Inkluderet i prisen
Togbillet inkl. pladsbilletter København-Hamborg-Hannover t/r
3 nætters indkvartering på InterCity Hotel Hannover****
3 morgenmad på hotellet
1 aftensmad på hotellet (dag 1)
1 frokost (dag 3)
Entré til Marienburg
Entré til Herrenhausen
Dansk rejseleder på hele rejsen
Dobbeltværelse som eneværelse kr. 700
Fast plads i bussen kr. 150-250
Togrejse fra Danmark til Hannover
Vi starter rejsen bekvemt fra Københavns Hovedbanegård, hvor vi tager plads i toget mod Hamborg. Der er mulighed for påstigning flere steder undervejs. Midt på dagen skifter vi nemt tog i Hamborg og vores rejseleder viser naturligvis vej fra det ene tog til det andet. Undervejs fra Hamborg til Hannover medføres restaurantvogn, hvor der vil være mulighed for at købe frokost. Allerede først på eftermiddagen ankommer vi til Hannover.
Vores hotel ligger bogstaveligt talt ved banegården, så vi spadserer den korte vej fra tog til reception, hvor vi indkvarteres. Om eftermiddagen byder vores rejseleder på en orienterede byrundtur i nærområdet. Der ligger en masse restauranter lige ved vores hotel, men den første aften har vi inkluderet en 3-retters middag på hotellet.
Byvandring i Hannover
Formiddagen er afsat til en byvandring, hvor vi skal opleve smukke Hannover, som blev så frygteligt ødelagt under krigen. I den gamle bydel, Altstadt, stod kun 40 huse tilbage. Derfor opstod der efter krigen en ”ny” gammel bydel midt i Altstadt. I Burgstrasse ser vi kontrasterne mellem de gamle renæssancefacader fra 1566 og de langt nyere bygninger.
Vi ser også Kreuz-kirken, som er byens ældste med rødder tilbage til 1333, hvis interiør blev fuldstændig lagt i ruiner under 2. Verdenskrig. Den blev sidenhen atter opbygget, men i en simplere form.
Flere af de omkringliggende huse er desuden genopført ud fra gamle billeder og tegninger. På dagens byvandring ser vi også både det gamle og det nye rådhus.
Sidst men ikke mindst skal vi naturligvis beundre Markt-kirken, som er varetegnet for den centrale del af Hannover.
Eftermiddagen er til fri disposition til oplevelser på egen hånd, så der er tid til at finde sig en god restaurant, hvor man kan nyde aftenmaden. Hotellets centrale beliggenhed gør, at udvalget af restauranter i gå-afstand er stort og varieret.
Hildesheim og Marienburg
Efter morgenmad på hotellet tager vi på udflugt til området syd for Hannover. Vi kører først til byen Hildesheim, som især er kendt for sine kirker – ikke mindst domkirken Mariendom. UNESCO har tilføjet disse på sin verdensarvsliste, og ud over kirken, ser vi også den berømte tusindårs-rose. Selvom den beviseligt kun er ca. 700 år gammel, er den over 10 meter høje rose værd et besøg.
Herefter kører vi til eventyrslottet Marienburg, hvor der venter en spændende rundvisning. Marienburg blev bygget fra 1858 til 1867 og blev skænket af Kong Georg den 5. af Hannover til sin hustru Dronning Marie på hendes 39-års fødselsdag - heraf navnet Marienburg. Vi afslutter besøget her med en dejlig frokost, inden vi om eftermiddagen kører tilbage til Hannover
Herrenhauser Garten og hjemrejse fra Hannover
Også på turens sidste dag venter der gode oplevelser. Det er først midt på eftermiddagen, at vi sætter os til rette i toget og sætter kursen mod Hamborg – og herfra videre til Danmark.
Efter morgenmaden vil der således være mulighed for at tage med rejselederen i S-toget til et af Hannovers absolutte højdepunkter – de berømte barokhaver ved Herrenhausen. Haveanlægget er enormt – men du skal ikke snyde dig selv for de flotte springvand, som tændes flere gange dagligt.
SJÆLLAND | AFREJSE | HJEMKOMST |
Københavns Hovedbanegård | 07.26 | 21.33 |
Ringsted Station | 07.54 | 21.03 |
Odense Station | 08.40 | 19.10 |
Kolding Station | 09.18 | 19.40 |
Padborg Station | 09.59 | 18.59 |
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.