MS Nordkapp er en del af den lange tradition for skibe, der sejler langs Norges kyst med Hurtigruten. Skibet er bygget i 1996 og totalrenoveret i 2016. Det er 123 meter langt og har i kahytterne plads til 480 gæster.
Om M/S Nordkapp
Skibet har komfortable faciliteter, der inkluderer en restaurant, en panoramalounge, en bar og en café, hvor passagerer kan nyde måltider, drikkevarer og sociale aktiviteter under rejsen. Der er også en sauna, et fitnesscenter og boblebad til afslapning og velvære. Der er gratis Wi-Fi ombord (når forbindelsen tillader det). På soldækket er der stole, og herfra kan man også nyde den pragtfulde udsigt.
MS Nordkapp har en observationssalon, der giver passagerer en fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab og havet. Dette er et fremragende sted at se de naturskønne seværdigheder langs kysten.
Stemningen ombord er afslappet og selskabstøjet kan du lade blive hjemme. Bemærk dog, at vi tilbagelægger store afstande og vejret undervejs derfor kan være ganske omskifteligt. Forvent temperaturudsving fra 10-25 grader.
Husk gode sko, da du ved mange anløb vil have muligheden for at gå en tur i land og på egen hånd udforske de små samfund, vi besøger. På skibet er der mulighed for at tilkøbe udflugter og aktiviteter.
Forplejning
Morgenmad, frokost og aftensmad indgår i rejsens pris i Restaurant Torget, som er skibets hovedrestaurant.
OBS: Skibet har flere øvrige restauranter, hvor man kan spise mod betaling.
Kahytter
Der kan vælges mellem 3 kategorier af kahytter – Indvendige, Udvendige med vindue og Udvendige Arctic Superior. Best Travel har ikke indflydelse på placeringen af kahytter indenfor de respektive kategorier – ligesom bestemte sengekonfigurationer ikke kan garanteres. Læs mere om kahytter nedenfor.
Indvendig kahyt
Indvendige kahytter har badeværelse med brusebad / toilet samt fjernsyn. De fleste af kahytterne har enkeltsenge, hvoraf en kan laves om til en sofa, mens andre er udstyret med over- og underkøjer. Kahytterne er 8-11 m2 store og kan være beliggende på dæk 2, 3, 5 eller 6.
Udvendig kahyt
Udvendige kahytter ligger oftest på midt- eller nedre dæk og har badeværelse med brusebad / toilet. De fleste af kahytterne har enkeltsenge, hvoraf den ene kan laves om til en sofa, eller over- og underkøjer. Et par af disse kahytter har dobbeltsenge. Ikke alle kahytter har fjernsyn – men alle Best Travels rejsende som vælger denne type får en kahyt med frit udsyn fra vinduerne. Kahytterne er 8-11 m2 store.
Arctic Superior
Arctic Superior findes på både øverste- og midt dæk. Kahytterne har dobbeltsenge, fjernsyn, badeværelse med brusebad og toilet samt faciliteter til at lave kaffe og te. Dette er kahytstypen for de af vore rejsende, som ønsker en højere standard og en lidt større kahyt (11m2). Der er er frit udsyn fra disse kahytter.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.