Portugals levende eventyr

Midt i Lissabons fortryllende Belém-kvarter ligger det gamle konditori, Pastéis de Belém, fra 1837. Allerede på afstand mærkes den vidunderlige duft af friskbagte ”Pastéis de Belém” – små lækre cremetærter, der drysses med kanel. Engang lå Belém-området langt væk fra Lissabon. Besøgende kom hertil med dampbåde for at beundre det imponerende Jerónimos-kloster og Belém-tårnet - startstedet for søfarere. Samtidig var det et ”must” at smage den berømte specialitet, for den hemmelige opskrift stammede fra klostrets munke.

Selv om kagerne i dag kan købes overalt i Portugal, men under navnet ”Pastéis de Nata”, så er der ingen steder, de er så gode som her, hvor det hele begyndte.

Der var engang en tid, hvor det var spændende at gå på opdagelse, men i dag er det svært at finde steder, hvor ingen andre har været. I gamle dage var der mange ukendte steder på jordkloden, og det var derfor det rene eventyr at tage ud og opdage verden. Luksusvarer som krydderier, porcelæn, ædelstene og silke kom normalt til Europa fra Asien via den gamle Silkevej, men da den blev lukket på grund af mongolske invasioner, måtte handlen foregå med arabiske mellemmænd, der krævede høje afgifter. Dengang saltede europæere deres kød, så det ikke rådnede. Når kødet mistede smag, tilsatte man Asiens populære krydderier som peber, kanel og ingefær. Det var dyrt, og leveringen over land tog lang tid.

Efterspørgslen efter billigere luksusvarer voksede, og købmændene ledte nu efter nye veje til Indien. Tørst efter rigdom og viden gjorde europæere til opdagelsesrejsende, og samtidig havde de et håb om at finde en kristen forbundsfælle mod muslimerne. Navigation og skibsbygning blev mere og mere udviklet i Portugal, og man var opsat på at finde søvejen til Indien, som jo var oplagt for portugiserne med det store Atlanterhav lige uden for døren.

Vasco da Gama blev født i 1460 i Algarve i byen Sines. Som ung lærte han om navigation, og blev flådeofficer ved hoffet. Forestil dig at være forældre eller kæreste, der skulle vinke farvel, da han i 1497 blev udpeget af kongen til at lede ekspeditionen med 4 skibe mod Indiens vestkyst. Ses vi igen? Overlever han sygdomme som skørbug? Savnet og usikkerheden var stor - både for de rejsende, og for de efterladte. Der var ingen let måde at komme i kontakt med hinanden på, som med nutidens mail og mobiltelefoner.

At rejse mod en ukendt verden – ofte i flere år - sammenlignes med menneskets første besøg på månen. Nogle troede, at man ville blive brændt ihjel, når man krydsede ækvator, og man vidste det var livsfarligt at sejle rundt om Afrikas sydspids på grund af voldsomme storme og ukendte strømme i havet. Bartholomeu havde allerede brugt et år på denne opgave.

Inden afrejse bad Vasco en bøn i en kirke i Lissabons forstad Belém (navnet betyder Betlehem). Heldigvis skulle hans storebror Paulo også med, han var kaptajn på rejsen til Indien. Da de nåede Indien året efter var besætningen overbeviste om, at de havde fundet en kirke, men det var et hinduistisk tempel med en gudestatue med 4 arme! De kom i karambolage med lokalbefolkningen, da de ville fortælle dem, at deres Gud var bedre - og de fik hurtigt problemer med araberne, som hidtil havde haft monopol på Indienshandlen.

3 måneder senere sejlede de i stærk modvind tilbage mod Afrika. Skørbugen rasede. Der var mangel på mandskab. Næsten hjemme blev Paulo alvorligt syg, og de måtte sejle til Azorerne, hvor han blev begravet. Da Vasco i 1499 vendte tilbage til Lissabon blev han adlet og udnævnt til admiral over Det Indiske Ocean. Han fik også en stor pose penge, og en lang række rettigheder på sin hjemegn i Sines.

I 1502 rejste han igen – denne gang med en flåde og 20 skibe. Det lykkedes ham at overtage arabernes handelsmonopol, og han vendte tilbage med 13 rigt lastede skibe. Portugal kontrollerede nu krydderihandlen og Det Indiske Ocean. Efter udnævnelsen som vicekonge af Indien i 1524 tog han afsted på ny, men vendte aldrig tilbage. Han døde af malaria, og ligger begravet som en helt i Jerónimos-klostret. Hans drøm om at opdage søvejen til Indien blev en realitet, selv om flere mener, at det i virkelighed var hans bror Paulo, der var hjernen bag opdagelsesrejsen.

