M/S Viva Gloria

Viva Gloria er et skønt og komfortabelt skib, som danner den perfekte ramme om vore krydstogter på de franske floder. I de eksklusive rammer ombord, føler man sat hensat til fransk luksus og forkælelse når det er allerbedst! Skibet er 110 meter langt og knap 12 meter bredt og har, med sine 76 kahytter, plads til 153 passagerer.

Skibet råder over kahytter beliggende på 3 dæk - Hoveddækket (Smaragd-dæk), Mellemdækket (Rubin-dæk) og Øvre Dæk (Diamant-dæk). Restauranten er placeret mellem hoveddækket og mellemdækket – mens loungen og receptionen er placeret mellem mellemdækket og øvre dæk.

Bemærk, at på dette skib er både drikkevarer og drikkepenge inkluderet i rejsens pris!

Faciliteter: Reception, souvenirshop, panormalounge, bar og restaurant. Herudover et mindre wellness-område med sauna og dampbad. På soldækket findes både liggestole og boblebad, hvorfra man kan nyde udsigten. Der er elevator (kører ikke helt ned til hoveddækket – og kører ikke til soldækket) Der er gratis Wi-Fi ombord – men bemærk, at forbindelsen kan være af svingende kvalitet. Skibet råder endvidere over et mindre antal cykler, som kan benyttes  ved anløb.

Måltider og drikkevarer er inkluderet: Pensionen begynder med aftensmad på første dag og slutter med morgenmad på den sidste dag. Om morgenen nyder vi den store morgenbuffet med både kolde og varme rette og naturligvis et stort udvalg af frisk bagværk.  Både frokost og middag serveres ved bordet og består af 3-4 retter, hvor man hver dag kan vælge mellem nye retter. Om eftermiddagen er der (afhængig af programmet) kaffe/te med lidt tilbehør og nogle eftermiddage ligefrem en Afternoon Tea servering med flere kager, boller og sandwiches.

Følgende drikkevarer er inkluderet ombord: Vand, kaffe, te, juice, sodavand, fadøl, husets vine (mousserende, hvid, rosé og rød) samt et udvalg af drinks og spiritus. Ligeledes fyldes minibaren i din kahyt op med vand, øl og sodavand uden beregning!

Tøj: Behageligt tøj og gode travesko anbefales til udflugterne. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud er ikke nødvendigt.

Der gøres rent i kahytterne dagligt og tæppes af før sengetid.

Placeholder 600

Kahyt på hoveddæk med vinduer

Kahytter på hoveddæk (Smaragd-dæk) er ca. 14m2, alle udvendige med eget bad og toilet og hårtørrer. I kahytten er der 2 enkeltsenge, et rummeligt klædeskab. Der forefindes mini-bar (gratis opfyldning af vand, øl og sodavand). Desuden aircondition, fladskærms-TV og sikkerhedsboks. Vinduer kan ikke åbnes.

Elevatoren kører ikke helt ned til disse kahytter – men til restaurantdækket. Herfra er der 6 trin ned til kahytterne på hoveddæk.

Viva Gloria - Kahyt med fransk altan

Kahyt på mellem- og øvre dæk

Kahytter på både mellemdæk (Rubin-dæk) og  øvre dæk (Diamant-dæk) er på  ca. 14m2 i størrelse og har alle fransk altan med skydedøre, som kan åbnes. I kahytten er der dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, et rummeligt klædeskab samt naturligvis bad/toilet. Der forefindes mini-bar (gratis opfyldning af vand, øl og sodavand). Desuden aircondition, fladskærms-TV og sikkerhedsboks.

Se stort billede
Viva Gloria - juniorsuite

Juniorsuiter på mellem- og øvre dæk

Juniorsuiterne på både mellemdæk (Rubin-dæk) og øvre dæk (Diamant-dæk) er på ca. 17m2 i størrelse og har alle fransk altan med skydedøre, som kan åbnes.

Juniorsuiterne ligger placeret længst fremme kahytsgangen. I juniorsuiten er der dobbeltseng el. 2 enkeltsenge, et rummeligt klædeskab samt naturligvis bad/toilet. Der forefindes mini-bar (gratis opfyldning af vand, øl og sodavand). Desuden aircondition, fladskærms-TV og sikkerhedsboks.

Se stort billede
Viva Gloria
Viva Gloria
Viva Gloria
Viva Gloria
Viva Gloria - Sauna
Viva Gloria
Viva Gloria
Viva Gloria
Viva Gloria
Viva Gloria

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse