Hotel Wyspianski ligger i Krakows centrum nær byens berømte markedsplads og de gamle gader med skønne bygninger og spændende fortællinger. Hotellet har navn efter Krakows berømte all-round kunstner Stanislaw Wyspianski fra 1800-tallet og er en fin base for opholdet i den smukke, gamle kongeby, hvis mange kulturskatte i så mange år lå gemt bag jerntæppet. Hotellets værelser er fordelt på 4 etager og er indrettet i smart, moderne stil med varme farver.
Faciliteter: Hotellets neutrale eksteriør gemmer på fine faciliteter med bl.a. en dejlig restaurant indrettet i enkel og klassisk stil samt et indbydende bar-/caféområde i forbindelse med receptionen. Hotellet har elevator. I samme bygning findes også souvenirbutik, kasino og bank.
Værelser: Bad, toilet, hårtørrer, telefon, TV og mulighed for trådløs internetadgang.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.