Vernazza, Cinque Terre
Portofino
Parmaskinker

Italien

Cinque Terre & Italiens spisekammer

Pris pr. person fra
kr. 9.495

Klippeskrænter med pastelfarvede huse, skønne udsigter og et azurblåt hav. Cinque Terres 5 pittoreske byer ligger som perler på en smuk snor langs den skønne kyststrækning, og fantastiske naturoplevelser venter, når vi besøger et par af disse byer. Med base i H.C Andersens Sestri Levante udforsker vi ét af italiens skønneste områder på vores nyeste kulturrejse. Men inden vi kommer så langt, kan vi også se frem til at opleve Bologna, regionen Emilia-Romagna - kendt som Italiens spisekammer - Sestri Levante, Genova samt trekløveret Rapallo, Santa Margherita Ligure og Portofino. 

Vi starter rejsen i Bologna, som vi skal udforske på en byvandring - her oplever vi bl.a. San Petronio-kirken, den smukke og harmoniske Piazza Maggiore med Neptun-fontænen og Europas ældste universitet fra 1088. Senere drager vi vestpå for at stifte bekendtskab med Italiens spisekammer; vi besøger Parma og Emilia-Romagna-regionen, hvor vi naturligvis skal smage på specialiteterne - parmaskinken, parmesanosten og balsamicoeddiken. Vi forlader Po-sletten og for at sætte kursen mod kysten og Sestri Levante - en by, som tryllebandt H.C. Andersen, da han gjorde ophold i byen i oktober 1833. Med udgangspunkt i Sestri Levante tager vi på flere udflugter - først med båd langs kysten ved de maleriske byer Santa Margherita Ligure, Rapallo og Portofino, dernæst til Liguriens hovedstad Genova og senere til kyststrækningen Cinque Terre. Inden hjemrejsen besøger vi også de berømte marmorbrud i Carrara samt den hyggelige bjergby Colonnata.

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst - Colli Bolognesi
  • Dag 2 - Parmesan - Bologna
  • Dag 3 - Parma – Po-sletten – Sestri Levante
  • Dag 4 - Santa Margherita Ligure – Rapallo – Portofino
  • Dag 5 - Liguriens hovedstad - Genova
  • Dag 6 - Cinque Terre
  • Dag 7 - Dag til oplevelser på egen hånd
  • Dag 8 - Carrara marmorbruddene – Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejseplanen
Cinque Terre 2020

Inkluderet i prisen

Direkte fly København-Bologna t/r inkl. bagage

2 overnatninger inkl. morgenmad og aftensmad på Hotel Falco d'Oro *** i Tolè

5 overnatninger på Hotel Grande Albergo*** i Sestri Levante inkl. morgen- og aftensmad

2 x frokost (dag 3 & 8)

Udflugter ifølge program

Dansktalende rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Forsikringer

Obligatoriske turistskatter på hotellerne (pt. ingen turistskat i Tolè, €2 pr. nat i Sestri Levante)

Dobbeltværelse med balkon og skrå havudsigt (kun i Sestri Levante) kr. 500

Dobbeltværelse med balkon og udsigt til haven (kun i Sestri Levante) kr. 375 

Eneværelse kr. 1.400

Fast plads i bussen kr. 150-250

Fast plads i flyet kr. 50-250

Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere

Rejseforsikring kr. 287 Læs mere

Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Dag 1

Ankomst - Colli Bolognesi

Efter ankomsten til Bologna lufthavn tager vi plads i vores egen bus og kører en tur på en lille times tid fra lufthavnen frem til vores hotel beliggende i Colli Bolognesi, som er det skønne naturområde i bakkerne omkring Bologna i den italienske region Emilia-Romagna. Aftensmad på hotellet med lokale specialiteter.

Dag 2

Parmesan - Bologna

Bologna Bologna

Vi starter dagens oplevelser med et interessant besøg på et mejeri, hvor vi følger processen med fremstilling af områdets berømte ost - Parmesan-osten. Inden vi forlader mejeriet skal vi naturligvis smage på Parmesan-osten. Efter ostesmagningen sætter vi kurs mod den spændende by Bologna.

På en byvandring oplever vi bl.a. den imponerende San Petronio-kirke, den smukke og harmoniske Piazza Maggiore med Neptunfontænen, Europas ældste universitet fra 1088 samt de velbevarede gamle forsvarstårne, som byen også er berømt for. Bologna er desuden kendt for de smukke gamle arkader med delikatesseforretninger og specialbutikker og hyggelige restauranter med de lokale specialiteter såsom tortellini og tagliatelle - og den delikate ”bolognese sauce”. Vi spiser aftensmad tilbage på hotellet.

Dag 3

Parma – Po-sletten – Sestri Levante

Dagens tur fører os gennem Italiens spisekammer. Intet besøg i Emilia-Romagna regionen er fuldendt uden at have smagt på områdets skønne specialiteter – Parmaskinke, Parmesanost og Balsamicoeddike. Undervejs mod byen Parma besøger vi et eddikeri, hvor vi indvies i processen med fremstilling af Balsamico eddike – og skal naturligvis også stifte bekendtskab med denne specialitet. Efter besøget på eddikeriet skal vi opleve en af Italiens smukkeste byer Parma med de herlige gamle bygninger, som vidner om byens stolte fortid som et selvstændigt hertugdømme. Inden vi forlader Po-sletten nyder vi en god frokost i landlige omgivelser på komponisten Giuseppe Verdis hjemegn – og skal naturligvis smage på den lokale skinke og Parmesan-osten. Godt mætte sætter vi kurs mod Middelhavet og den skønne by Sestri Levante. Sestri Levante tryllebandt H.C. Andersen, da han gjorde ophold i byen i oktober måned 1833. H.C. Andersen skrev følgende om byen: "Vi overnattede i Sestri di Livante, jeg fik det Værelse med den bedste Udsigt, Havbugten indesluttet af Bjerge, Havet blik stille og dog gik der høit Brænding, og det lød som en svag fjern Torden. Himlen var som med Ild, lange mørkeblaae Skyer og lyseblaae Klarhed". Og den ene af de to bugter, der omgiver byen, hedder den dag i dag Baia delle Favole – Eventyrbugten. Den anden bugt har tilnavnet Baia del Silenzio – Stilhedens bugt. Så er scenen lagt for et skønt ophold ved Middelhavet.

Den smukke by Parma
Parmesan ligger til lagring
Parmaskinker
Sestri Levante
Dag 4

Santa Margherita Ligure – Rapallo – Portofino

Vi befinder os i et af Italiens mest eksklusive hjørner. Dagens tur fører os til byerne Rapallo, Santa Margherita Ligure og Portofino, som tidligere var små fiskerlejer – men hvor fiskerbådene i dag ligger side om side med jetsettets flotte lystyachts. Byerne har imidlertid bevaret deres karakteristiske charme, idet der stadigvæk hænger vasketøj til tørre ud fra vinduerne eller balkonerne fra de farvestrålende huse ud over de smalle stræder – som det altid har været tilfældet. Vi skal opleve kyststrækningen fra havet, idet vi skal på en skøn sejltur langs den forrevne klippekyst med udsigt til de maleriske byer.

Portofino kender vi også takket være en af vores berømte guldaldermalere, Kristian Zahrtmann, som fandt skønne motiver i byen. Malerierne ”Havnen ved Portofino” hænger på Brandts i Odense, og ”Mit frokostbord i Portofino” kan opleves på Ribe Kunstmuseum. Følg i Zahrtmanns fodspor og nyd en god frokost på havnepromenaden med udsigt over Tigullio-bugten.

Dag 5

Liguriens hovedstad - Genova

Piazza de Ferrari, Genova Piazza de Ferrari, Genova

Som selvstændig søfartsrepublik havde byen tilnavnet La Superba – Middelhavets stolthed. Genova var desuden europæisk kulturhovedstad i 2014 – dette med god grund, da Genova er en meget smuk og spændende by. Vi skal på en byvandring, hvor vi ser de smukke gamle købmandspalæer og hyggelige gamle krogede gader og stræder som vidnesbyrd om byens spændende historie som selvstændig søfartsrepublik fra 1100-tallet og fremefter.

Under opholdet i byen er der mulighed for at besøge byens nye stolthed – Europas næststørste akvarium – eller måske det interessante søfartsmuseum. Til frokost anbefales focaccia eller pasta med genovesisk pesto-sauce, som er de lokale specialiteter.

Dag 6

Cinque Terre

Byerne ligger som perler på en snor på bjergskråningerne. Vi skal med det lokale tog langs Cinque Terre. Vi gør naturligvis ophold i et par af byerne med de farverige huse for at opleve den særlige stemning og blive bjergtaget af den ene smukke udsigt efter den anden.

Manarola, Cinque Terre
Riomaggiore As 128436397
Vernazza, Cinque Terre
Corniglia, Cinque Terre
Dag 7

Dag til oplevelser på egen hånd

Manarola, Cinque Terre

Dagen er helliget egne oplevelser i Sestri Levante – måske en tur ad via H.C. Andersen. Eller du kan tage en tur med den lokale jernbane langs kysten til nogle af de andre skønne byer såsom Chiavari eller Santa Margherita Ligure. Vandrefuglene lokkes måske af en vandretur i Cinque Terre. En tur på stranden kan sikkert også friste. Eller måske de sidste indkøb af lokale specialiteter – der er sikkert plads til et glas pesto i kufferten.

Dag 8

Carrara marmorbruddene – Hjemrejse

Også på rejsens sidste dag venter der os gode rejseoplevelser. Efter morgenmaden forlader vi vores hotel og sætter kurs mod de fascinerende marmorbjerge ved Carrara. Gennem århundreder er der brudt marmor i Carrara. Berømte kunstnere som Michelangelo og vores egen Thorvaldsen udvalgte marmorblokke i brudene til deres smukke kunstværker. Den dag i dag er det spændende at se, hvordan man bryder den smukke hvide marmor.

Vi nyder en let frokost med lokale specialiteter i den hyggelige bjergby Colonnata, inden turen går over de betagende Appeninerbjerge tilbage mod Po-sletten. Godt mætte af indtryk sætter vi kurs mod Bologna lufthavn for at påbegynde hjemrejsen til Danmark.

NB! Rækkefølgen i dagsprogrammet kan ændres uden varsel.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Har du spørgsmål til, hvordan COVID-19 kan påvirke din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside

Din henvendelse