Rejselederinformation
Kære rejseleder
Her finder du nyttig information om dit arbejde som rejseleder for Best Travel. Vi beder dig læse indholdet, før du kontakter os med eventuelle spørgsmål.
Vi har fokus på mange af de spørgsmål, som går igen - en slags personalehåndbog for rejseledere. Har du forslag til yderligere tilføjelser, så send os gerne dit forslag på e-mail til bookingafdelingen.
Under menupunkterne nedenfor har du mulighed for at navigere i konkrete emner, du måtte søge svar på.
Best Travels historie
Du er Best Travels ansigt udadtil på rejsen. Vi vil gerne, at du kender virksomhedens historie, så du kan optræde som en integreret del af Best Travel.
Guideservice·Danmark
Er du booket via Guideservice·Danmark, har du mulighed for at udveksle erfaringer med kolleger på destinationen via Guideservice·Danmarks forum for rejseledere til Best Travels rejser.
Vi ønsker god læsning!
Med venlig hilsen
Best Travel
Rejselederportal
Som rejseleder hos Best Travel har du dit eget personlige log in til vores rejselederside. Er du ny rejseleder, vil du få dette tilsendt pr. mail i forbindelse med at blive tildelt din første opgave.
Når du logger ind på din personlige Best Travel-bruger til rejselederportalen, vil du kunne se en oversigt over dine fremtidige ture og finde spørgeskemaer fra tidligere ture.

Om rejselederportalen
Du har mulighed for at følge din tur allerede, når den er tildelt til dig fra kontoret. Dette inkluderer værelseslisten, deltagerlisten, paxlisten og evt. opsamlingslister ved tog/busrejser.
Vi booker dig så vidt muligt ind på samme måde, som vi booker en gæst. Det betyder, at du vil modtage præcis samme information som gæsterne helt fra bookingøjeblikket og indtil afrejse. Dvs. blandt andet bookingbekræftelse med dertil hørende rejseplan, betingelser og anden praktisk information. Dermed også afrejseinformation og al anden information vi måtte have brug for at viderebringe til gæsterne - på denne måde er du 100% informeret undervejs.
Når kontoret har færdiggjort turen, vil du modtage en e-mail. Færdiggørelsen tilstræbes at være gjort senest 7 dage før afrejse, men det er vores absolutte mål at kunne forberede turene tidligere. Det er dog vigtigt at tjekke listerne for annulleringer helt frem til afrejse, da disse opdateres automatisk i systemet. Ved eventuelle ændringer i det færdigmeldte materiale, vil du ligeledes få tilsendt en e-mail.