M/S Viva Enjoy er et moderne og innovativt skib, der søsættes i 2024. Det er et søsterskib til Viva Two, og begge har et design, der kombinerer nutidig stil med komfort. Skibet har 95 udvendige kabiner og kan rumme op til 190 passagerer. Det er udstyret med tre restauranter, en åben lounge, en rummelig soldæk og omfattende wellness-faciliteter, hvilket tilbyder en oplevelse svarende til et flydende boutique-hotel med en afslappet atmosfære og et moderne præg.
OBS: Billeder af interiør er fra Viva Enjoys søsterskib, M/S Viva Two. Viva Enjoy står først færdig i 2024.
Faciliteter
Skibets spisemuligheder omfatter hovedrestauranten Riverside med fleksible spisetider og frit valg af siddepladser, specialitetsrestauranten Moments, som er inkluderet i VIVA All-Inclusive, og Viva's Bistro som et alternativ til hovedrestauranten, der tilbyder klassiske retter til aftensmad. Skibet har derudover et fitnesscenter, et wellness-område med dampbad og infrarød sauna, et spabad og en putting green på soldækket. Derudover er der gratis udlejningscykler til rådighed for gæster. Skibet har også en elevator mellem Rubin- og Diamant-dækket, med 6 trin til Smaragd-dækket og soldækket.
Ombord på M/S Viva Enjoy kan vi nyde godt af skibets All-Inclusive-koncept, der omfatter følgende:
Kahyt på hoveddæk
Kahytter på hoveddæk (Emerald Deck) er 15 m² med vinduer, der ikke kan åbnes. De er derudover udstyret med fladskærms-tv, minibar (medfølger), Nespresso® kaffemaskine, skønhedsprodukter fra RITUALS®, hårtørrer, pengeskab, aircondition samt bad og toilet.
Kahyt på mellemdæk
Kahytter på mellemdæk (Ruby Deck) er 15 m² og har store gulv-til-loft vinduer med skydedøre, der kan åbnes (fransk altan). De er derudover udstyret med fladskærms-tv, minibar (medfølger), Nespresso® kaffemaskine, skønhedsprodukter fra RITUALS®, hårtørrer, pengeskab, aircondition samt bad og toilet.
Kahyt på øvre dæk
Kahytter på øvre dæk (Diamond Deck) er 15 m² og har store gulv-til-loft vinduer med skydedøre, der kan åbnes (fransk altan). De er derudover udstyret med fladskærms-tv, minibar (medfølger), Nespresso® kaffemaskine, skønhedsprodukter fra RITUALS®, hårtørrer, pengeskab, aircondition samt bad og toilet.
Suite på øvre dæk
Suiter på øvre dæk er på 24 m² og har alle fransk altan. De er derudover udstyret med fladskærms-tv, minibar (medfølger), Nespresso® kaffemaskine, skønhedsprodukter fra RITUALS®, hårtørrer, pengeskab, aircondition samt bad og toilet.
Bagage
For at lette fordelingen af bagage til kahytterne ved ankomsten til skibet, bedes du sørge for, at din kuffert er forsynet med navnemærke med for- og efternavn.
Påklædning
Atmosfæren ombord er afslappet og det anbefales at medbringe behageligt tøj og godt fodtøj til udflugter i land, samt en varm jakke eller trøje til kølige aftener. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud er ikke nødvendigt. Der er mulighed for at få vasket og strøget ombord til rimelige priser (ikke selvbetjening). Vær opmærksom på, at det ikke er velset at bære shorts eller kort nederdel ved besøg i kirker på udflugterne.
Strømstyrke
Der benyttes 220 volt og der er ikke behov for adapter. Medbring evt. forlængerledning. Strygejern må ikke medtages af hensyn til brandsikkerheden.
Telefon og Internet
Der er kun internt telefonnet ombord. Mobiltelefoner kan benyttes. I nødstilfælde, kontakt rejselederen. Gratis wi-fi i skibets fællesarealer på skibet, når forbindelsen tillader det.
Rygning
Rygning er ikke tilladt i kahytterne og indendørs på skibet. Det er kun tilladt at ryge i et begrænset område af skibets soldæk. Vær også opmærksom på, at mange lande har indført rygeforbud på attraktioner og offentlige steder. Rygning er ikke tilladt i bussen.
Sprog
Der er dansk rejseleder og engelsk talende cruise manager ombord. Servicepersonalet taler desuden oftest også engelsk og/eller tysk.
Udflugter
Udflugterne er beskrevet i programmet, som findes på Best Travels hjemmeside www.besttravel.dk
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.