Østrig-Ungarn – Imperiets sidste vals

Et broget kludetæppe af folk og kulturer

Det østrig-ungarske imperium var som et kludetæppe af sprog, kulturer og religioner. Over 50 millioner indbyggere var fordelt over det, vi i dag kender som: Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, store dele af Rumænien og Polen, det nordlige Italien og det vestlige Ukraine.

Det var en smeltedigel uden lige. Man kunne tage toget fra Trieste i Italien til Lviv i Ukraine og høre 6 forskellige sprog i samme togvogn. Dengang blev postbudene uddannet i op til 8 sprog, for at kunne levere brevene korrekt. Ikke underligt, at riget blev kaldt for "Europas Babelstårn".

Habsburgerne – familien, der formede Europas historie

Når man siger "Habsburgerne", vækker det ofte billeder af kæmpe paladser og alvorlige portrætter. Men hvem var de egentlig?
Habsburgerne var et af Europas mest magtfulde og længst regerende dynastier. Deres rødder går tilbage til 1200-tallets Schweiz, men kom hurtigt til at dominere Centraleuropa. Fra 1438 til 1806 sad de næsten uafbrudt som tysk-romerske kejsere - og senere som statsoverhoveder for både det østrigske kejserrige og Østrig-Ungarn.
Deres magt var i høj grad baseret på strategiske ægteskaber. Gennem generationer giftede Habsburgerne sig ind i kongehuse over hele Europa og opbyggede dermed enorme territorier og indflydelse.
Dynastiet var kendt for sin konservatisme og stive etikette – og for sin modstand mod reformer, hvilket i sidste ende vanskeliggjorde rigets overlevelser i en moderne tid. Efter Østrig-Ungarns fald i 1918 blev Habsburgerne afsat og forvist, men deres navn lever stadig videre –især i Wiens arkitektur, museer og historiske bevidsthed. Familien eksisterer stadig som adelsslægt, men uden politisk magt.

Kejser Franz Joseph – en levende legende

Kejser Franz Joseph I, der regerede fra 1848 til sin død i 1916, blev selve symbolet for det østrig-ungarske imperium. Hans ansigt prydede mønter, portrætter, cigarkasser og skolestuer. Han var striks, pligtopfyldende og stoisk – en ægte kejser af gammel støbning.

Hoffet i Wien var epicentret for etikette og pomp. Alt var reguleret – fra antallet af buk, han dagligt skulle modtage, til hvordan hofdamerne måtte gå baglæns ud af audienssalen. 
Et af de mere kuriøse indslag fra hoffet var kejserens morgenrutine. Hver morgen klokken 4.00 blev han barberet af den samme barber i 40 år – en mand, der engang blev fyret for at have nyst, men senere blev genansat efter kejserens ordre. Dog under én betingelse, at han fremover bar mundbind! 

Sisi – et moderne menneske i en gammeldags verden

De senere år har TV-serier og film pustet nyt liv i fascinationen af Elisabeth af Bayern – bedre kendt som kejserinde Sisi. 
Sisi (1837–1898) var langt fra den klassiske eventyrprinsesse. Hun var melankolsk, intelligent og stærkt optaget af sin frihed og sin krop. Allerede som 15-årig blev hun gift med kejser Franz Joseph I, men ønskede aldrig rollen som kejserinde. Hun følte sig fanget af det habsburgske hof og dets rigide normer og etikette. I Ungarn fandt hun derimod en varme og accept, som hun gengældte. Hun lærte sproget og blev elsket som folkets dronning.
Sisi blev et ikon – kendt for sit lange hår, sin skønhed, sin uro og sin næsten fanatiske disciplin. Hun red som en amazone, skrev mørke digte og rejste rastløst gennem Europa. 

Hendes liv endte brat, da hun blev myrdet af en italiensk anarkist i Genève – en tragedie, der rystede hele Europa. I dag er hun stadig en af de mest mytiske skikkelser fra kejsertiden - elsket, fortolket og genopdaget igen og igen. Ikke kun i marmorsale, men også i menneskers fantasi.

Funny Facts fra imperiets storhedstid

• Sisi hadede hoflivet så meget, at hun ofte forsvandt fra Wien i månedsvis. Hun rejste inkognito og holdt sig slank med ekstreme diæter og flere timers daglig motion – længe før fitness blev moderne.

• Det elskede rundstykke ”Kaiserbrötchen” findes stadig i bagerier over hele det tidligere rige.

• Franz Joseph bar næsten den samme uniform hver dag. Han mente, det sparede tid og udstrålede værdighed. 

• Østrig-Ungarn var blandt de første lande til at indføre pas med billede og persondato. I 1915 kunne man få et Reisepass med kejserens våben på forsiden.

• Flere habsburgske kejsere havde en markant, fremstående hage – et resultat af mange generationers indavl. Portrætmalere blev dog bedt om at ”runde lidt af” af hensyn til kejserlig stolthed.

Fra vals til verdenskrig

Bag det gyldne ydre begyndte fundamentet at slå revner. Nationalismen voksede, især blandt de slaviske befolkningsgrupper, der følte sig overset i det tysk-ungarsk dominerede system. Styret var komplekst, rigidt og ude af trit med tiden.
Den direkte gnist til imperiets fald kom med mordet på ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914 – et attentat, der udløste 1. Verdenskrig. Riget brød sammen. Folkeslagene krævede selvstændighed.
Da kejser Karl I – Franz Josephs grandnevø – trådte tilbage i 1918, var Østrig-Ungarn ikke længere et imperium, men en samling af nye stater, der hurtigt erklærede sig uafhængige. Det var enden på imperiet, der i mere end 50 år havde forsøgt at forene det uforenelige.