Inkluderet i prisen
Bustransport på hele rejsen i 5-stjernet bus
Færgeoverfart Rødby-Puttgaten t/r
6 overnatninger i valgt kahyt på MS Aurora
Helpension ombord startende med aftensmad på dag 1 - og sluttende med morgenmad på dag 7
Brunch på færgen ud
Aftensmad på færgen hjem
Byvandringer og udflugter ifølge program
Dansk rejseleder på hele rejsen
Tillæg på M/S Aurora:
Afrejse fra Danmark - Köln
Vi byder velkommen i bussen flere steder på Sjælland og kører efter endt opsamling mod Rødby, hvorfra vi sejler mod Tyskland. Undervejs byder Best Travel på skibets store brunchbuffet, og godt mætte ankommer vi herefter til Puttgarten – og kan sætte kursen mod Køln.
Vi er fremme sidst på dagen ved M/S Aurora, som skal danne rammen om vores kommende krydstogt. Her får vi en lækker middag ombord, mens skibet sejler mod Andernach.
Andernach (-11.00) og Koblenz (13:00-)
I løbet af natten er vi ankommet til til den lille by Andernach, som der efter morgenmaden vil være mulighed for at opleve på egen hånd. Imens vi nyder den lækre frokost ombord, ankommer vil til Koblenz. Efter frokosten tager vi på byvandring i Koblenz og går en tur ud til Deutsches Eck, netop floderne Rhinen og Mosel mødes.
Efter et par timer på egen hånd – måske til at besøge julemarkedet - mødes vi ombord til middag.
Har man lyst til en aftentur i Koblenz er der også mulighed herfor, da skibet ligger centralt placeret – og bliver liggende indtil næste morgen.
Cochem (12:00-
Vi sejler nu på Mosel-floden nyder en afslappet formiddag ombord. Vi ankommer til den maleriske vinby Cochem efter frokost.
Vi tager på byvandring, og har derefter tid til at gå på opdagelse blandt byens hyggelige juleboder. Her finder man gaveidéer, legetøj og julestads samt lokale delikatesser som hvid glühwein og æggepunch med hvid Riesling samt julekage med Riesling.
Duften af varm, krydret vin og kulinariske lækkerier skaber den helt rigtige julestemning, og vi nyder julestemningen, kigger på gaver og måske lidt nyt til træet derhjemme. Vi spiser middag ombord.
Bernkastel (15:00-
En afslappende dag venter, og det er kun godt, for om eftermiddagen venter et blandt mange højdepunkter på turen, når vi anløber byen Bernkastel. Her skal vi opleve den idylliske middelalderby, der med sine mange fine bindingsværkshuse og små brolagte gader er kendt som Mosels Perle. Vi tager på byrundtur i den spændende, historiske by. I den gamle bydel føler man sig sat tilbage til gamle dage, når man slentrer gennem de smalle gader med århundredgamle bindingsværkshuse.
Den gamle bydel er også ramme om byens hyggelige julemarked, hvor mere end 40 boder tilbyder alt, hvad hjertet kan begære af smukt kunsthåndværk, farverig julepynt og duftende delikatesser. Nyd den magiske stemning på et af Tysklands smukkeste julemarkeder. På torvet finder man Mosel-regionens største julekalender i det gamle apotek. Hver aften åbnes en låge i et af det historiske bindingsværkshus' vinduer, og der optrædes med en sang, en julefortælling eller lignende
Trier (14:00-
Vi spiser frokost ombord og nyder den smukke sejlads på Moselfloden med udsigt til vinmarker og hyggelige, små byer. Hen på eftermiddagen ankommer vi til Tysklands ældste by, Trier, hvor vi naturligvis besøger julemarkedet.
Bagefter er der mulighed for at se kirkerne eller byporten Porta Nigra (entré ikke inkl.), der blev bygget af romerne som en del af byens fæstningsværk. Man kan også blot nyde byen, som har fine butikker og hyggelige fortovscaféer.
Sejlads
Hele dagen tilbringer vi på skibet og kan slappe af efter de mange julemarkedsbesøg. Vi skal igennem hele 7 sluser på vores vej ned af Mosel-floden. Sidst på aftenen ankommer vi til Koblenz.
Koblenz og hjem
Vi nyder den sidste morgenmad ombord, og herefter er det tid til at pakke bussen og sige farvel til skibets besætning. Vi påbegynder herefter hjemrejsen, og når vi atter sejler over Østersøen mod Rødby hygger vi med færgens aftenbuffet.
Som deltager på et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet kan afhænge af naturens luner. Det er derfor vigtigt, at man på et flodkrydstogt er indstillet på disse forhold, som bl.a. kan medføre, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Ligeledes, kan høj vandstand betyde, at soldækket lukkes af sikkerhedsmæssige årsager - eksempelvis grundet passage af broer med lav frihøjde. Dog sejler vi kun på strækninger, som oftest benyttes til flodkrydstogter, og vi oplever derfor normalt ikke problemer i forbindelse med skiftende vandstand.
På alle floder er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der, ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde, opstå forsinkelser.
Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Man må derfor være indstillet på, at forhold omkring sluserne eller vandstanden på floderne, som vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af turens program, kan medvirke, at man tilbagelægger visse strækninger i bus frem for med skibet, uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.