Weser floden
Promenaden ved Weser floden
Schnoor-kvarteret

Tyskland

Bremen med tog

Pris pr. person fra
kr. 5.495

Det er med stor glæde, at Best Travel byder velkommen på endnu en af vores meget populære togrejser til Tyskland. Denne gang tager vi til Bremen, som er en charmerende og historisk by, der byder på en bred vifte af oplevelser og seværdigheder, som gør den til et ideelt rejsemål. Vi rejser bekvemt med tog, og tilbyder ture med start i både Aarhus og København med opsamling i en lang række byer undervejs.

Bremen har en rig historie, der strækker sig tilbage til middelalderen. Byens historiske centrum er fyldt med velbevarede bygninger, brostensbelagte gader og stemningsfulde torve, der giver dig en fornemmelse af fortiden. Den UNESCO-listede Rådhusplads og Roland-statuen er eksempler på dette historiske dyb. Begge steder oplever vi naturligvis – og vi skal også i den berømte rådhuskælder.

Bremen er også kendt som stedet, hvor Brødrene Grimms eventyr om "De Bremer Stadsmusikanter" foregår. Byen emmer stadig af eventyrlig charme, og du kan endda finde en statue af de berømte dyrefigurer fra eventyret i nærheden af rådhuset. Vi forfølger eventyret, når vi sammen tager på byrundtur i det lille tog, som er opkaldt efter historien.

Hvad ikke mange ved er, at Bremen også huser en meget stor del af Tysklands kaffeproduktion. Drikker du en kop kaffe et hvilket som helst sted i Tyskland, er der en stor chance for, at kaffen kommer fra Bremen. Hansebyen i nord kan nemlig prale af både en lang tradition for at riste kaffe og en lang række prominente kaffehuse, og et af dem besøger vi, hvor vi både ser og smager den spændende historie

 

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Med toget til Bremen
  • Dag 2 - Byvandring og den historiske rådhuskælder
  • Dag 3 - Bådtur på Weser-floden og besøg på kafferisteri
  • Dag 4 - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejsen
Stepmap Map Bremen Med Tog2024

Inkluderet i prisen

Togrejse til/fra Bremen inkl. pladsbillet

3 nætter på Best Western Hotel zur Post

3 x morgenmad på hotellet

3 x aftensmad

Udflugter:

  • Byvandring i Bremen
  • Byrundtur med turisttoget Stadtmusikanten
  • Rundvisning samt 1 glas vin i rådhuskælderen
  • Bådtur på Weser-floden
  • Entre og rundvisning med smagsprøver kafferisteri

Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Afbestillings- og rejseforsikring

Drikkepenge

Øvrige drikkevarer

Eneværelse kr. 950

Dag 1

Med toget til Bremen

Vi starter rejsen bekvemt enten fra Københavns Hovedbanegård eller Aarhus H, hvor vi tager plads i toget mod Hamborg. Der er mulighed for påstigning flere steder undervejs. Midt på dagen skifter vi nemt tog i Hamborg og vores rejseleder viser naturligvis vej fra det ene tog til det andet. Togturen fra Hamburg til Bremen varer kun en times tid.

Efter ankomsten til Bremen går vi samlet over til vores dejlige hotel, som ligger lige ved stationen.

Efter indkvartering følges vi med vores rejseleder til en hyggelig restaurant, og nyder en god middag sammen.

Dag 2

Byvandring og den historiske rådhuskælder

I dag tager vi et nærmere kig på Bremen – og dette gør vi både til fods og med det lille turisttog. For denne fantastiske og charmerende middelalderlige hanseby har meget at tilbyde sine besøgende. Vi tager en tur med det hyggelige tog Stadsmusikanterne og ser renæssancepladsen Am Markt ved Rådhuset, Roland-statuen, Domkirken og Bremens musikantfigurer. Vi udforsker det charmerende Schnoor-kvarter med de gamle hansebygninger og ser selvfølgelig den lille gyde, Böttcherstrasse, med det berømte klokkespil.

Tidligt om aftenen går vi ned til Markt for at besøge Rådhuskælderens vinkældre. Kælderen er udnævnt som UNESCO's verdensarv, og her har man en 600 år gammel tradition for vin og kælderen indeholder 650 tyske vinsorter, en stor sal med pragtfulde vinfade, søjler og hvælvinger. Vi nyder sammen et glas til rundvisningen, og herefter hygger vi sammen med middag i den hyggelige Ratskeller.

Dag 3

Bådtur på Weser-floden og besøg på kafferisteri

Ved frokosttid går vi samlet ned til promenaden ved Weser, som kaldes Schlachte. Dette er et hyggeligt område med masser af caféer og restauranter. Efter frokost (på egen hånd) går vi ombord på en behagelig bådtur på Weser. Floden Weser strømmer gennem hjertet af Bremen, og har bidraget til byens udvikling som en stolt Hansestad. Selv i dag lever Bremens søfartstraditioner videre og spiller en vigtig rolle i byens unikke tiltrækningskraft. Når vi er tilbage på land, går vi hen til vores kafferisteri for en rundvisning og kaffesmagning. Bremen har en lang historisk tradition for at riste kaffe. Allerede i 1673 åbnede Tysklands første kaffehus i byen, og siden da har kaffe været en stor del af Bremens sjæl.

Om aftenen nyder vi en god middag i godt selskab på en hyggelig restaurant i nærheden af vores hotel.

Dag 4

Hjemrejse

Vi nyder den sidste morgenmad på hotellet. Herefter er der tid på egen hånd til de sidste oplevelser i Bremen og måske en god frokost, inden vi sammen spadserer til stationen, hvorfra vi tager toget i retning mod Hamburg. Her er der under togskiftet mulighed for at proviantere, inden den sidste del af rejsen retur mod Danmark.

Rækkefølgen på dagsprogrammet kan ændres. Bemærk, at der på denne rejse ikke er mulighed for at købe forplejning i toget.

Forventede togtider

Dit rejsetidspunkt fremgår på din billet- men tiderne er typisk som vist herunder


Tog fra København

SJÆLLAND/FYN/JYLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Københavns Hovedbanegård 07.26 21.34
Ringsted Station 07.58 21.02
Odense Station 08.40 20.19
Kolding Station 09.18 19.41
Padborg Station 10.02 18.53

 

Tog fra Aarhus

JYLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Aarhus Station 07.45 21.12
Skanderborg Station 07.59 20.58
Horsens Station 08.14 20.42
Vejle Station 08.31 20.26
Fredericia Station 08.50 20.09
Kolding Station (togskifte) 09.18 19.40
Padborg Station 10.02 18.53

 

Tog fra Aalborg

JYLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Aalborg Station 06.05 22.51
Hobro Station 06.44 22.11
Randers Station 07.00 21.54
Aarhus Station 07.45 21.12
Fredericia Station 08.50 20.09
Kolding Station (togskifte) 09.18 19.40
Padborg Station 10.02 18.53

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse