Inkluderet i prisen
Fly fra København t/r inkl. bagage
Transfer til hotellet t/r
7 overnatninger på det 3-stjernede Hotel Centrale ved Gardasøen
7 x morgenmad
3 x frokost
7 x aftensmad inkl. vand og 1/2 flaske husets vin
3 x vinsmagning
Alle udflugter og sejlture ifølge program
Entréer ifølge program
Dansk rejseleder
Øvrige måltider og drikkevarer
Drikkepenge
Forsikringer
Obligatorisk turistskat i Riva del Garda pt. €1 pr. person pr. nat - betales direkte til hotellet
Værelse med søudsigt kr. 500
Værelse med balkon og søudsigt kr. 750
Enkeltværelse kr. 800
Fast plads i bussen kr. 150-250
Fast plads i flyet kr. 50-250
Mad ombord på flyet t/r inkl. kaffe/te (ekskl. øvrige drikkevarer) kr. 195
Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
Rejseforsikring kr. 287 Læs mere
Bagageforsikring kr. 125 Læs mere
Ankomst Riva del Garda
Efter ankomsten sætter vi os til rette i vores egen bus og starter på vores norditalienske eventyr. Vi kører henover den flade Po-slette, og efter at have krydset Po-floden skal vi en smuk tur gennem den naturskønne Adige-dal frem til Gardasøen.
Indkvartering på det dejlige familiedrevne Hotel Centrale, som nok har den bedste beliggenhed i den skønne by Riva del Garda, midt på byens hovedplads ud til den lille havn og Gardasøen. Efter ankomsten på hotellet serveres sen aftensmad.
Byvandring i Riva del Garda
Om formiddagen arrangerer rejselederen en byvandring i Riva del Garda, hvor vi bliver præsenteret for byens seværdigheder, den herlige søpromenade, de maleriske gamle gader og stræder, og dermed får vi allerede fra start et godt kendskab til denne skønne by.
Gardasøen rundt - Vingårdsbesøg
Efter morgenmaden er der afsejling fra den lille havn i Riva del Garda. På sejlturen oplever vi de pittoreske byer og det smukke landskab fra søsiden. Vi går i land i byen Maderno på Gardasøens vestbred, og kører op mod vingården Borgo alla Quercia, hvor vi skal nyde en vinsmagning og en let frokost i smukke omgivelser.
Om eftermiddagen fortsætter turen i bus langs Gardasøens østbred, hvor vi gør et ophold i den maleriske by Garda, som har givet søen navn. Vi oplever byens skønne søpromenade og nyder udsigten ud over søen. Efter opholdet i Garda kører vi videre gennem olivenlunde langs den skønne østbred tilbage mod Riva del Garda.
Malcesine - Italiensk marked
Dagens tur går med båd til den maleriske by Malcesine, som har fascineret utallige digtere og forfattere gennem tidens løb.
Byen har en skøn beliggenhed for foden af Monte Baldo, og kan bryste sig af en meget velbevaret fæstning opført af Scala-familien fra Verona – et vidnesbyrd om byens stolte fortid.
Lørdag er endvidere markedsdag i Malcesine, så der bliver mulighed for at opleve et typisk italiensk marked og gøre en god handel.
På egen hånd
Dagen er til oplevelser på egen hånd – måske en tur med de lokale busser til den skønne by Limone, eller en dejlig spadseretur langs søen mod nabobyen Torbole.
Udflugt til Verona
I dag skal vi opleve endnu et af rejsens højdepunkter, når vi sætter kurs sydover på en betagende tur gennem Adige-dalen mod den skønne by Verona, der ligger smukt ved Adige-flodens bugtede løb.
Verona er en af Italiens smukkeste byer og stedet for Shakespeares udødelige drama, Romeo og Julie.
På en spændende byvandring skal vi opleve byens historiske centrum med den velbevarede Scala-fæstning, blomstertorvet Piazza delle Erbe, Julies hus og den velbevarede romerske arena på Piazza Bra, der hver sommer danner ramme om stemningsfulde operaforestillinger.
Varone-vandfaldet - Tenno-søen - Vingårdsbesøg
Dagens udflugt byder på storslåede naturoplevelser. Vi kører først op til det imponerende Varone-vandfald, som har eroderet klipperne gennem årtusinder, hvorefter turen går videre op i bjergene til Tenno-søen, med det smukke smaragdfarvede vand.
Efter en skøn tur gennem dalen med søerne, Valle dei Laghi, slutter vi dagens tur med et besøg på vingården Pisoni, hvor vi skal smage på nogle af vingårdens vine - heriblandt den berømte Vino Santo - og nyde en let anretning med udsigt op mod Brenta-Dolomitterne.
Valpolicella - Hjemrejse
Også på rejsens sidste dag venter der os skønne rejseoplevelser. Efter morgenmaden forlader vi Riva del Garda og sætter kurs mod det kendte Valpolicella-vinområde, hvor vi skal smage på Amarone – en af Italiens mest berømte vine. Efter vingårdsbesøget kører vi op til en gammel velbevaret fæstning bygget af Habsburgerne som forsvar af det Østrig-ungarske kejserrige.
I den hyggelige restaurant, der er indrettet i fæstningen, nyder vi en god afskedsfrokost bestående af lokale specialiteter. Mætte af indtryk sætter vi kurs mod lufthavnen og vores fly mod København.
NB! Rækkefølgen i dagsprogrammet kan ændres uden varsel.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.
Har du spørgsmål til, hvordan COVID-19 kan påvirke din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside