M/S Amethyst Classic

M/S Amethyst Classic er et dejligt og komfortablet flodkrydstogtskib, som er ombygget og renoveret i 2018. Skibet udgør den perfekte base for et spændende krydstogt på Rhinen.

De 2 indendørs dæk er optimalt udnyttet til elegante og komfortable fællesområder og velindrettede kahytter. Skibet er 106 m. langt og 11,45 m. bredt og har 55 kahytter fordelt på 3 kategorier.

Som et af meget få flodkrydstogtskibe tilbyder dette skib et mindre velværeområde med sauna og pool! Ikke mindst efter et besøg på julemarkederne er det dejligt at benytte sig af disse faciliteter.

Faciliteter om bord: Reception, lounge og bar, restaurant, kaffe/te-station, velvære-område med pool, lille fitnessrum og sauna. Der er mulighed for at tilkøbe  WiFi-adgang på skibet (når forbindelsen tillader det - pris ca 12 EUR/500 MB). Der er elevator mellem hoveddæk og øvre dæk.

Måltider: Vi spiser i skibets restaurant. Pensionen begynder med aftensmad på første dag og slutter med morgenmad på den sidste dag. Måltiderne på skibet inkluderer morgenmadsbuffet med stort udvalg inkl. æg, bacon m.m. Frokost med en kombination af buffet og bordservering. 4-retters middag. Kaffe/te efter måltiderne er inkluderet - og flere dage serveres der også eftermiddagskaffe og en let natmad. Kaffe/te samt frisk frugt er frit tilgængelig fra skibets kaffe/te-station. Måltiderne er fastlagt på faste tidspunkter, som fremgår af dagsprogrammet, der udleveres hver aften. 

Drikkevarer: Skibets udvalg af vin, vand og øl indgår til frokoster og middage ombord. Øvrige drikkevarer kan købes til rimelige priser. En flaske vin, som ikke drikkes op, kan gemmes til næste måltid. Vi anbefaler vand på flaske, frem for vand fra hanen. Vand kan også købes i land - bemærk, at drikkevarer, som ikke er købt ombord, kun må indtages i kahytten. 

Tøj: Behageligt tøj og gode travesko anbefales til udflugterne. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud er ikke nødvendigt.

Kahytter
Hoveddæk

Kahyt på hoveddæk m. vindue

Kahytter på hoveddæk er ca. 12-14m2 og har et vindue, hvor den øverste del kan åbnes. Kahytten har 2 enkeltsenge (kan slåes sammen til dobbeltseng på forespørgsel) med eget bad og toilet samt hårtørrer. Desuden aircondition, fladskærms-TV og sikkerhedsboks.

Se stort billede
Øvre Dæk

Kahyt på øvre dæk m. fransk altan

Kahytter på øvre dæk er ca. 12-14m2 og har en fransk altan. Kahytten har 2 enkeltsenge (kan slåes sammen til dobbeltseng på forespørgsel) med eget bad og toilet samt hårtørrer. Desuden aircondition, fladskærms-TV og sikkerhedsboks.

Se stort billede
3A963AAD 82D8 55BA 0B0F5B52C2730AC4
Amethystclassic
Bar
Restaurant
Wellness
9FC4D70C 00E4 A392 D0076984A53E8AFD

Bagage
For at lette fordelingen af bagage til kahytterne ved ankomsten til skibet, bedes du sørge for, at din kuffert er forsynet med navnemærke med for- og efternavn.

Påklædning
Atmosfæren ombord er afslappet og det anbefales at medbringe behageligt tøj og godt fodtøj til udflugter i land, samt en varm jakke eller trøje til kølige aftener. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud er ikke nødvendigt. Der er mulighed for at få vasket og strøget ombord til rimelige priser (ikke selvbetjening). Vær opmærksom på, at det ikke er velset at bære shorts eller kort nederdel ved besøg i kirker på udflugterne. 

Service-fee og drikkepenge
Obligatorisk service-fee til besætningen tilkommer pr. rejsedeltager, og afregnes lokalt og kontant i størrelsesordnen 7-10 EUR pr gæst/nat. Det konkrete beløb fremgår af din billet. Rejselederen informerer herom og indsamler beløbet ombord. Det er desuden god skik også at give de lokale guider og chauffører drikkepenge.

Strømstyrke
Der benyttes 220 volt og der er ikke behov for adapter. Medbring evt. forlængerledning. Strygejern må ikke medtages af hensyn til brandsikkerheden.

Telefon og Internet
Der er kun internt telefonnet ombord. Mobiltelefoner kan benyttes. I nødstilfælde, kontakt rejselederen. Gratis wi-fi i skibets fællesarealer på skibet, når forbindelsen tillader det.

Rygning
Rygning er ikke tilladt i kahytterne og indendørs på skibet. Det er kun tilladt at ryge i et begrænset område af skibets soldæk. Vær også opmærksom på, at mange lande har indført rygeforbud på attraktioner og offentlige steder. Rygning er ikke tilladt i bussen.

Sprog
Der er dansk rejseleder og engelsk talende cruise manager ombord. Servicepersonalet taler desuden oftest også engelsk og/eller tysk.

Udflugter
Udflugterne er beskrevet i programmet, som findes på Best Travels hjemmeside www.besttravel.dk

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse