Glæd dig til at bo på et af Asiens bedste luksushoteller med elegance, fransk kolonial charme og service i verdensklasse på det pragtfulde hotel i Dalat, hvor vi behandles som stjerner. Hotellet, der blev bygget i 1922 ligger i en privat park, og har en fremragende beliggenhed i hjertet af byen ligesom det støder op til Xuan Huong - en af Vietnams smukkeste søer. I gåafstand ligger det farverige lokale marked, og der er blot 2 km til Bao Dais Sommerslot. Et unikt hotel med en uformel atmosfære.
Faciliteter: Med majestætisk udsigt over Xuan Huong-søen har hotellet spa- og wellnesscenter, tennisbane, flot have med terrasse, fitnesscenter, hyggelig bar, lille butik og en prisvindende fransk restaurant, der tilbyder retter med delikate strejf fra det vietnamesiske køkken. I Palace Club har du mulighed for at købe snacks og eksotiske drinks - og her serveres også hotellets unikke ”High Tea”. I baren er der jævnligt levende musik. Der er ikke elevator på hotellet, men værelserne ligger på 1. og 2. sal.
Værelser: Hotellets 43 varme og hyggelige værelser er elegant indrettet i fransk kolonistil med trægulve, udsmykkede møbler, franske døre fra gulv til loft og lysekroner. Vi indkvarteres i de 30 m2 store superior-værelser med fornemme badeværelser, støbejernsbadekar og hårtørrer. Værelserne er udstyret med TV, minibar, sikkerhedsboks, elkedel, aircondition og gratis wifi.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.