anderledes end i Danmark. Mineralvand kan købes overalt til billige penge. Hoteller og større restauranter har moderne toiletforhold, men på lokalrestauranter er der ofte pedaltoiletter, og ikke altid toiletpapir – ligesom standarden kan være enkel. Medbring derfor toiletpapir og hånddesinfektionsgel.

Gode råd for at undgå en typisk ”turistmave”:

  1. Børst gerne tænder med mineralvand.
  2. Spis kun frugt, der er ”pakket ind” som f.eks. bananer og appelsiner.
  3. Undgå friske grøntsager, men spis gerne kogte grøntsager.
  4. Vask ofte hænder med vand og sæbe, især når du har rørt ved pengesedler.
  5. Brug ofte desinficeret håndgel.

Elektricitet

220 volt som i Danmark, men stikkene er ofte anderledes, så husk at medbringe en adapter, hvis du skal bruge elektriske apparater.   

Forhold for bevægelseshæmmede

Rejser til Indien er ikke egnet for bevægelseshæmmede personer.

For at alle gæster kan få det optimale ud af rejsen, forudsætter Best Travel, at man som gæst på rejsen er 100% selvhjulpen. Alle gæster forventes selv at kunne håndtere egen bagage, at kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på rejsernes gåture, som ofte er på mellem 3 og 5 km på varierende terræn.

På alle vores rejser skal man være i almindelig god form, og dermed selv kunne gå (evt. med sin kuffert) på både vej, fortov og til tider let ujævnt terræn.

Læs mere herom i vores betingelser.

Fotografering

Indien er et paradis, når det handler om billedmotiver. Vis respekt! Vis kameraet, og spørg om lov til at fotografere. Ældre mennesker bryder sig ofte ikke om at blive fotograferet. Militære områder, checkpoints og lufthavne må ikke fotograferes. Ved nogle seværdigheder skal der betales en lille afgift, for at måtte fotografere eller benytte et evt. videokamera.

Tibetanske munke ønsker ikke at blive fotograferet.
Fotografering inde i Lotus-templet er forbudt.

Helligdage

1/1 Nytårsdag

26/1 Republikkens dag

Maha Shivaratri og Mahavir Jayanti – ikke fast dato

Holi – ikke fast dato

Ram Navami – ikke fast dato

1/5 Arbejdernes Internationale Kampdag

Morsdag – ikke fast dato

Buddhas fødselsdag – ikke fast dato

Farsdag – ikke fast dato

15/8 Uafhængighedsdagen

2/10 Mahatma Gandhis fødselsdag

Vijayadashami – ikke fast dato

Diwali – ikke fast dato

Guru Nanak Gurpurab – ikke fast dato

25/12 Juledag 

Hotelstandard

Vi bor på nøje udvalgte hoteller med fremragende beliggenhed, høj renlighed og god service. 

Kreditkort og valuta

Kreditkort kan benyttes på de fleste hoteller og i større butikker. Det er dog begrænset, hvor mange kontanter der kan hæves på kreditkort. Vi anbefaler at medbringer USD i kontanter til veksling i ATM hæveautomater, som findes mange steder. Det er også muligt at veksle på hotellerne, men her er kursen ofte dårligere. Man må indføre op til USD 5.000 pr. person. Indisk valuta kan tilbageveksles til udenlandsk valuta i lufthavnen ved hjemrejse, men kun mod fremvisning af gemte kvitteringer fra veksling til rupees.

Valutaen i Indien hedder INR – indiske rupees.

Prisniveauet er generelt lavt sammenlignet med Danmark.

Mad i Indien og Lille Tibet

Indisk gastronomi er så populær, at den for længst har gjort sit indtog i den vestlige verden. Det indiske køkken er lige så varieret som landets kultur - smagfuld og krydret med friske grøntsager, ris og chutneyer. Oksekød er næsten ikke-eksisterende, da køer betragtes som hellige under hinduistisk lov.

Indien er berømt for sine mange krydderier og aromatiske karryretter, hvor opskrifterne skifter fra region til region. De inkluderede måltider på denne rejse vil i de fleste tilfælde være en mildere version end lokalbefolkningen foretrækker.

Glæd dig til at smage det lækre naan-brød, og ikke mindst de sprøde pappadam-brød, der kan sammenlignes lidt med vores chips.
Mange indere er vegetarer. Hinduerne drikker normalt ikke alkohol, og der findes derfor restauranter, hvor man ikke sælger alkoholiske drikkevarer.

I dagligdagen spiser inderne med højre hånd direkte fra en tallerken eller et bananblad uden brug af bestik.

At bo i Tibets barske klima kræver en kost med et højt kalorieindhold for at opretholde kropsvarme og energiniveau, så maden er temmelig solid sammenlignet med europæisk mad. Her består det tibetanske køkken typisk af yak-kød, ost lavet af yak- eller gedemælk og den berømte smør-te, Po Cha.

I Lille Tibet findes der ingen restauranter, hvor der udelukkende serveres tibetansk mad, men der findes gode restauranter, hvor man serverer både tibetanske og nepalesiske retter. Her er det tibetanske køkken påvirket af nabolandene. Typiske retter kunne være momos (dumplings) eller thukpa (nudelsuppe).

At få serveret en varm Po Cha te er dybt integreret i tibetansk gæstfrihed. Teen brygges af sort te, yaksmør og salt. En ukendt smag som nogle elsker andre hader, men det er et must at prøve også i Lille Tibet.

Alle lokale restauranter på hele rejsen er nøje udvalgt, og du kan glæde dig!

Pas, rejseforsikring og visum

Pas: Alle skal medbringe pas med en gyldighed på mindst 6 måneder efter hjemkomstdato - og der skal være mindst 2 blanke sider i passet.
Du skal altid kunne vise gyldigt billed-ID. Du bør altid have en kopi af dit pas på dig og have dit pas opbevaret et sikkert sted.

Rejseforsikring: Husk rejseforsikring, der er gyldig udenfor Europa.

Visum: Der kræves visum for danske statsborgere til Indien. Et e-visum skal søges online inden afrejse på https://indianvisaonline.gov.in/evisa/tvoa.html - og det kan ikke søges tidligere end 30 dage før indrejse i Indien. Bemærk, der kan gå op til 72 timer, for at få et visa godkendt.

Der er flere visa-muligheder – vælg et 30 dages visum. Prisen er pt. USD 25 pr. person, som betales over nettet. Når visum modtages på email, skal det printes ud og medtages på rejsen. Vær opmærksom på, at dit visum er med et billede af dig. 

Ca. 1 måned før afrejse sender Best Travel en vejledning og oversættelse omkring visum til Indien.

Religion

I Indien er ca. 80% hinduer, 14% muslimer, 2% sikher, 2% kristne, 1% jainister og ca. 1% tilhører andre trosretninger. Ifølge hinduistisk mytologi findes der et næsten uendeligt antal af guder. De 3 vigtigste er Brahma, Vishnu og Shiva. 

Tibetanernes tro er primært tibetansk buddhisme – en særlig form for buddhisme, der blander klassisk buddhistisk lære med gamle shamanistiske traditioner. Troen bygger på Buddhas lære om karma, genfødsel og vejen til oplysning, men har også mange farverige ritualer som munkesang, mandalaer, bedeflag og bedemøller. Åndelige lærere, kaldet lamaer, spiller en central rolle – den mest kendte er Dalai Lama – deres reinkarnerede religiøse leder. Troen handler i høj grad om at opnå indre fred, vise medfølelse og hjælpe andre mennesker på vejen mod oplysning.

Skik og brug

Inderne er et smilende folkefærd fyldt med hjertevarme, stor gæstfrihed og en skøn humor.

De forventer, at besøgende respekterer deres helligdomme og er korrekt påklædte. Som alle steder i Asien er der særlige regler ved besøg i templer og moskéer. Tag altid skoene af, før du besøger et tempel, en moské eller et privat hjem. Fodsålerne må ikke pege mod helligdomme eller andre mennesker, når man sidder ned. Vi anbefaler at medbringe et par sokker, som er rart at have på - så man undgår at gå barfodet på enten kolde eller varme marmorgulve.

Guldtemplet i Amritsar: I sikhismens helligste tempel skal man have hovedet dækket med enten en lille hat, et tørklæde eller et sjal for at komme ind. Det er i respekt og ydmyghed over for Gud. Ved indgangen til templet kan man købe et lille simpelt stykke stof, hvis man ikke har et tørklæde med hjemmefra.
Skoene skal tages af og hænder og fødder skal vaskes i vand, som en del af et renselsesritual.

T-shirts uden ærmer og korte shorts er ikke populært i Indien, hverken for mænd eller kvinder, men shorts der går ned over knæene - vækker ikke opsigt. Man kan til gengæld klæde sig i indisk tøjstil, det opfattes som en anerkendelse af landet. 

Besøges en moské skal kvinders hår, dækkes med et tørklæde.

Inderne har generelt en afslappet holdning til påklædning. Det er ikke nødvendigt at medbringe fint tøj til middagene. Bomuldstøj er det mest behagelige i varmen, en trøje til evt. kølige morgener og aftener i Lille Tibet samt godt fodtøj til byvandringer, hvor der kan være en del trapper samt ujævne veje og fortove. 

I Indien har man to forskellige priser for entréer til de berømte seværdigheder. Én for international besøgende, og én for indere, som er væsentligt lavere.

Det er ikke velset at pege.

  • Miniparlør omkring høflighedsfraser:
  • Namaste – velkommen
  • Danyabad – mange tak
  • Haan – ja
  • Næhi – nej
  • Shubh prabhaat – godmorgen
  • Kshama – undskyld

Tidszone

Tidsforskellen varierer afhængig af, om vi har sommer- eller vintertid i Danmark.

Sommertid + 3½ time

Vintertid + 4½ time

Transport i Indien

Bus: I Delhi kører vi i egen bus. Her kan det være kaotisk og dermed give forsinkelser i forhold til dagens planlagte program. Der kan opstå ændringer, vejarbejde m.m. som kræver overbærenhed. Den indiske livsstil kan ikke sammenlignes med den europæiske perfektionisme, men det er en meget spændende oplevelse, fordi man kommer tæt på hverdagslivet.

4-hjulstrækkere: I Amritsar og Lille Tibet kører vi i moderne 4-hjulstrækkere, hvor der komfortabelt max vil sidde 3 gæster foruden en meget erfaren chauffør i hver bil - alle med ansigtet i kørselsretningen. I de lukkede biler er der aircondition og naturligvis sikkerhedsseler. Det er den bedste måde at komme rundt i Indisk Himalaya på, hvor vi har mulighed for at benytte nogle af de smukke og mindre veje og samtidig nyde bjergkædens eventyrlige landskab. Rejselederen fortæller om stederne enten inden afgang eller ved ankomst til de enkelte steder. Glæd dig, det er en fantastisk oplevelse.

 

Vaccination

Der kræves ingen vaccination til Indien. Dette kan dog ændre sig – som eksempelvis under Covid-19 pandemien. Se aktuel status på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det er dog en god idé at være vaccineret mod hepatitis, stivkrampe, difteri og tyfus. Vær opmærksom på, at behandlingen normalt skal foretages ca. 8 uger før afrejse. Kontakt egen læge eller specialklinik omkring vaccinationer.

Vejret

Vi besøger Amritsar, Lille Tibet og Delhi i på de bedste årstider, hvor klimaet er mildt og behageligt. Det kan dog være lidt køligt om morgenen indtil solen står op, og om aftenen er det af og til rart med en let trøje.

Amritsar: Ca. 11-27 grader i marts og ca. 16-32 grader i oktober.

Dharamshala: Ca. 11-20 grader i marts og ca. 14-23 grader i oktober.

Delhi: Ca. 15-30 grader i marts og ca. 19-33 grader i oktober.

Kontakt Best Travel

Har du brug for hjælp?

 

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.