Normandiet og Bretagne - historie, natur og franske smagsoplevelser



En rejse gennem Nordfrankrigs dramatiske historie, storslåede kyster og charmerende middelalderbyer – krydret med ægte franske smagsoplevelser.


Pris pr. person fra
kr. 19.795
Tag med på en oplevelsesrig rundrejse til nogle af Nordfrankrigs mest spændende og historiefyldte egne. På denne rejse kombinerer vi Normandiets dramatiske historie, Bretagnes storslåede kystlandskaber og charmerende middelalderbyer med hyggelige byer, lokale specialiteter og store kulturoplevelser.
Vi rejser i egen 5-stjernet dansk bus, som følger os på hele turen. Her er der god komfort, god benplads og masser af plads til de indkøb, man måtte gøre undervejs – hvad enten det er franske delikatesser, cider, calvados eller lokale oste.
Undervejs besøger vi blandt andet Claude Monets berømte haver i Giverny, det danskrenoverede slot Château du Gué aux Biches, den majestætiske klosterø Mont-Saint-Michel og den historiske piratby Saint-Malo. Vi oplever også den smukke Smaragdkyst, middelalderbyen Dinan, de dramatiske D-Day-strande og historiske byer som Bayeux, Caen og Rouen.
Vi rejser i begyndelsen af oktober, hvor Normandiet og Bretagne viser sig fra en særlig stemningsfuld side. De største sommermængder af turister er for længst forsvundet, og vi kan derfor opleve byer, seværdigheder og landskaber i et mere roligt tempo. Samtidig er vejret ofte stadig mildt, og efterårets farver begynder så småt at præge landskabet. Det er også højsæson for mange af områdets lokale specialiteter – æblerne høstes, cider og calvados produceres, og markederne bugner af franske delikatesser. En perfekt årstid til at opleve Nordfrankrig.
Rejsen byder på en skøn blanding af kultur, natur, historie og gastronomi – og naturligvis hyggeligt samvær på en afslappet rundrejse, hvor vi hele tiden har vores egen bus og vores egen rytme.
Kort fortalt
Rejseform
11 dages rundrejse med luksusbus og fremragende hoteller
Hotel
10 nætter på 3- og 4-stjernede hoteller
Måltider
10 x morgenmadsbuffet 10 x middag, 2 x frokoster, 1 x kaffe & patisserie på et slot
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder
Udflugter
Udflugter til Mont-Saint-Michel, D-Day strandene, Monets have i Giverny, Saint-Malo, Dinan, Rouen m.m.
Afgange
Vis udsolgte rejser
Hoteller
Kontakt Best Travel
Har du brug for hjælp?
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.





































