M/S Gil Eanes

M/S Gil Eanes, der er opkaldt efter den berømte portugisiske navigatør, er et premium tredæks-skib specieltbygget til Dourofloden i Portugal. Skibet blev søsat i 2015 og er indrettet i en lys, moderne stemning. Skibets har stor fokus på passageroplevelsen - dette ses bl.a. med skibets prægtige panoramavinduer, der giver en udsøgt udsigt.

Faciliteter
Alle måltider ombord spises i skibets hyggelige restaurant, mens loungen og baren er stedet for musik og dans. Der findes også en souvenirbutik samt et soldæk med en lille pool. Der er fri WiFI i fællesarealerne. 

Rederiet kører med et all inclusive koncept - som blandt andet betyder, at man til frokost og middag kan vælge mellem 2-4 forskellige hvidvine, rosé og rødvine. Disse serveres i flasker ved bordene og er typisk franske vine! Herudover kan man hele tiden (og ikke kun til måltiderne!) forsyne sig med drikkevarer i skibets bar - hvor der er et bredt udvalg af drikkevarer med og uden alkohol, som er inkluderet.

Indkvartering
Cabine Double Deux Lit Separables Pont Principal MS Gil Eanes Douro Croisieurope©Bruno Ribeiro

Kahyt på hoveddæk

Kahytter på hoveddæk har badeværelse med bruser, hårtørrer, tv, pengeskab og aircondition. Kahytterne har to enkeltsenge, der kan sættes sammen til en dobbeltseng. Kahytterne på hoveddæk har små vinduer, der ikke kan åbnes.

Se stort billede
Cabine Double Deux Lits Separables Pont Intermediaire MS Gil Eanes Douro Croisieurope 236321©Bruno Ribeiro (1)

Kahyt på mellemdæk m. fransk altan

Kahytter på mellemdæk har badeværelse med bruser, hårtørrer, tv, pengeskab og aircondition. Kahytterne har to enkeltsenge, der kan sættes sammen til en dobbeltseng. Kahytter på mellemdæk har fransk altan.

Se stort billede
Cabine Double Pont Superieur MS Gil Eanes Douro Croisieurope 138870© (1)

Kahyt på øvre dæk m. fransk altan

Kahytter på øvre dæk har badeværelse med bruser, hårtørrer, tv, pengeskab og aircondition. Kahytterne har to enkeltsenge, der kan sættes sammen til en dobbeltseng. Kahytter på øvre dæk har fransk altan.

Se stort billede
M/S Gil Eanes
M/S Gil Eanes
M/S Gil Eanes
Piscine 01 MS Gil Eanes Douro Croisieurope©
Salon Bar03 MS Gil Eanes Douro Croisieurope©Giorgetti
M/S Gil Eanes
Salon Bar01 MS Gil Eanes Douro Croisieurope©Giorgetti
Restaurant01 MS Gil Eanes Douro Croisieurope©Denis Merck
Restaurant02 MS Gil Eanes Douro Croisieurope©Giorgetti
Salon Bar03 MS Gil Eanes Douro Croisieurope©Giorgetti
Pont Soleil 1

Bagage
For at lette fordelingen af bagage til kahytterne ved ankomsten til skibet, bedes du sørge for, at din kuffert er forsynet med navnemærke med for- og efternavn.

Påklædning
Atmosfæren ombord er afslappet og det anbefales at medbringe behageligt tøj og godt fodtøj til udflugter i land, samt en varm jakke eller trøje til kølige aftener. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud er ikke nødvendigt. Der er mulighed for at få vasket og strøget ombord til rimelige priser (ikke selvbetjening). Vær opmærksom på, at det ikke er velset at bære shorts eller kort nederdel ved besøg i kirker på udflugterne. 

Strømstyrke
Der benyttes 220 volt og der er ikke behov for adapter. Medbring evt. forlængerledning. Strygejern må ikke medtages af hensyn til brandsikkerheden.

Telefon og Internet
Der er kun internt telefonnet ombord. Mobiltelefoner kan benyttes. I nødstilfælde, kontakt rejselederen. Gratis wi-fi i skibets fællesarealer på skibet, når forbindelsen tillader det.

Rygning
Rygning er ikke tilladt i kahytterne og indendørs på skibet. Det er kun tilladt at ryge i et begrænset område af skibets soldæk. Vær også opmærksom på, at mange lande har indført rygeforbud på attraktioner og offentlige steder. Rygning er ikke tilladt i bussen.

Sprog
Der er dansk rejseleder og engelsk talende cruise manager ombord. Servicepersonalet taler desuden oftest også engelsk og/eller tysk.

Udflugter
Udflugterne er beskrevet i programmet, som findes på Best Travels hjemmeside www.besttravel.dk

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse