Frankrig
England

Normandiet og Guernsey - historie, natur og ø-livets charme

Mont Saint Michel
Mont Saint Michel
Etretat
Etretat
Saint Malo
Saint Malo

Kvaliteten er på hele turen sat i højsædet, ligesom oplevelser er lidt ud over det sædvanlige

Cimetière américain de Suresnes
Cimetière américain de Suresnes
Honfleur
Honfleur
Arromanches
Arromanches
  • Mont Saint Michel
    Mont Saint Michel
  • Etretat
    Etretat
  • Saint Malo
    Saint Malo
  • Kvaliteten er på hele turen sat i højsædet, ligesom oplevelser er lidt ud over det sædvanlige

  • Cimetière américain de Suresnes
    Cimetière américain de Suresnes
  • Honfleur
    Honfleur
  • Arromanches
    Arromanches
  • Saint Malo
    Saint Malo
  • Saint Malo
    Saint Malo
  • Mont Saint Michel
    Mont Saint Michel
  • Mont Saint Michel
    Mont Saint Michel
  • Østersfarm Cancale
    Østersfarm Cancale
  • Cancale
    Cancale
  • Saint Helier
    Saint Helier
  • Saint Helier
    Saint Helier
  •  Bayeux
    Bayeux
  • Honfleur
    Honfleur
  • Calvados
    Calvados
  • Castle Cornet
    Castle Cornet
  • Sark
    Sark
  • Caen
    Caen
  • Memorial de Caen
    Memorial de Caen
  • Mulberry Harbour Arromanches
    Mulberry Harbour Arromanches
  •  Omaha Beach
    Omaha Beach
  • Cimetière américain de Suresnes
    Cimetière américain de Suresnes
  • Pointe du Hoc
    Pointe du Hoc
  • Basilika Lisieux
    Basilika Lisieux
  • Basilika Lisieux
    Basilika Lisieux
  • Beuvrons en Auge
    Beuvrons en Auge
  • Village de Camembert
    Village de Camembert
  • Rouen
    Rouen
  • Rouen
    Rouen
  • Rouen
    Rouen
  • Jeanne d’Arc kirken
    Jeanne d’Arc kirken
  • Etretat
    Etretat
  • Palais Bénédictine
    Palais Bénédictine
  • Giverny
    Giverny
  • Giverny
    Giverny
  • Giverny
    Giverny

Har du set ”Anne & Anders i Nordfrankrig”? På denne fantastiske rundrejse gennem Normandiet går vi i journalisternes fodspor og oplever et væld af interessante og smukke steder. Som et plus har vi inkluderet en endagsudflugt til den vidunderlige kanalø Guernsey. Oplev Normandiets storslåede kyststrækninger, blide landbrugsområder med hyggelige byer, et danskejet slot, imponerende Mont Saint Michel, Jeanne-d’Arc byen Rouen, Bayeux, piratbyen Saint-Malo, invasionskysten, Monets haver og kulinariske lækkerier. Med Best Travel får du her en kvalitetsrejse uden sidestykke!

I lang tid var Normandiet en af de rigeste franske provinser. Den forsynede den hurtigt voksende befolkning i Paris med madvarer som for eksempel ostene camembert, Livarot eller Pont L’Éveque, smør og fløde samt Calvados og Cidre. Men også fisk, østers og andet godt fra havet samt de specielle saltlam fra Mont Saint Michel. Den dag i dag er Normandiet kendt for disse lækre produkter, og vi får lejlighed til at smage dem.

Klimaet er mildt og profiterer af Golfstrømmen. Som man siger i Normandiet: ”Her er vejret altid godt – flere gange dagligt”.

Men også kulturelt har Normandiet meget at byde på. Et sandt pilgrimssted var og er stadigvæk klosterbjerget Mont Saint Michel – i dag selvskreven som UNESCO verdensarv. Men ikke alle besøgende var fredeligt sindede. Vikingerne røvede området, bosatte sig her og navngav Normandiet. I det 19. årh. udviklede Normandiet sig som udflugtsmål for badehungrige parisere og badebyer skød op overalt.

Mere end 600 km kyststrækning bærer romantiske navne som Alabasterkyst, Blomsterkyst eller Perlemorskyst. Uden de vidunderlige lysforhold havde impressionismens vugge nok ligget et andet sted. Hvor ville Claude Monet, Edgar Degas, Eugène Boudin eller Camille Pissaro ellers have malet ?

En region fyldt med pragtfulde abbedier, slotte, herregårde og byer samt spændende historiske mindesmærker, der gør indtryk.

2 timer, tager det, før man havner i en hel anden verden, nemlig på den smukke kanalø Guernsey. Her er fransk levevis og britisk charme indgået et perfekt ægteskab. På en heldagstur udforsker vi den lille juvel.

Kvaliteten er på hele turen sat i højsædet, ligesom oplevelser er lidt ud over det sædvanlige. Både i Saint-Malo, Caen og Rouen bor vi på fremragende hoteller, altid centralt beliggende i gåafstand til alt.

Kort fortalt

Rejseform

8 dages rundrejse med fly, luksusbus og fremragende hoteller

Hotel

7 nætter på 3- og 4-stjernede hoteller

Måltider

7 x morgenmadsbuffet, 6 x 3-retters middag på hotel eller restaurant, 1 x 3-retters middag på Frankrigs ældste restaurant & 3 x 2-retters frokost

Rejseleder

Erfaren dansk rejseleder

Udflugter

Udflugter til Guernsey, Mont Saint Michel, Memorialmuseet i Caen, invasionskysten m.m.

Afgange

Vis udsolgte rejser

Afrejsedato
Varighed
Indkvartering
Afrejse
Pladser
Pris fra
Loading...
Loading...

Hoteller

Værd at vide om Frankrig

Fold alle ud

Det franske køkken

Hver region i Frankrig har sit eget karakteristiske køkken. Det franske køkken er kendt for raffinement med brug af smør, olie, fløde, vin og ost, og har en rig historie med både fine og rustikke retter. Vin og ost er vigtige elementer - både som ingredienser og som tilbehør. Franskmænd sætter pris på god mad og er stolte over deres kulinariske traditioner. Moderne fransk madkultur er også påvirket af eksotiske retter, især med inspiration fra især Nordafrika.

En klassisk fransk morgenmad består af friske croissanter, brød og kaffe. Frokost spises typisk mellem kl. 12 og 14, mens aftensmaden serveres efter kl. 20.00. I storbyerne spiser mange frokost ude, mens det på ladet ofte er almindeligt at tage hjem. Fælles for alle regioner er fokus på råvarernes kvalitet. De lokale markeder er populære og byder på alt fra friskfanget fisk til sæsonens frugt og grønt.

Drikkepenge

Drikkepenge er som regel inkluderet i restaurantpriserne. Har man fået en god behandling, er det dog velset at give lidt ekstra – ofte ved at lægge en mønt i en sparebøtte ved baren

Drikkevand

Vand fra hanen kan som udgangspunkt drikkes, men smager ofte af klor. Hvis du har sart mave eller er i tvivl, anbefales det at købe vand på flaske. Drik ikke vand fra fontæner eller lignende.

Elektricitet

Strømstyrken i Frankrig er den samme som i Danmark, og adapter er som regel unødvendig.

Forhold for bevægelseshæmmede

Rejser til Frankrig er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Hos Best Travel forudsættes det, at alle deltagere er 100% selvhjulpne. Man skal kunne håndtere sin egen bagage, gå på trapper og følge med på udflugter, som ofte indebærer gåture på 3-5 km i varierende terræn. 
På alle vores rejser skal man være i almindelig god form, og dermed selv kunne gå (evt. med sin kuffert) på både vej, fortov og til tider let ujævnt terræn.

Læs mere herom i vores betingelser.

Helligdage i Frankrig

1/1 Nytårsdag

Palmesøndag – ikke fast dato

Skærtorsdag – ikke fast dato

Langfredag – ikke fast dato

Påskedag – ikke fast dato

Anden påskedag – ikke fast dato

1/5 Arbejdernes dag

8/5 Sejrsdag (2. Verdenskrig)

Kristi Himmelfart – ikke fast dato

Pinsedag – ikke fast dato

 Anden pinsedag – ikke fast dato

14/7 Bastilledagen 

1/11 Allehelgensdag

11/11 Våbenstilstandsdagen

25/12 Juledag

Hotel- og busstandard

Hoteller i Frankrig har generelt samme standard som i resten af Vesteuropa – i storbyer og på landet kan kvaliteten dog variere lidt. Busser er moderne og komfortable. Toiletterne i busserne er kun til nødsituationer, da der holdes pause cirka hver anden time.

Kreditkort og valuta

De mest almindelige kreditkort accepteres bredt, men ofte kræves et minimumsbeløb. Små butikker, kunsthåndværkere og lokale markeder – især uden for byerne – modtager ikke altid kort, så det er en god idé at medbringe kontanter. Frankrig bruger euro (€).

Skik og brug

En rejse til Frankrig er ikke kun besøg til interessante seværdigheder, men også at opleve det spændende kulturliv og mødet med befolkningen. Her kommer nogle regler for god etikette, så du får så meget ud af rejsen som muligt:

Franskmænd er høflige mennesker, og det som afspejles i sproget. Børn lærer tidligt at sige ”Merci”, ”Pardon” og ”S’il vous plaît”. Man tiltaler hinanden med den formelle vous-form, indtil man kender hinanden godt. Hils altid, når du går ind i en butik eller møder nogen – det forventes.

Ved første møde giver man hånd og har øjenkontakt. Kender man hinanden, giver kvinder typisk to kindkys – først på højre kind, så venstre. Mænd giver ofte et knus.

Frankrig er et af verdens største vinlande, og vin nydes ofte til maden – men i moderate mængder. Det er usædvanligt at se berusede personer offentligt.

Vær generøs, og vis god stil – f.eks. ved at tilbyde en kop kaffe eller give lidt drikkepenge, selv hvis de er inkluderet i prisen.

Tidsopfattelsen er lidt løsere i det private, og man kan godt komme lidt for sent uden at det opfattes som respektløst. I erhvervslivet forventes der dog præcision.

Franskmænd klæder sig generelt stilfuldt. Undgå joggingtøj, medmindre du skal motionere.

Ved besøg i kirker skal man være tækkeligt klædt – dæk skuldre og ben. Den katolske tro fylder stadig meget i hverdagen, og familien spiller en stor rolle i det sociale liv.

Sprog

Fransk er det officielle sprog, men der tales også regionale sprog som bretonsk, baskisk, flamsk, catalansk og korsikansk.

Franskmænd har en stærk kulturel og følelsesmæssig tilknytning til deres sprog og har tradition for at beskytte det. Samtidig er der i dag større åbenhed over for engelsk – især i de større byer og blandt den yngre generation. Skiltning på engelsk og engelsktalende personale er blevet mere udbredt, og turister bliver i stigende grad mødt med hjælpsomhed.
Det bliver værdsat, hvis man forsøger sig med nogle høflige franske gloser. Det skaber smil og åbner døre.

Miniparlør – høflighedsfraser:

  • S’il vous plaît – venligst
  • Merci – tak 
  • Bonjour - goddag (siges indtil ca. kl. 18)
  • Bonsoir – god aften (siges fra ca. kl. 18)
  • Pardon – undskyld

Tidsforskel

Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Frankrig. 

Vejret

Frankrig har et varieret klima afhængigt af regionen. I nord og vest er vejret mildt og ofte lidt fugtigt med kølige vintre og behagelige somre. Sydfrankrig byder på middelhavsklima med varme, tørre somre og milde vintre. I Alperne og Pyrenæerne er vintrene kolde og snefyldte, mens somrene er friske og solrige. På Korsika er foråret mildt, og efteråret kan føles som sommer langt ind i oktober. 

Kontakt Best Travel

Har du brug for hjælp?

 

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.