Flot og moderne hotel med fremragende beliggenhed i Granada blot 1½ km til katedralen i hjertet af den gamle bydel. Hotellet åbnede for blot få år siden, og er elegant indrettet. Der er gode caféer og restauranter lige i nærheden. Afstanden til bydelen Sacromonte er knap 2 km og Albaicín 3½ km.
Faciliteter: Lækker udendørs swimmingpool på tagterrassen med parasoller og fabelagtig udsigt over byen samt Sierra Nevada-bjergene. Hotellet har fitnesscenter, spa- og wellnesscenter med indendørs swimmingpool, sauna og mulighed for tilkøb af skønne massagebehandlinger. Her findes desuden elevator, flot morgenmadsrestaurant og snackbar.
Værelser: Alle 153 værelser er komfortabelt indrettet og udstyret med aircondition, minibar, gratis wifi, TV, elkedel og badeværelse med badekar eller bruser, toilet og hårtørrer.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.