I Europa var der ikke blot én stormagt som i Kina, og landene begyndte nu at konkurrere imod hinanden. Spanien, Frankrig, England og Holland ville ikke stå tilbage, og begyndte også at sende flåder ud på verdenshavene. Nysgerrighed og viden drev de opdagelsesrejsende. Fremmede kontinenter blev erobret, og derfor kan vi i dag høre europæiske sprog talt på flere kontinenter. Europæere påførte mennesker mange lidelser rundt omkring i verden. Udover slaveri, blev de tvunget til en ny kultur og en ny religion.

Senere fik Europa heldigvis et mere nuanceret syn på verden. Jo mere de lærte om den ukendte verden, jo mere forstod de. Europa fik også påvirkninger fra de nye kulturer, som i dag stadig har betydning. Tænk bare på alle de krydderier, som vi dagligt bruger i køkkenet – som vi tager for en selvfølge, og nødigt vil undvære! Man mærker næsten historiens vingesus, når man sidder inde i det gamle konditori, og drysser kanel på sin cremetærte. De opdagelsesrejsendes historie har dannet et vigtigt grundlag i vores moderne verden.

Det portugisiske koloniimperium var det første verdensomspændende, og det mest langvarige. Portugal udviklede sig til en verdensmagt i det 15. og 16. århundrede. Det sluttede først i 1999, da Macau blev overleveret til Kina - og i dag er Brasilien fortsat verdens største portugisisk talende land.

Rundt omkring i Portugal ses strejf af stemninger fra landets storhedstid især i Lissabon og Porto. Svulmende facader, ekstravagante barokkirker og flisesmykkede huse. Portugals hovedstad var centrum for verdens største kolonirige, og man holder nostalgisk fast ved fortidens storhed og gamle traditioner. De store monumenter i Belém står her stadig – og vidner stolt om den maritime fortid.

Det er skønt bare at sidde på Pastéis de Belém konditoriet og lade tankerne flyve. Det overdådige Jerónimos-kloster med buegange og rigt udskårne søjler ligger blot en stenkast herfra. Det perfekte monument over opdagelsestidens rigdom. Bygningen blev bestilt af kongen som en hyldest efter Vasco da Gamas hjemkomst fra Indien. Den berømte søfarers gravsted findes inde i klostret. I det fjerne kan man høre lyde fra de charmerende sporvogne, der kommer kørende fra Praça do Comércio, der ligger smukt ud mod Tejo-floden. Herfra gik de kongelige i land ad den fornemme marmortrappe.

Portugiserne er meget høflige mennesker, som også afspejles i sproget. De er selskabelige og hyggelige, og der er altid et godt match mellem danskere og portugisere. Bag smilet gemmer sig landets psyke – som de selv kalder for ”saudade”. En sorgfuld melankoli, der rækker ud efter noget, som er gået tabt. Sorg, savn, hjemve, nostalgi, ulykkelig kærlighed - en længsel efter det, der ikke kommer igen.

Når man kender portugisernes levende eventyr, er det let at forstå at de holder af den nationale sangskat, fado. Den portugisiske musikstil udtrykker følelser, og sangen er akkompagneret af klassisk guitar. Genren er på UNESCOs Verdensarvsliste. Amalia Rodrigues er for fado, hvad Mozart er for klassisk musik. Da dronningen af fado døde i 1999 havde landet en national sørgedag.

Se, dette var et ægte portugisisk eventyr. REJS DIG RIG - og kom tæt på Portugals fantastiske verden, men pas på du bliver let PortuGAL!

250 g sukker
1 dl vand
½ vaniljestang
250 ml sødmælk
½ tsk kanel
2 spsk maizena
1 spsk revet citronskal
4 æggeblommer
1 rulle butterdej

A. Vand og sukker bringes i kog, og skal derefter simre i 3 min.
B. I en anden gryde opvarmes 200 ml sødmælk med kanel og korn fra vaniljestangen.
C. I en tredje gryde opvarmes 50 ml sødmælk, som derefter røres sammen med maizena.

Nu blandet B og C, som piskes mens det stadig er varmt - det må ikke koge. Når blandingen er tyknet blandes det med A. Pisk det godt sammen, og lad det køle ned til stuetemperatur. Tilsæt citronskal og æggeblommer, og pisk det godt sammen. Konsistensen skal minde lidt om en tyk sauce.

Butterdej rulles ud og skæres i 8 stykker. Form dejen med tryk fra fingrene, så de er tynde nederst og tykkere i kanterne. Cremen hældes i næsten helt op til kanten.

Ovnen tændes på 225 grader. Når kagerne er klar skrues temperaturen ned til 200 grader, og kagerne bages i ca. 30 min indtil de har en mørk karamelfarve på toppen. Serveres lune.