Rom
Firenze
Forum Romanum

Italien

Rom, Toscana & Umbrien

Pris pr. person fra
kr. 8.695

Rom er byen, der fascinerer sine besøgende med en forunderlig blanding af tidligere tiders storslåede arkitektur og moderne metropol. Byen hedder ikke uden grund ”Den Evige Stad”. Toscana er balsam for kunst- og naturelskeres sjæle med sine uovertrufne rigdomme af kunst, vidunderlige landskaber med høje slanke cypresser, bredkronede pinjer, gamle krogede oliventræer og vinmarker, så langt øjet rækker.

På byvandringer i Rom vil vi opleve byens spændende og interessante historie på tæt hold og virkelig fornemme historiens vingesus. Vi ser velbevarede bygningsværker fra romertiden såsom Colosseum, Pantheon og den romerske kejser Hadrians gamle gravmausoleum Engelsborg. Vi besøger byens smukke renæssance- og barokpladser såsom Peterspladsen, Piazza Navona, Campidoglio og Den Spanske Trappe - anlagt af nogle af datidens største kunstnere og arkitekter såsom Michelancelo, Bernini og Bramante for blot at nævne nogle få. Med udgangspunkt i kurbyen Chianciano Terme tager vores danske rejseleder os med på udflugter til kulturelle perler i Toscana og Umbrien - heriblandt Firenze - renæssancens vugge. I Assisi møder vi den danske fransciskanermunk Broder Theodor i Assisi. Vi besøger små, hyggelige toskanske byer og skal selvfølgelig også til vinsmagning.

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst til Rom
  • Dag 2-3 - Byvandringer i Rom
  • Dag 4 - Castelli Romani - Frascati
  • Dag 5 - Vinbyerne Montepulciano og Montalcino - Vingårdsbesøg
  • Dag 6 - Udflugt til Firenze
  • Dag 7 - Udflugt til Assisi med besøg hos danske Broder Theodor
  • Dag 8 - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejseplanen
Stepmap Map Rom Toscana Umbrien 2020 S Nderborg

Inkluderet i prisen

Fly Sønderborg-Rom t/r inkl. bagage

3 nætter på centralt hotel i Rom

4 nætter på Hotel Rossana i kurbyen Chianciano Terme

7 x morgenmad

3 x frokost (dag 2, 4 og 5)

4 x aftensmad (dag 4-7)

Vinsmagninger

Udflugter og entreer ifølge program

Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Forsikringer

Obligatorisk turistskat på hotellerne (pt. €6 pr. person/nat i Rom, €0,80 pr. person/nat i Toscana)

Aftenarrangement med middag og panoramatur i Rom kr. 375

Værelse med balkon (kun i Toscana) kr. 200

Enkeltværelse kr. 1.200

Enkeltværelse med balkon (kun i Toscana) kr. 1.400

Mad ombord på flyet t/r inkl. 1 sodavand kr. 195

Fast plads i bussen kr. 150-250

Fast plads i flyet kr. 50-250

Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere

Rejseforsikring kr. 287 Læs mere

Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Dag 1

Ankomst til Rom

Ankomst til Rom Ciampino lufthavn allerede sidst på formiddagen. Efter ankomsten kører vi en kort tur ind til Rom, hvor vi indkvarteres på vores hotel, som ligger midt i det historiske centrum i gå-afstand fra de fleste seværdigheder.

Allerede på rejsens første dag er der mulighed for at få de første indtryk af Den Evige Stad – måske et besøg på Piazza Navona eller en anden af byens smukke piazzaer.

Piazza Navona Piazza Navona
Dag 2-3

Byvandringer i Rom

Under opholdet i Rom arrangeres byvandringer, hvor vi vil blive præsenteret for de kendte og berømte seværdigheder, men også en række af de mere ukendte monumenter og seværdigheder, som Rom har at byde på. På vandringerne i Rom vil vi opleve byens spændende og interessante historie på tæt hold og virkelig fornemme historiens vingesus. Vi ser velbevarede bygningsværker fra romertiden såsom Colosseum, Pantheon og den romerske kejser Hadrians gamle gravmausoleum Engelsborg.

Vi besøger byens smukke renæssance- og barokpladser såsom Peterspladsen, Piazza Navona, Campidoglio og Den Spanske Trappe – anlagt af nogle af datidens største kunstnere og arkitekter såsom Michelangelo, Bernini og Bramante for blot at nævne nogle få. Efter byvandringen på rejsens anden dag bydes på frokost på et typisk romersk trattoria. Sidste aften i Rom arrangeres en tur til den skønne gamle bydel Trastevere. God romersk middag på en historisk restaurant efterfulgt af en rundtur i egen bus i Rom, hvor vi ser mange af byens smukke seværdigheder i den skønne aftenbelysning (375 kr.).

Panoramaudsigt over Rom
Forum Romanum
Den Spanske Trappe
Trevi-fontænen
Pantheon, Rom
Engelsborg, Rom
Dag 4

Castelli Romani - Frascati

Toscana

Efter morgenmaden tager vi afsked med Den Evige Stad og sætter kurs mod Castelli Romani, som oprindelig var fæstninger i bjergene uden for Rom. Vi besøger en af disse gamle fæstningsbyer - den herlige lille by Frascati, hvor vi på bedste italienske vis smager på byens liflige hvidvin og får serveret lette lokale specialiteter på et typisk osteria, inden turen fortsætter nordover mod Umbrien og Toscana og den mondæne kurby Chianciano Terme. Kurbyen ligger midt i Toscanas smukke bakkede landskaber med skøn udsigt til høje cypresser og bredkronede pinjetræer – og vinmarker så langt øjet rækker. Indkvartering på Hotel Rossana - et godt familiedrevet hotel.

Dag 5

Vinbyerne Montepulciano og Montalcino - Vingårdsbesøg

Dagens udflugt fører os til nogle af de hyggelige små byer i Toscana, hvor tiden nærmest har stået stille siden middelalderen. Først skal vi besøge Chiancianos naboby kendt for sin adelige vin - Vino Nobile di Montepulciano - som vi naturligvis skal stifte nærmere bekendtskab med i et af Toscanas ældste vinhuse.

Efter opholdet i Montepulciano går turen gennem de bølgende toskanske landskaber med majestætiske cypresser og bredkronede pinjetræer til endnu en af de små fæstningsbyer i bjergene - byen Montalcino. I denne by nyder vi en let frokost med toskanske specialiteter og smager på byens kendte vin, Brunello'en.

Montepulciano Montepulciano
Dag 6

Udflugt til Firenze

Efter morgenmaden kører vi mod et af rejsens højdepunkter – Firenze, som også kaldes renæssancens vugge. Vi skal på byvandring i Firenze, hvor vi ser nogle af byens betagende bygningsværker og kunstværker. Vores tur går bl.a. forbi dåbskapellet med porten, som ifølge Michelangelo var værdig nok til at være porten til Himmerige, videre forbi Firenzes domkirke frem mod rådhuspladsen med Michelangelos berømte David statue. 

Rundturen slutter ved den gamle bro Ponte Vecchio, hvorefter der bliver tid på egen hånd til at opleve byens specielle atmosfære.

Firenze
Domkirken i Firenze
Ponte Vecchio, Firenze
Arnofloden, Firenze
Dag 7

Udflugt til Assisi med besøg hos danske Broder Theodor

På dagens tur besøger vi en af Italiens perler - byen Assisi. Assisi er først og fremmest kendt for kirken bygget til ære for den hellige Frans af Assisi. Vi skal se den smukke nyrenoverede kirke, som efter Peterskirken i Rom er en af den katolske kirkes vigtigste helligdomme.

 Under opholdet i Assisi møder vi den danske franciskanermunk Broder Theodor, som fortæller os om Frans af Assisi og kirken. Derefter tid til at gå på opdagelse i den skønne middelalderby blandt munkene og de mange pilgrimme, som valfarter til byen.

Kirken i Assissi
Assissi
Assisi
Dag 8

Hjemrejse

Efter morgenmaden tager vi afsked med vores dejlige kurby Chianciano Terme. Vi sætter os godt til rette i vores egen bus og kører en smuk tur gennem Umbrien og Lazio regionerne mod lufthavnen i Rom Ciampino og vores direkte fly til Danmark.

NB: Rækkefølgen i dagsprogrammet kan ændres uden varsel.

Andre interessante rejser

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Har du spørgsmål til, hvordan COVID-19 kan påvirke din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside

Din henvendelse