Inkluderet i prisen
Fly til Malta t/r inkl. bagage
Lufthavnstransfer t/r
21 overnatninger i værelse med vindue og udsigt mod land på Plaza Hotels i Sliema
21 x morgenmad
21 x aftensmad på hotellet
2 x frokost
Udflugter og entréer ifølge program
Erfaren dansktalende rejseleder bosat på Malta, som er med ved ankomst, afrejse og de inkluderede udflugter.
Øvrige måltider og drikkevarer
Drikkepenge
Obligatorisk turistskat €0,50 pr. person pr. nat betales kontant direkte til hotellet
Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere
Dobbeltværelse som eneværelse kr. 1.700
Dobbeltværelse med balkon og havudsigt kr. 950
Fast plads i bussen kr. 200-300
Ankomst til Malta
Vi forlader vinterkulden i Danmark og sætter kursen mod Malta, hvor vi bliver taget imod af vores danske rejseleder. Der vil være flyskifte undervejs - typisk i Frankfurt. Efter ankomsten til Malta indgår naturligvis transfer til hotellet i Sliema, hvor vi nyder en velkomstdrink, mens rejselederen orienterer om programmet og mulighederne under opholdet.
Middag på hotellet.
Afslapning og oplevelser
Der indgår 3 dejlige udflugter i rejseprogrammet, som typisk afvikles med én udflugt om ugen.
Hver eneste aften nyder vi middag på hotellets restaurant.
Byrundtur i Valletta
Dagen byder på en halvdagsudflugt rundt i Valletta, som er Europas mindste hovedstad. Vi spadserer gennem den gamle bydels smukke gader, med majestætiske bygninger og historiske monumenter. Vi lægger også vejen forbi den historiske bypark Barakka Gardens. Herfra kan vi også nyde den fantastiske udsigt over havnen. Herefter er der tid til at se sig om på egen hånd, eller bare slå sig ned på en hyggelig café og nyde byens atmosfære.
Vi mødes igen, og tager på en hyggelig halvanden times sejltur i Marsamxett og Grand Harbour, Vallettas to smukke naturhavne. Vi sejler ind i de små bugter, og nyder udsigten til den smukke by fra vandsiden. Herefter er resten af dagen til fri disposition.
Kunsthåndværk, historie og kultur på Malta
På denne spændende heldagsudflugt lægger vi ud med at besøge et traditionelt bageri, hvor vi får demonstreret, hvordan man fremstiller Maltas særlige surdejsbrød. Vi fortsætter til Limestone Heritage Park and Gardens, som er et oplevelsescenter med for maltesisk historie og kultur med særligt fokus på øens karakteristiske byggemateriale, de bløde, gyldne limsten. På oplevelsescentret bliver der også mulighed for at smage pastizzi - en lokal specialitet bestående af små dejlommer med fyld af ost eller ærtemos.
Turen går videre til den lille by Ta’ Qali, hvor bygningerne fra en tidligere flyvestation er indrettet som små værksteder for lokale kunsthåndværkere. Her finder man bl.a. smykker, glas, keramik og strik. Vi stopper i den gamle romerske hovedstad Mdina, inden vi slutter vores tur i Mosta midt på øen. Her skal vi se den imponerende kuppelkirke.
Midt på dagen har vi inkluderet en dejlig frokost.
Udflugt til Gozo
Vi forlader hotellet i Sliema og fra nordspidsen af Malta sejler vi med færgen til søsterøen Gozo. Færgeoverfarten tager kun ca. 20 minutter, men undervejs er det muligt fra soldækket at nyde udsigten til den lille ø Comino, som vi sejler forbi på turen, samt indsejlingen til Gozos havneby Mgarr.
Vi starter vores tur rundt på Gozo med at besøge tempelkomplekset ved Ggantija midt på øen. Turen går videre til Victoria, som er Gozos hovedby. Her besøger vi citadellet, som blev opført af malteserridderne i sidste halvdel af 1500-tallet.
Efter frokost (inkl.) fortsætter vi til Xlendi, en charmerende by i en smuk bugt på øens sydlige del. Vi slutter turen i Dwejra ved vestkysten. Her er krystalklart vand og en stor saltvandssø, som er forbundet med havet med en 60 meter lang klippetunnel. Det var også her den berømte klippebue med navnet “Det blå Vindue” stod, men buen blev ødelagt under en storm i 2017.
Herefter returnerer vi med færgen til Malta og hjemme på vores hotel i tid til aftensmaden.
Hjemrejse
Efter at have nydt den sidste morgenmad på Malta i denne omgang pakker vi bussen og begiver os mod lufthavnen og tilbage til Danmark
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.