krydstogt på rhinen

Amsterdam - Basel

8 dage på Rhinen gennem 4 lande

  • Flodkrydstogt
  • Smukke udsigter
  • Kulturoplevelser
  • Naturoplevelser
  • Hyggelig stemning

Rhinen er med sine 1.230 kilometer Europas 3. længste flod - den begynder i de schweiziske alper og løber ud i Nordsøen i Holland. Nu kan du komme med på en spændende tur næsten fra den ene ende af Rhinen til den anden - vi sejler mellem Amsterdam i Holland og Basel i Schweiz. 

Rhinen udgjorde sammen med Donau størstedelen af den nordlige grænse til Romerriget og har lige siden været en af Europas vigtigste vandveje. De mange borge og fæstninger langs Rhinen vidner om flodens spændende historie og dens vigtighed som transportåre. Det smukke landskab, der omgiver Rhinen, har givet inspiration til mange myter og legender, som bidrager til områdets spændende historie og området er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Oplevelserne på turen inkluderer bl.a. den hollandske hovedstad Amsterdam, Köln med den berømte domkirke, vinbyen Rüdesheim og franske Strasbourg. Vi får desuden set lidt af smukke Schweiz på en udflugt til Luzern-søen. Oplevelserne langs floden kombineres med afslapning ombord. Fra dækket kan man nyde den smukke udsigt mens skibet glider ned ad Rhinen. 

Se også vores andre flodkrydstogter

 

fra kr. 11.495 pr. person
  • Fly fra København eller Aalborg
  • Helpension ombord
  • Vinsmagning i Rüdesheim
  • Spændende udflugter
  • Dansk rejseleder


Vi sejler på Rhinen fra nord til syd

Fra Amsterdam

  • Dag 1 - Ankomst Amsterdam og transfer til skibet

  • Dag 2 - Byrundtur i Amsterdam (-13.00)

  • Dag 3 - Byrundtur til fods i Köln (13.00-23.00)

  • Dag 4 - Koblenz (06.00-05.00)

  • Dag 5 - Boppard (08.00-13.00) - Rüdesheim (17.00-20.00)

  • Dag 6 - Speyer (07.00-14.00)

  • Dag 7 - Strasbourg (08.00-19.00)

  • Dag 8 - Ankomst til Basel (08.00-) - Udflugt til Luzern - Hjemrejse


Se detaljeret rejsebeskrivelse

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Amsterdam og Zürich-København inkl. bagage (11/7 Aalborg-Amsterdam-Zürich og Amsterdam-Aalborg inkl. bagage)
  • Lufthavnstransfer t/r
  • 7 nætter i kahyt på hoveddæk på M/S Aurora
  • Velkomstdrink
  • Helpension ombord, som starter med aftensmad dag 1 og slutter med morgenmad dag 8: Morgenmadsbuffet med stort udvalg inkl. æg, bacon m.m., 4-retters frokost bestående af suppe, salat, hovedret og dessert. Frokosten kan også være anrettet som buffet. Aftensmaden er 5-retters middag, oftest med bordservering, bestående af hors d'oeuvre, suppe, salat, hovedret og dessert. Kaffe/te efter måltiderne er inkluderet. Hen på aftenen serveres en snack i baren.
  • Sort kaffe og te er frit tilgængelig fra skibets kaffe/te-station
  • Musik, underholdning og vinsmagning ombord
  • Udflugter og entreer ifølge program 
  • Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Drikkevarer
  • Drikkepenge ca. €8 pr. person pr. nat
  • Forsikringer

Evt. tillæg pr. person

  • Drikkevare-pakke til måltiderne kr. 650: To glas vin/øl/vand til frokost og aftensmad
  • All inclusive drikkevarepakke kr. 1.400: Fadøl, vin i glas (rød, hvid, rosé og mousserende), gin, vodka og whiskey (udvalgte mærker), sodavand. Vand, også i kahytten og på udflugter. Drikkevarene serveres i tidsrummet 9-24. Ved køb skal alle personer på bestillingen tilvælge drikkevarepakken. 
  • Kahyt forrest på mellemdæk med stort todelt panoramavindue, der ikke kan åbnes kr. 700 
  • Kahyt bagerst på mellemdæk med stort todelt panoramavindue, som kan åbnes kr. 1.400 
  • Kahyt på øvre dæk med egen balkon kr. 2.100
  • Kahyt på hoveddæk med mindre vinduer, som ikke kan åbnes - til enebrug kr. 6.300
  • Kahyt forrest på mellemdæk med stort todelt panoramavindue, der ikke kan åbnes - til enebrug kr. 7.000
  • Kahyt bagerst på mellemdæk med stort todelt panoramavindue, som kan åbnes - til enebrug kr. 7.700 
  • Kahyt på øvre dæk med egen balkon - til enebrug kr. 8.400
  • Fast plads i bussen kr. 150-250
  • Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 259 Læs mere
  • Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Bemærk - om vandstand og sluser

  • Som deltager i et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet afhænger af naturens luner. Vi kan således ikke garantere, at alt gennemføres nøjagtigt som beskrevet i dagsprogrammet, da vejrmæssige forhold i høj grad spiller ind på mulighederne for at gennemføre rejsen som planlagt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at man på et flodkrydstogt skal være indstillet på disse forhold, som bl.a. medfører, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program.
     
    Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Derfor kan en del af transporten foregå med bus hvis vandstanden vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af visse udflugter.
     
    På alle floder - men især på Rhinen - er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde opstå forsinkelser, som kan betyde, at vi vælger at lade en del af transporten foregå med bus for at give vores gæster mest mulig tid i de planlagte anløbsbyer. Man må derfor være indstillet på, at man i tilfælde af ændringer i vandstanden på floderne eller som følge af reparationsarbejde på sluserne kan opleve at tilbagelægge visse strækninger i bus fremfor med skibet uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.

Fra Amsterdam

Dag 1

Ankomst Amsterdam og transfer til skibet

Fly til Amsterdam. Transfer til vores skib, hvor vi bliver indkvarteret i vores kahytter. Om aftenen nyder vi en velkomstdrink og bliver præsenteret for skibet og besætningen inden vi spiser velkomstmiddag i skibets restaurant.

Dag 2

Byrundtur i Amsterdam (-13.00)

Om formiddagen tager vi på kanalrundfart i Amsterdam. Amsterdam er en kulørt og smuk lille hovedstad med talrige seværdigheder. I den gamle kanalby møder man romantik og dukkehusidyl, verdensberømte kunstmuseer og historiske mindesmærker, samt ikke mindst husbåde, de smukke broer og gammeldags kanalhuse med smukke facader. Amsterdams spændende arkitektur byder på alt fra de karakteristiske trappegavlhuse fra 1600-tallet til prisbelønnet 2000-tals arkitektur.  Amsterdam er byen hvor moderne arkitektur bogstavelig talt blev udviklet mellem facaderne på de historiske bygninger. Vi er tilbage på skibet til frokost og mens vi spiser påbegynder skibet sin rejse gennem de hollandske landskaber. 

Dag 3

Byrundtur til fods i Köln (13.00-23.00)

Vi har skiftet Holland ud med Tyskland og over middag ankommer vi til Köln, som breder sig på begge sider af Rhinen. Vi tager på byrundtur til fods i Köln, som har været en vigtig storby lige siden antikken, hvor byen havde mindst 25.000 indbyggere. Over tre kilometer af den antikke bymur kan stadigvæk ses. I Middelalderen var Köln en af Europas største og vigtigste byer og endvidere et vigtigt valfartssted for pilgrimme på grund af de formodede relikvier af De Hellige Tre Konger. Under 2. verdenskrig blev det meste af den gamle bydel ødelagt, men Kölns rige historie fra romertid over middelalder er på grund af omhyggelig genopbyggelse tydelig at se i bybilledet i dag. I indre by er der 12 romanske kirker, flere end i nogen anden europæisk by. Den 157 meter høje Kölner Dom er i øvrigt Tysklands mest besøgte turistattraktion.

Dag 4

Koblenz (06.00-05.00)

Tidligt om morgenen er der anløb i Koblenz. Om formiddagen tager vi på byvandring i Koblenz og går en tur ud til Deutsches Eck, hvor floderne Rhinen og Mosel mødes. Resten af dagen er til fri disposition, tag f.eks. med kabelbanen op til Ehrenbreitstein-fæstningen og nyd den smukke udsigt over byen og floden. 

Dag 5

Boppard (08.00-13.00) - Rüdesheim (17.00-20.00)

Om morgenen ankommer vi til den hyggelige vinby Boppard, hvor formiddagen er til fri disposition. Efter frokost anbefaler vi at nyde udsigten fra soldækket eller salonen til de smukke landskaber langs floden. Vi sejler nu på "Den Romantiske Rhin", en særlig smuk del af Rhinen, som også er på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Det dramatiske landskab er som taget ud af et folkeeventyr - smukke skiferbjerge med vinmarker på terrasser, middelalderborge på hveranden bakketop og maleriske vinlandsbyer med bindingsværkshuse og gotiske kirker. Vi kommer forbi den berømte Lorelei-klippe inden vi lægger til i den berømte og meget hyggelige vinby Rüdesheim. Vi tager på byrundtur med mini-tog i den hyggelige lille by, som er omgivet af vinmarker. Undervejs byder programmet på en hyggelig vinsmagning, hvor vi får lejlighed til at stifte bekendtskab med de lokale dråber. 

Dag 6

Speyer (07.00-14.00)

Formiddagen er til fri disposition i Speyer, hvis historie går tilbage til romertiden. Byen var på grund af sin strategiske beliggenhed betydningsfuld som trafikknudepunkt allerede i Middelalderen. Speyer er bl.a. kendt for sin flotte domkirke, som er på UNESCO's Verdensarvsliste. Der er mod tillæg (kr. 495) mulighed for at deltage i en udflugt med bus til den smukke universitetsby Heidelberg. Vi kører først til Köningstuhl, hvor vi skal se ruinen af byens berømte renæssanceslot udefra. Herfra kan vi nyde den fantastiske udsigt over bjergsiden, Heidelberg by og Neckar-floden med den smukke Alte Brücke. Vi skal også se Heildelberg Tun, en enorm vintønde, som siges at være fremstillet af træ fra hele 130 egetræer. Tønden, som er fra 1751, kan rumme over 200.000 liter. Udflugten fortsætter med en spadseretur gennem den maleriske gamle bydel med Karl Theodor-broen, Helligåndskirken og rådhuset. Der bliver også lidt tid til at nyde den hyggelige by på egen hånd inden vi kører tilbage til skibet.

Dag 7

Strasbourg (08.00-19.00)

Vi befinder os nu på det stykke af Rhinen, som udgør grænsen mellem det nordøstligste hjørne af Frankrig og Tyskland. Efter morgenmaden ombord går vi i land i Strasborg, som er er hovedby i Alsace-regionen. Her skal vi på byrundtur i bus og til fods kommer blandt andet forbi Europa Parlamentet samt byens smukke katedral. 

Dag 8

Ankomst til Basel (08.00-) - Udflugt til Luzern - Hjemrejse

Efter morgenmaden tager vi afsked med skibets besætning i Basel.  Vi skal først flyve tilbage til Danmark hen på aftenen og har dermed tid til spændende oplevelser inden vi skal i lufthavnen. Bussen kører os til Vierwaldstättersøen, der ligger omgivet af bjerge i det centrale Schweiz. Søen kendes også under navnet Luzern-søen. Fra Seelisberg, som ligger 800 m.o.h., er der en fantastisk udsigt over søen mod både øst og vest. Vi kører med kabelbanen ned til Treib, hvorfra sejler den smukke tur til Beckenried. Her venter bussen for at køre os til Luzern, som siges at være den mest charmerende by i Schweiz. I Luzern er der tid på egen hånd - oplev for eksempel den enestående Kapel-bro og det 6 meter lange relief af den danske billedhugger  Bertel Thorvaldsen. Relieffet, som forestiller en såret og døende løve, er udført til minde om de 760  schweizergardere fra Luzern, som døde da de forsvarede Ludvig 16. af Frankrig under den franske Revolution. Efter opholdet i Luzern vender vi næsen mod lufthavnen i Zürich, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark.

Skib

M/S Aurora ★★★★+

M/S Aurora er med sine dejlige fællesområder og velindrettede kahytter et elegant og komfortabelt udgangspunkt for et spændende krydstogt. M/S Aurora er 110 meter langt, 11,5 meter bredt og har plads til 143 passagerer.   

De lækre måltider serveres i skibets restaurant, hvor man kan nyde udsigten til landskaberne langs floden gennem store panoramavinduer. Efter middagen den hyggelige stemning og musikalsk underholdning i baren. I løbet af krydstogtet er der forskellige arrangementer ombord - f.eks. vinsmagning, besætningens underholdningsshow, bagedemonstration m.m.

Behageligt tøj og gode t…

Læs mere her

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
08. maj. 2020
Krydstogt fra Basel til Amsterdam - 8 dage - M/S Aurora - Fly fra København
 Afrejse - kl. 07:55       Hjemkomst - kl. 19:00
Flere end 8 11.995 Gå videre
04. jun. 2020
Krydstogt fra Amsterdam til Basel - 8 dage - M/S Aurora - Fly fra København
 Afrejse - kl. 08:15       Hjemkomst - kl. 22:10
Flere end 8 11.995 Gå videre
11. jun. 2020
Krydstogt fra Basel til Amsterdam - 8 dage - M/S Aurora - Fly fra Aalborg
 Afrejse - kl. 06:30       Hjemkomst - kl. 17:50
Flere end 8 11.995 Gå videre
04. jul. 2020
Krydstogt fra Amsterdam til Basel - 8 dage - M/S Aurora - Fly fra København
 Afrejse - kl. 11:50       Hjemkomst - kl. 22:30
Flere end 8 11.995 Gå videre
11. jul. 2020
Krydstogt fra Basel til Amsterdam - 8 dage - M/S Aurora - Fly fra København
 Afrejse - kl. 07:55       Hjemkomst - kl. 20:05
Flere end 8 11.995 Gå videre
23. aug. 2020
Krydstogt fra Amsterdam til Basel - 8 dage - M/S Aurora - Fly fra København
 Afrejse - kl. 08:10       Hjemkomst - kl. 20:15
Flere end 8 11.995 Gå videre
30. aug. 2020
Krydstogt fra Basel til Amsterdam - 8 dage - M/S Aurora - Fly fra København
Flere end 8 11.995 Gå videre
29. sep. 2020
Krydstogt fra Amsterdam til Basel - 8 dage - M/S Aurora - Fly fra København
Flere end 8 11.995 Gå videre
06. okt. 2020
Krydstogt fra Basel til Amsterdam - 8 dage - M/S Aurora - Fly fra København
Flere end 8 11.495 Gå videre

Flodkrydstogter - spørgsmål og svar

Hvilken valuta skal jeg medbringe?

Generelt: Medbring kontanter i euro til drikkepenge og småbetalinger i land

På turene på Rhinen og Mosel samt Douro anvendes udelukkende Euro.

På turene på Donau: I både Østrig og Slovakiet er Euro den gængse valuta. I Kroatien, Ungarn, Rumænien og Serbien, hvor der benyttes anden valuta end euro, kan euro stadig benyttes - og at betale med euro til en lidt ringere kurs vil ofte være billigere end at veksle til den lokale valuta. 

Skal jeg give drikkepenge?

Drikkepenge til skibets personale er ikke inkluderet i rejsens pris. Du kan under turens program læse, hvad vi anbefaler at give i drikkepenge. Herudover er det god skik at give et par euro til lokalguider og chauffører undervejs.

Er der noget, jeg skal være opmærksom på m.h.t. påklædning?

På udflugterne anbefaler vi behageligt tøj, som passer til årstiden. På udflugter, som inkluderer besøg i kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, korte skørter eller ærmeløse t-shirts/toppe. Det forventes, at man klæder om til middagen, men det store selskabsskrud kan man roligt lade blive hjemme.

Er motorstøjen generende?

På alle vore skibe er der mulighed for at vælge mellem indkvartering på flere dæk. Maskinstøjen vil altid være mindst på de øverste dæk. Under normal sejlads giver støjen ikke problemer, men i forbindelse med anløb af havne og sluser, vil man kunne høre motoren flere steder på skibet. Det samme gælder på visse strækninger, hvor skibet sejler mod strømmen.

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Krydstogt på Rhône Oplev Frankrig
fra kr. 16.995
Krydstogt på Mekongfloden Oplev Cambodja og Vietnam
fra kr. 27.995
Det Ultimative Flodkrydstogt Fra Amsterdam til Sortehavet
fra kr. 32.995
Forårskrydstogt i Holland Fly fra Aalborg og København
fra kr. 7.995