Inkluderet i prisen
Fly København-Rom t/r med rutefly inkl. bagageafgifter
3 overnatninger på Hotel Genio
3 x morgenmad
1 x aftensmad i Trastevere
Alle byvandringer
Operabillet i sektor D
Dansk rejseleder
Drikkevarer
Drikkepenge
Forsikringer
Turistskat (p.t. € 7,50 pr. nat i Rom - betales direkte til hotellet)
Tillæg for dobbeltværelse som eneværelse kr. 900
Øvrige operabillettyper:
Billetprisen er inkl. reservationsgebyrer.
OBS: Farver for sædekategorier kan ses under rejseplanen. I grundprisen er inkluderet billet i Sektor D, som er den mørkeblå.
Ankomst
Afgang med Norwegian rutefly direkte til Rom. Efter ankomsten til Roms lufthavn kører vi i egen bus ind til Rom, hvor vi indkvarteres på det dejlige Hotel Genio, som ligger midt i Roms historiske centrum blot et stenkast fra Piazza Navona og i gåafstand fra de fleste seværdigheder. Allerede efter ankomsten er der mulighed for at opleve den herlige aftenstemning i Den Evige Stad.
Byvandring i Rom
Om formiddagen arrangeres en interessant byvandring i danske guldalderkunstneres fodspor.
På vandringerne i Rom vil vi opleve byens spændende og interessante historie på tæt hold og virkelig fornemme historiens vingesus. Vi ser velbevarede bygningsværker fra romertiden, smukke renæssance- og barokpladser anlagt af nogle af datidens største kunstnere og arkitekter.
I Toscas fodspor – Trastevere – Opera
Om formiddagen går turen gennem byen i Toscas fodspor. Undervejs på turen oplever vi alle de kendte scener fra operaen. I første akt af Tosca befinder vi os i Sant’Andrea della Valle kirken, hvor Toscas kæreste, maleren Mario Caravadossi, var i færd med at udsmykke ”Attavanti-kapellet”. Turen går videre gennem Roms herlige gamle blomstertorv Campo dei Fiori frem mod Michelangelos smukke Palazzo Farnese, hvorfra Scarpia regerede over Rom.
Efter at have krydset floden Tiberen, som slynger sig gennem Den Evige Stad, tårner Engelsborg sig frem for os – scenen for operaens tragiske sidste akt, hvor Tosca fulgte kæresten i døden og kastede sig ud fra toppen af borgen – og dermed også sidste akt på vores rundtur.
Inden aftenens operaoplevelser kører vi i egen bus frem til den herlige gamle bydel Trastevere, hvor vi nyder aftensmaden på en historisk restaurant. Efter maden kan vi glæde os til opførelsen af aftenens operaforestilling i de gamle romerske termer. Mætte af indtryk fra operaen kører vi tilbage til hotellet gennem byen, hvor vi oplever byens smukke seværdigheder i den skønne aftenbelysning.
Vatikanet – Afrejse
Om formiddagen arrangeres en spadseretur op til den selvstændige Vatikanstat, som ligger midt i Den Evige Stad. Vi aflægger besøg på Peterspladsen og i Peterskirken, hvorefter der er mulighed for en god frokost og nyde eftermiddagen på egen hånd, inden vi sidst på eftermiddagen begiver os ud til lufthavnen for hjemrejse til Danmark mætte af indtryk.
Vi tilbyder pladser i følgende sektorer:
Der tages forbehold for evt. programændringer. Der henvises i øvrigt til de generelle bestemmelser fastsat af Fondazione Teatro dell’Opera di Roma: www.operaroma.it
Det forventes at man klæder sig pænt på til operaforestillingerne. Det er ikke tilladt for herrer at bære shorts eller at have bare skuldre.
Det er ikke tilladt at medbringe mad- og drikkevarer til forestillingen - og det er ikke tilladt at filme eller tage billeder under forestillingen, hvorfor det heller ikke er tilladt at medbringe et kamera.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.