Kaffens forunderlige verden

Hvis du elsker kaffe, har du sikkert hørt om tyrkisk kaffe? Men kender du mon kaffens fantastiske eventyr, der strækker sig over mere end 500 år? Kaffen er en vigtig del af den tyrkiske kultur og i de fleste af Mellemøstens lande. Bliv her klogere på kaffens fantastiske rejse fra Etiopien til Tyrkiet – og videre til Danmark.

Tyrkisk kaffe er en anden smagsoplevelse end kaffe i Danmark. Meget fintmalede kaffebønner tilsat vand koges op over et blus i en cezve (en lille kande med et langt skaft). Kaffen skal koge langsomt, for at få den rigtige smag. Når kaffen skummer, kan man tilsætte sukker, kardemomme eller kanel. Den unikke brygningsmetode giver en stærk og smagfuld kaffe, som i århundreder har været drukket i store dele af verden. Kaffen skal tilberedes med omhu, og kan laves på forskellige bønner. På tyrkisk hedder kaffen ”kahve” og i de arabiske lande ”qahwa”.

Tyrkisk kaffe er altså ikke en bestemt kaffesort, men det vestlige navn på kaffens tilberedelse.

Tyrkisk kaffe serveres i små kopper sammen med et glas vand. Tyrkisk kaffesmagning er en unik smagsoplevelse, og den intense smag og friske kaffearoma skal ofte prøves flere gange, før man elsker den -  men giv den en chance! Tyrkisk kaffe skal drikkes langsomt og i et godt selskab.  Alle smagsnuancer nydes ved hver kaffetår. 

Kaffe stammer fra Etiopien. Det fortælles, at en gedehyrde opdagede kaffebærernes opkvikkende virkning, efter nogle geder havde spist kaffeplantens røde bær. Herefter fremstillede man et afkog, som viste, at man fik mere energi efter at have drukket det.

Kaffebønner blev sejlet fra den afrikanske kyst til Den Arabiske Halvø til byen Mokka i Yemen, som blev datidens store handelsplads. Kaffebønnerne blev populære hos de arabiske handelsfolk.

En yemenitisk handelsmand introducerede kaffen til sultanen i Topkapi paladset i Istanbul. Sultanen blev så vild med kaffe, at den blev integreret i Tyrkiet - men kaffen var kun tilgængelig for de adelige og velhavende osmanniske borgere. Kaffen kom til Tyrkiet via Silkevejen, og blev tilberedt af professionelle medarbejdere.

Alle sultanens måltider skulle smagstestes før servering, eftersom man ville sikre sig, at maden ikke var forgiftet. Kaffen derimod skulle sultanen selv teste. Der blev hældt lidt vand i kaffen, og hvis den begyndte at boble, var den forgiftet. 

Araberne havde eneret på den værdifulde kaffeplante. De forbød udførsel af både planter og bønner. Selvom araberne med al magt prøvede at forhindre udsmugling, lykkes det alligevel portugiserne og hollænderne at få kaffeplanten ud til deres kolonier. Langsomt og sikkert bredte kaffeproduktionen sig gennem 1700-tallet.

Istanbuls første kaffehus åbnede i 1544, og herefter blev byen i en periode centrum for verdens største kaffemarked. Herfra solgte man kaffe fra forskellige lande, og europæerne begyndte at importere kaffe i store mængder.

Istanbuls kaffehuse var kun for mænd, men til gengæld kunne kvinder ifølge loven kræve skilsmisse, hvis de ikke fik kaffe af deres mænd. I kaffehusene mødtes mændene, for at diskutere politik, spille backgammon osv. Kaffen blev kaldt for ”Skakspillernes og tankernes mælk”.

Kvinderne drak kaffe hos hinanden, mens de nød at spise ”lokum” - det tyrkiske ord for ”tyrkisk delight” (slik). Kaffedrikning blev en vigtig social handling i hele Mellemøsten og i Etiopien, hvor man i dag stadig har særlige kaffeceremonier.

Skal du med på rejsen Essensen af Tyrkiet, kan vi anbefale dig at besøge et af Istanbuls gamle kaffehuse. Prøv f.eks. det charmerende kaffehus ”Çorlulu Ali Paşa”, der ligger på Sultan Ahmet pladsen. Huset er indrettet i en gammel koranskole.

I 1645 bragte venezianske købmænd arabiske kaffebønner til Europa, og kaffehusene blev hurtigt populært i Paris og London og kort derefter i det meste af Europa. I løbet af 1700-tallet blev kaffen udbredt i Danmark, hvor det også var det bedre borgerskab, der nød godt af kaffen.

I dag er kaffe et samlingspunkt i mange danske familier, og Danmark er med på listen over verdens mest kaffedrikkende lande.

Der er mange meninger om kaffe, men fakta er, at den hjælper på kolesteroltallet og nedsætter smerten ved hovedpine.

Mokka var en særlig syrlig og bitter kaffe, dyrket i Yemen. Kaffen blev udskibet fra byen Mokka, deraf navnet.

I dag bruges ordet ”mokka” om stærk kaffe og om selve kaffesmagen i desserter, chokolade, is og kager.

Kaffen i Oman er også rig på traditioner, og er en integreret del af landets sociale struktur. Kaffen er symbol på gæstfrihed og generøsitet. Her serveres kaffen normalt med dadler. Værten bliver ved med at servere kaffe, indtil gæsten ryster med koppen - og ikke på hovedet - det indikerer, at man har fået nok. Oplev omansk kaffekultur på vores rejse til Essensen af Oman.

I Marokko har kaffekulturen ikke helt så stor betydning som i mange af de andre lande i Mellemøsten. Når der drikkes kaffe er det enten ”café noir” (en lille stærk kop kaffe, drikkes typisk af mænd) eller ”nous nous” – (halvt stærk kaffe og halvt mælk, drikkes mest af kvinder). Marokkansk kaffebarkultur er mændenes verden. Oplev marokkansk kaffekultur på vores rejse til Marokkos kongebyer.

Kaffe kan kun dyrkes i lande omkring Ækvator. Selv om der i dag findes moderne dyrkningsmetoder, så foregår en stor del af det krævende og hårde arbejde stadig med håndkraft. Produktionen påvirkes af klimaet, vækstforhold og den menneskelige viden, som bestemmer kaffens kvalitet. Der går 3-5 år fra kaffen plantes - til den skal høstes. Efter den ”tørre metode” skal kaffebærrene tørre i solen i 2-3 uger, og skal vendes flere gange om dagen, så de kan tørre jævnt. Om aftenen samles de sammen i bunker, der tildækkes for beskyttelse mod nattefugt. Herefter sorteres og klassificeres kaffebønnerne.