Stockholm
Stockholm
Højhastighedstog i Sverige

Sverige

Stockholm med tog

Pris pr. person fra
kr. 4.995

Tag med Best Travel på en spændende rejse til skandinaviens hovedstad, Stockholm. Vi rejser direkte fra centrum af København til centrum af Stockholm og dermed uden anstrengende rejsedage.

Stockholm har meget at byde på, og opleves bedst til fods. Vi har derfor valgt at bo yderst centralt – kun 700m fra stationen - og herfra vil vores rejseleder under opholdet byde på flere interessante byvandringer rundt i byen. Vi skal naturligvis opleve Gamla Stan - men også det imponerende Vasa-museum. Der bliver også tid til at se nærmere på byen på egen hånd, eks. i de nærliggende shoppinggader eller til at betragte det traditionsrige vagtskifte på slottet.

Transporten foregår med  komfortable svenske tog, som både byder på bistrovogn – for slet ikke at tale om den fine udsigt ud over landskaberne vi suser igennem.

Togrejsen starter i København med ankomst i Stockholm kun ca 5 timer senere. Det er desværre ikke muligt at lave eventuelle tog-tilslutninger til København med DSB - dette må bestilles på egen hånd.

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Togrejsen tværs igennem Sverige
  • Dag 2 - Byen ved vandet og Den Gamle By
  • Dag 3 - Vasamuseet på Djurgården
  • Dag 4 - Med Stockholms minder i bagagen
Hent pdf-udgave af rejsen
Stepmap Map Togrejse Til Stockholm

Inkluderet i prisen

Togrejse København - Stockholm t/r inkl. pladsbilletter

3 overnatninger på Scandic Haymarket eller Hotel C Stockholm

3 morgenmad på hotellet

1 middag på hotellet (Dag 1)

Byvandringer i Stockholm

Entré og rundvisning i Storkyrkan

Entré og rundvisning i Vasamuseet

Dansk rejseleder på hele rejsen

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Forsikringer Læs mere

Tillæg for eneværelse kr. 1.900

Fast plads i bussen kr. 200-300

Dag 1

Togrejsen tværs igennem Sverige

Rejsen starter, når vi stiger på toget i København. Vi kører over broen til Sverige og snart vil vi køre igennem det smukke og varierede svenske landskab. Undervejs kan man fra togets bistrovogn købe mad og drikke. Vi er allerede fremme i Stockholm midt på eftermiddagen.

Fra centralstationen i Stockholm går vi sammen med vores rejseleder den korte afstand (ca 700 meter) til vores hotel, som ligger perfekt placeret på Hötorget – midt i centrum.

Om aftenen hygger vi sammen med en fælles middag på hotellet.

Dag 2

Byen ved vandet og Den Gamle By

Vi nyder en lækker morgenmad, inden vi skal ud og opleve Stockholm sammen til fods. Byen kaldes ofte Nordens Venedig, da den ligesom Venedig er beliggende på øer i havet. I Stockholms skærgård er der omkring 24.000 små og store øer, og dette gør virkelig Stockholm meget speciel. Hvorend du er i byen, er du  tæt på vandet.

Riddarholmen og Gamla Stan er Stockholms oprindelige centrum, og det var her byen blev grundlagt i 1252. Det føles derfor naturligt, at vi om morgenen starter vores Stockholm-ophold med en fælles guidet gåtur i disse områder.

Den gamle bydel (Gamla Stan) er et af ​​Europas største og bedst bevarede middelalderbycentre. De smalle, snoede brostensbelagte gyder med huse i gule nuancer har givet Gamla Stan en unik karakter. Bag de synlige facader findes stadig i dag kælderhvælvinger og kalkmalerier fra middelalderen.

Midt i bydelen findes Stortorget, som er Stockholms ældste plads, og herfra udgår Köpmangatan, som er Stockholms ældste gade og nævnt allerede i 1300-tallet. Vi kommer naturligvis også forbi Storkyrkan og det kongelige slot, som er to andre store seværdgheder i Gamla Stan.

Vi nøjes faktisk ikke med at gå forbi Storkyrkan, for her bydes vi velkommen af en dygtig lokalguide, som viser os rundt i den store kirke.

Herefter har du tid på egen hånd til at gå på opdagelse Stockholm resten af ​​dagen. Vi anbefaler stærkt et besøg  på det kongelige slot, som er et af verdens største slotte med over 600 værelser.

Rejselederen vil naturligvis komme med råd, således at du ikke går glip af vagtparaden og det daglige vagtskifte, som kan opleves uden at købe entre til slottet.

Dag 3

Vasamuseet på Djurgården

Morgenmad på hotellet hvorefter nye Stockholm-oplevelser venter. I løbet af formiddagen samles vi og dagen begynder med en gåtur til Östermalms Torg, hvor Östermalms markedshal fra 1888 ligger. Torvehallen er blevet kåret til verdens 7. bedste markedshal. Vi går ind og oplever stemningen i den fine hal, som er blevet restaureret efter den originale stjerneformede plantegning.

Vi fortsætter turen lige ned til vandet ad Nybrogatan til Nybroplan, hvor Det Kongelige Drama ligger og her drejer vi ned ad den eksklusive Strandvägen. Vi følger nu denne smukke promenade til Djurgården og på slutningen af ​​gåturen kommer vi til Vasamuseet, hvor en spændende rundvisning venter.

Skibet Vasa kæntrede og sank på sin jomfrusejlads i Stockholm i 1628. Skibet nåede kun at sejle i 20 minutter, før et vindstød lagde det om på siden og vandet stømmede inde ad kanonportenen. Efter 333 år på bunden blev det enorme krigsskib bjærget, og rejsen kunne fortsætte. I dag er Vasa verdens bedst bevarede skib fra det 17. århundrede og Vasamuseet er et af de mest besøgte museer i Skandinavien.

Efter vores besøg på Vasamuseet har du resten af ​​dagen på egen hånd. Måske lokker en dejlig frokost på en af ​​Stockholms hyggelige restauranter? Eller et besøg på ABBA-museet som ligger i nærheden af ​​Vasamuseet?

Stockholm er også kendt for at være en god shoppingby med mange hyggelige og trendy butikker og stormagasiner.

Dag 4

Med Stockholms minder i bagagen

En sidste morgenmad på vores fine hotel inden udtjekning og samlet gåtur til banegården*. Fyldt med dejlige minder fra Stockholm går vi ombord vores tog, der kører os mod Danmark igen. Sidst på eftermiddagen, er vi tilbage i København.

*Ved evt. senere afgang fra Stockholm er der mulighed for frokost på egen hånd i byen.

Bemærk, at togskifte i Malmø samt ændringer i togplanen kan forekomme.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse