Sverige

Tranedans i Vestsverige - Oplev Hornborgasjön naturreservat

Gudhem
Gudhem
Åsle Tå
Åsle Tå

Uanset om du er ornitolog eller bare er vild med usædvanlige oplevelser i naturen, så garanterer vi, at du vil finde Hornborgasjön et besøg værd.

Tjolöholm Slot
Tjolöholm Slot
Traner ved Hornborgasjön
Traner ved Hornborgasjön
Jönköping
Jönköping
Hornborgasjön
Hornborgasjön
  • Gudhem
    Gudhem
  • Åsle Tå
    Åsle Tå
  • Uanset om du er ornitolog eller bare er vild med usædvanlige oplevelser i naturen, så garanterer vi, at du vil finde Hornborgasjön et besøg værd.

  • Tjolöholm Slot
    Tjolöholm Slot
  • Traner ved Hornborgasjön
    Traner ved Hornborgasjön
  • Jönköping
    Jönköping
  • Hornborgasjön
    Hornborgasjön
  • Jönköping
    Jönköping
  • Dansende traner
    Dansende traner
  • Hornborgasjön
    Hornborgasjön
  • Hornborgasjön
    Hornborgasjön
  • Gudhem
    Gudhem
  • Åsle Tå
    Åsle Tå
  • Tjolöholm Slot
    Tjolöholm Slot
  • Ikea Museum
    Ikea Museum

I det gamle, smukke kulturlandskab mellem Vänern og Vättern finder du en af Europas vigtigste fuglesøer og vådområder, nemlig Hornborgasjön naturreservat. Uanset om du er ornitolog eller bare er vild med usædvanlige oplevelser i naturen, så garanterer vi, at du vil finde Hornborgasjön et besøg værd. For her byder hvert år titusindvis af traner op til dans!

I midten af marts vågner søen af sin vinterdvale og forvandles til et sprudlende mødested for tusindvis af traner. En hvirvelvind af fugle optræder med deres graciøse danse før de fortsætter deres færd til yngleområderne i det nordlige Sverige. Hver dag gør kæmpe flokke traner holdt her. Rekorden ligger på 27.300 dansende fugle på en dag. Det er svært at få armene ned når man først har oplevet et sådant skuespil.

BEST TRAVEL har på denne rejse sammensat et program, der henvender sig til alle natur- og kulturinteresserede. Foruden en rig natur, byder Vestsverige nemlig også på mange fine kulturelle oplevelser.

Geoparken Platåberget er udnævnt til UNESCOs første globale Geopark med beliggenhed i Sverige. Denne fine udnævnelse indebærer at der findes geologiske steder og landskab af international betydning, steder, som er unikke i verden.

IKEA Museum i Älmhult er et levende og nostalgisk indblik i historien bag en af verdens mest ikoniske møbelvirksomheder. Museet ligger i det oprindelige IKEA-varehus fra 1958 og åbnede dørene som museum i 2016.

Klosterruinen Gudhem besøges, der især er kendt som inspiration for Jan Guillous bøger, som man jo passende kan fordybe sig i inden afrejsen. Hans bøger går igen i filmatiseringen Arn Magnusson, hvor Gudhem dannede kulisse.

I Falbygdens hytteby bliver man hensat til en helt anden tid, når man går rundt i det velbevarede område med 300 år gamle træhytter. Det er et fuldstændig originalt sted, hvor hytterne står på deres oprindelige plads. Når man træder indenfor, kan man virkelig fornemme historiens vingesus.

Af lidt nyere dato er det usædvanlige Tjolöholm Slot, som danner afslutningen på rejsen. Svenskerne betegner det selv som det mærkeligste slot i Sverige. Her kan man beundre ualmindelig flot håndværkskunst fra slutningen af 1800-tallet. Det unikke slot ligger tilmed smukt med fabelagtig udsigt ud over den hallandske skærgård.   

Kort fortalt

Rejseform

Transport i moderne langtursbus med alle faciliteter

Hotel

2 overnatninger på hotel Scandic Billingen

Rejseleder

Dansk rejseleder på hele rejsen

Måltider

2 x morgenmadsbuffet, 2 x middag på hotellet & 3 x frokost

Udflugter

Oplev bl.a. Hornborgasjön naturreservat og IKEA-museet

Afgange

Vis udsolgte rejser

Afrejsedato
Varighed
Indkvartering
Afrejse
Pladser
Pris fra
Loading...
Loading...

Hotel

Værd at vide om busrejser

Fold alle ud

Bagage

Hver gæst kan medtage 1 kuffert (max. 20 kg.) og 1 stk. håndbagage. Vi anbefaler, at al bagage er forsynet med navn og adresse. 

Busopsamling

Best Travel tilbyder opsamling i næsten hele landet - og med enkle ruter:

  • Sjælland - via Gedser/Rødby og sydpå
  • Sjælland, Fyn og Sønderjylland - og sydpå
  • Jylland - ned langs E45
  • Jylland, Fyn og Sjælland via Karlskrona - og sydpå

Opsamlingsstederne er valgt således, at de både er lette at komme til for vore gæster - men samtidig også for busserne. Dette sikrer en hurtig opsamling, og der vil ikke være busskifte undervejs. Bussen, som samler dig op, følger dig på hele rejsen.

I tilfælde, hvor der er få gæster fra et givent opsamlingssted, forbeholder Best Travel sig retten til at ændre opsamlingsstedet mod refundering af tog/busbillet på standardklasse til det nye opsamlingssted.

Generelle afrejseoplysninger fremsendes ca. 1 uge før afrejse.

Busstandard

Alle busrejser med Best Travel gennemføres i moderne langtursbusser af 5-stjernet standard og med god komfort. Der er komfortable sæder med justerbar stoleryg, justerbar fodstøtte, klapbord, læselampe og sikkerhedssele på alle pladser - og ekstra god benplads med minimum 83 cm. mellem sæderne. Busserne er ligeledes udstyrede med klimaanlæg, TV/DVD og køkken. Der er mulighed for opladning af tablet/mobiltelefon ved hver sæderække - ligesom Best Travel byder på gratis wi-fi i bussen.

Fast plads i bussen

Det er på alle busrejser muligt at bestille fast plads i bussen. Dette gøres ved bestilling af rejsen - eller ved senere at logge ind på "Min rejse" på www.besttravel.dk. Du kan også bestille på tlf. 70 20 98 99.

En pladsreservation koster kr. 200-300 pr. person. Bemærk - 1. række tælles altid EFTER rejseleder og/eller lokalguide.

Forhold for bevægelseshæmmede

Busrejser er ikke egnet for bevægelseshæmmede personer.

For at alle gæster kan få det optimale ud af rejsen, forudsætter Best Travel, at man som gæst på rejsen er 100% selvhjulpen. Alle gæster forventes selv at kunne håndtere egen bagage, at kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på rejsernes gåture, som ofte er på mellem 3 og 5 km på varierende terræn.

På alle vore rejser man være i almindelig god form, og dermed selv kunne gå (evt. med sin kuffert) på både vej, fortov og til tider let ujævnt terræn.

Læs mere herom i vores betingelser.

Kaffe i bussen

Best Travel byder på kaffen på udrejsen og hjemrejsen - og herudover udbydes et mindre udvalg af varme og kolde drikke til salg. Der må medbringes egne drikkevarer i begrænset omfang. Det er tilladt at nyde medbragte madpakker i bussen.

Køre- og hviletider samt pauser

Vore chauffører opfylder naturligvis altid alle gældende krav og retningslinjer om køre- og hviletider. Der holdes typisk en mindre pause hver 3.-4. time. Pauserne i forbindelse med måltiderne er naturligvis længere.

Rygning

Rygning er ikke tilladt i vores busser.

Ændring af opsamlingssted

Det er muligt at ændre opsamlingssted gebyrfrit helt frem til 7 dage før afrejse. Er der under 7 dage til afrejse, kan ændringer kun foretages mod et gebyr på kr. 250.

Kontakt Best Travel

Har du brug for hjælp?

 

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.