Nordlys over Apukka Resort
De søde slædehunde
Isbrydercruise

Finland

Nordlyseventyr i Lapland

Pris pr. person fra
kr. 16.995

Tag med på en enestående rejse til det nordlige Finland og oplev magiske Lapland med de mange kontraster, den vilde vinterørken og de magiske landskaber. Her midt i den finske vildmark kan man i vintermånederne opleve det, som finnerne kalder rævebrand – og som vi andre kender som nordlys. På denne rejse kan du bl.a. se frem til en hundeslædetur gennem smuk natur, en stemningsfuld nordlysaften i en samisk kåte og måske et unikt isbrydercruise i Den Botniske Bugt.

Som noget ganske særligt kan du glæde dig til en ferie med to overnatninger på det imponerende Apukka Resort i en opvarmet iglo med glastag, hvor du kan se stjerner og opleve nordlys direkte fra sengen, når du overnatter midt i det sneklædte landskab.

Nordlys – også kaldet Aurora Borealis – har altid fascineret os mennesker. Lapland i det nordlige Finland er et af de absolut bedste steder man kan opleve det, som finnerne kalder ”revontulet” (rævebrand), og som vi andre kender som Nordlys. De bedste tidspunkter for at se naturfænomenet i Lapland er januar, februar, september og oktober. Her er der statistisk set mest aktivitet, og nætterne er stadig lange. Fra vores glasigloer er udsigten til Nordlyset unik, og en oplevelse du aldrig vil glemme.

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Direkte fly til Rovaniemi
  • Dag 2 - Rensdyrslædetur og nordlysaften
  • Dag 3 - Julemandens landsby og mulighed for snescootertur
  • Dag 4 - Isbrydercruise over Den Botniske Bugt
  • Dag 5 - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejsen
Stepmap Map Nordlyseventyr I Lapland 2025

Inkluderet i prisen

Direkte fly fra København til Rovaniemi t/r inkl. bagage og let forplejning undervejs

Transport i Lapland i henhold til program

2 nætter i glasiglo på Apukka Resort****

2 nætter på Arctic City Hotel****

4 morgenmad

3 middage

Rensdyrslædetur og nordlysaften i Kåte

Hundeslædetur

Besøg i julemandens landsby

Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Afbestillings- og rejseforsikring

Tilvalgsaktiviteter

  • Middag i is-restaurant kr. 595
  • Isbrydercruise i Den Botniske Bugt kr. 1.400
  • Snescooterudflugt
    • 1 person (chauffør) kr. 1.300
    • 2 personer (chauffør + passager) kr. 900
  • Lappisk Sauna
    • 2 personer kr. 600
    • 3 personer kr. 450
    • 4 personer kr. 350

Iglo-tillæg

  • Aurora King Cabin kr. 1.050
  • Kammi Suite kr. 1.550

Iglo-rabat (ved flere personer)

  • 1 x Aurora King Cabin/tresengsværelse, rabat på kr. 190 per person
  • 1 x Kammi Suite/3 sengsværelse, tillæg på kr. 185 per person
  • 1 x Kammi Suite/2 x dobbeltværelse, rabat kr. 25 per person
Dag 1

Direkte fly til Rovaniemi

Vi flyver direkte fra København til Laplands hovedby, Rovaniemi. Her bliver vi taget imod af vores danske rejseleder. Herefter indkvarteres vi 2 nætter på Apukka Resort og dernæst 2 nætter på hotel i Rovaniemi. På Apukka Resort udleveres ved ankomsten ekstra vintertøj til at tage uden over sit eget, som kan benyttes til aktiviteter som hundeslædetur og snescootertur (tilkøb).  

Bemærk at indkvarteringen kan ske i omvendt rækkefølge, ligesom udflugter/oplevelser også kan blive flyttet i forhold til programmet – endeligt program fremsendes før afrejsen. Nedenstående program tager udgangspunkt i, at de første nætter er på Apukka Resort.

Allerede på turens første dag venter skønne oplevelser.

Vi skal nemlig en tur på slædetur. De charmerende husky-hunde venter ivrigt ved hundegården på at blive spændt for slæden. Afsted går det gennem smukke vinterklædte landskaber, hvor stilheden kun brydes af den knitrende sne, vi glider igennem.

Turen er ca. 4-5 km, så der bliver rig mulighed for at nyde landskaberne. Efter turen samles vi rundt om bålet, hvor vi får noget varmt at drikke.

Dagen afsluttes med middag på Apukka Resport.

Dag 2

Rensdyrslædetur og nordlysaften

Lapland er Europas største vildnis med mere end 5 millioner hektar skovområder. På en stemningsfuld rensdyrslædetur oplever vi de smukke sneklædte og uberørte skove på nært hold, hvor nordlyset forhåbentligt gør os selskab. Vi gør holdt ved en ødebeliggende kåte*, hvor vi nyder en varm drik rundt om bålet. Her midt i den øde natur langt fra lysforurening er forholdene for at se nordlys optimale.

*Kåte er den traditionelle samiske bolig.

Tilvalgsaktivitet: Privat lappisk sauna
- lappisk wellness når det er bedst!

Man kan næsten ikke tage til Lapland uden at have oplevet en traditionel lappisk sauna. Nyd en privat arktisk sauna oplevelse i den frosne sø Olkkajärvi, der ligger i idylliske omgivelser med udsigt udover søen og landskabet. Start i saunaen og saml mod til at hoppe i det iskolde vand i søen efterfølgende. Oplevelsen inkluderer en lokal sauna guide og varer ca. 1,5 time. Der medfølger håndklæde, badekåbe, sauna sko og en varm drik. Saunaen er en privat oplevelse og prisen pr. person afhænger derfor af, hvor mange der benytter saunaen.

Saunen opleves i forbindelse med opholdet på Apukka Resort. Bemærk begrænset antal pladser.

Tilvalgsaktivitet: Snescooterudflugt
For dem med hestekræfter i blodet kan det anbefales at prøve en snescootertur rundt i de smukke sneklædte skove og vildnæs. På turen kommer man helt væk fra civilisationen, hvor det eneste, man hører, er den knasende sne under scooteren. Undervejs nyder vi en varm drik og den magiske stilhed.

Turen varer ca. 2 timer og 30 min. inkl. kørelektion. Man kan køre max. 2 personer på én scooter. Chaufføren skal være i besiddelse af kørekort til bil. 

Dag 3

Julemandens landsby og mulighed for snescootertur

Vi forlader nu igloerne i Apukka Resort og kører den korte tur ind til Hotel Arctic City i Rovaniemi.

Vi besøger i dag også Julemandens landsby, som ligger på polarcirklen. Du kan møde byens stjerne, julemanden, i sit officielle hjem. Besøg julemandens posthus og send et brev til dine kære – med julemandens officielle stempel på. Og gå på opdagelse i landsbyens mange butikker og nyd den magiske atmosfære.

Dag 4

Isbrydercruise over Den Botniske Bugt

Tilvalgsaktivitet: Isbrydercruise
Vi kører i bus en lille times tid til byen Kemi og går ombord på en isbryder. Her skal vi opleve et uforglemmeligt hav- og is-eventyr på en sejltur i Den Botniske Bugt. Isbryderen skærer sig smidigt gennem den knitrende is, og fra vores placering på dækket har vi en enestående udsigt over de dybfrosne landskaber.

Undervejs gør skibet et stop, hvor de, der har lyst, kan deltage i en is-flydende begivenhed iklædt overlevelsesdragter.

Efter sejladsen besøger vi den berømte sneborg i byen, hvor der er unikke isskulpturer, kapel og en restaurant – alt sammen skabt af is. Isbrydercruiset opleves i forbindelse med opholdet på hotel i Rovaniemi.

Isbrydercruiset skal bestilles ved tilmelding og koster 1.400 kr. (børn 900 kr.) inklusiv transport mellem hotel og Kemi Havn.

Tilvalgsaktivitet: Middag i is-restaurant
Vi anbefaler alle gæster at tilkøbe den store oplevelse det er at spise middag i en vaskeægte is-restaurant i Rovaniemi, hvor væge, loft, gulv, borde og meget mere er lavet af is. En fantastisk oplevelse uden sidestykke.

Middagen koster kr. 595, hvilket også inkluderer transport mellem hotel og restaurant.

Dag 5

Hjemrejse

Efter morgenmaden er det allerede tid til at forlade det smukke Lapland, inden vi flyver direkte retur til København.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse