Mesterværket - Sydney Opera House

Fortællingen om Sydney Opera House begynder i Aalborg, hvor Utzon (1918-2008) voksede op. I barndommen elskede han at følge sin fars arbejde, når han nøje beskrev konstruktionstegninger i forbindelse med sine bådes tilblivelse - og Utzon elskede at være på skibsværfterne, så han kunne iagttage sin fars teknikker og arbejde. Som voksen efterlignede han denne teknik.

Senere flyttede familien til Helsingør, og Utzon begyndte at læse på Københavns Kunstakademi.

Under 2. Verdenskrig flygtede han til Stockholm, hvor han fik selskab af bl.a. Arne Jacobsen. Efter krigen ønskede han at hjælpe med genopbygningen af Europa, og han deltog i en række arkitektkonkurrencer, hvor hans forslag gik ud på at integrere landskabet omkring bygningernes form.

1950’erne var i Australien en tid med stigende immigration efter 2. verdenskrig. Økonomien voksede, og Australien ønskede at definere et moderne land. Dirigenten for Sydney Symphony Orchestra arbejdede hårdt for at få et operahus, og fik støtte til projektet fra delstaten New South Wales.

Utzons karriere tog en større drejning, da han i 1957 vandt den internationale arkitektkonkurrencen om at tegne Australiens nye operahus. 233 arkitektforslag blev modtaget fra 32 lande.

I første omgang blev forslaget kasseret af den oprindelige jury, men heldigvis reddet af et nyt jurymedlem, der var i stand til at se den både orientalske og mellemamerikanske inspiration, der tilsammen ville give et ikonisk ”landmark”, som man ønskede. Taget skulle have en form, som aldrig var skabt før. Utzon kunne samtidig se, at operaens placering ved havnen mindede om Kronborgs placering i Helsingør. Han ønskede at skabe en facade, der ikke var ens fra alle sider - så når man bevægede sig fra vandet rundt om huset, ville facaden ændres. Alt sammen udtænkt hjemme fra hans lille garagekontor ude i en skov!

I 1959 går byggeriet i gang. Hele familien Utzon flytter til Australien i 1962 for at være tættere på byggepladsen. Ingeniørernes største udfordring var tagkonstruktionen - dengang havde man ikke nutidens teknologi.

Utzon havde i mange år stor opbakning fra delstatens regering, men efterhånden som byggeriet skred frem, steg omkostningerne. Efter et valg kom en ny regering, og landets nye minister havde ført valgkamp med løftet om, at omkostningerne til operahuset skulle falde. Uoverensstemmelser med Sydneys bystyre endte med, at Utzon-familien valgte at forlade Australien i 1966. Det blev konsekvensen af mangel på økonomi og vilje til, at Utzons idéer med interiøret ikke kunne gennemføres.

I modsætning til operahusets tag uden kolorit, skulle de indvendige sale farves. Den ene i guld, gul og rød og den anden i mørkeblå, lyserød og sølv. Utzons plan var nemlig at designe 2 eksotiske frugter under tagsejlene – inspireret af dag og nat.

Kampen om prototyperne bliver begyndelsen til enden, for Utzon vil ikke frigive sine tegninger. Betalingen til Utzon stopper i slutning af 1965, og Utzon siger op. I næsten 10 år havde han arbejdet på sit store livsværk.

Mange mennesker i Australien gik i protest med kampagnen ”Bring Utzon back” – man var imod politisk indblanding, men det ændrede ikke på, at Utzon havde set Sydney Opera House for sidste gang!

Planen var, at byggeriet skulle tage 4 år, men det blev 14 år!

Der gik yderligere 7 år, fra Utzon forlod Australien, til Sydney Opera House endelig kunne åbne dørene for publikum i 1973 under overværelse af en kæmpe tilskuerskare. Ceremonien blev transmitteret i TV med festfyrværkeri og opførelsen af Beethovens 9. symfoni. Huset blev færdiggjort af australske arkitekter, og Utzons planer for interiøret blev dermed ikke brugt.

Bygningen blev indviet med stor festivitas af Dronning Elizabeth II i hendes egenskab af Dronningen af Australien - men én person manglede, nemlig den danske arkitekt, der havde vundet konkurrencen. Han ønskede ikke at deltage i åbningsceremonien for han vidste, at store dele af bygningen – især indvendigt, ville være helt anderledes end han havde drømt om.

Men én ting er sikkert, bygningen gjorde ham verdensberømt.

Ifølge ordbogen er et mesterværk et kunstnerisk værk, der regnes for et af de ypperste af sin art.

Et mesterværk handler om kunst og videnskab. En særlig anerkendelse der kun gives, når der unægtelig er tale om originalitet. En blanding af præcision, fantasi og drømme.

Den internationale Pritzker-pris tildeles hvert år en arkitekt, som i sit værk forener talent, vision og engagement af betydning for menneskeheden og arkitekturen. På trods af skandalen fik den danske arkitekt i 2003 arkitekturens største anerkendelse, Pritzker-prisen, der sidestilles med Nobelprisen.

Sydney Opera House fik denne særlige anerkendelse af UNESCO: ”Et indiskutabelt mesterværk, der udtrykker menneskets kreative geni”. Huset blev optaget for værkets originalitet og skønhed, da det hvert år tiltrækker millioner af mennesker.

Utzon blev dermed den anden person i verden, der har opnået den ære, mens han selv var i live.

Sydney Opera House fejrede sit 50 års jubilæum i 2023. Huset er én af verdens mest berømte arenaer for kunstnerisk opførsel.

Et ikon for Sydney, et ikon for Australien – et ikon for hele kontinentet.

Operahuset har ca. 100 rum. En stor koncertsal med plads til 2.679 tilskuere, 5 teatersale med plads til 1.507 personer – og en mindre sal med plads til 400 personer. Derudover er der 5 øve-studioer.

Det fantastiske tag består af 1.056.000 hvidt-glaserede fliser. Utzons omkostninger var beregnet til AUD 18,4 mio. men kostede yderligere AUD 80,4 mio. I dag tilfører operahuset mia. af australske dollars til statskassen.

Det blev en bygning, der genkendes over hele jordkloden alene på grund af dens silhuet.

I 1999 tog Operahuset kontakt til Utzon, de ønskede at genoptage samarbejdet, og det ender med, at Jørn Utzons tanker og idéer bliver samlet i et dokument, så de kan implanteres i takt med husets renovering. Genoprettelsen var positiv for begge parter - og Utzon blev glad.

Jørn Utzons 2 børn, Lin og Jan, var med til jubilæumsfesten i Sydney, og de blev udnævnt til husets æresmedlemmer.

I Danmark kan du også komme tæt på Sydney Opera House. Vi kan anbefale et besøg i ”Utzons Center” i Aalborg, hvor der er en fast udstilling om Jørn Utzon, der blev én af de største og mest indflydelsesrige arkitekter i det 21. århundrede. Huset blev skabt af Jørn Utzon sammen med sønnen Kim, og det blev Utzons sidste værk inden hans død. Huset ligger på havnen i Aalborg – netop der, hvor han gik ture som barn. Forkæl også dig selv med et skønt måltid mad i husets Restaurant ”Jørn” med udsigt til fjorden.

Måske den perfekte start på en rejse til Australien?