Mimoser i blomst - Den Franske Riviera med Antibes, Cannes og Nice

Træd ind i det sydfranske forår blandt tusindvis af blomstrende mimoser. Den Franske Riviera er et vidunderligt skue, hvor et velduftende gyldent slør breder sig over landskabet med det azurblå Middelhav som baggrund. Vi følger den eventyrlige Mimoserute gennem 8 charmerende landsbyer. ”La Route du Mimosa” er en fryd for alle sanser, og en rejse til Sydfrankrigs gulblomstrende juveler på Côte d'Azur er en oplevelse i særklasse! Rejsen slutter med afslappende dage i vidunderlige Antibes på et lækkert hotel ved havet.
Tag med til et natursceneri med de gule mimosetræer i blomst i et smukt landskab langs Den Franske Riviera. Tusindvis af blomstrende mimoser udsmykker landskabet, og lyser op fra januar til marts i storslåede gule nuancer – Sydfrankrigs forårsbebuder. Synet af blomsterne, fortryller alle!
Mimoseruten er dedikeret til den elskede blomst og strækker sig over 130 kilometer fra Bormes-les-Mimosas til Grasse. Ruten snor sig gennem kystlandskaber, skove og idylliske landsbyer i Sydfrankrigs milde klima. Vi oplever rutens 8 maleriske landsbyer med charmerende stenhuse – (Bormes-les-Mimosas, Rayol-Canadel-sur-Mer, Sainte-Maxime, Saint-Raphaël, Mandelieu-la-Napoule, Tanneron, Pégomas og Grasse) – og har også inkluderet en lille vandretur i Europas største mimoseskov. Sølvakacien med de gule blomster stammer oprindeligt fra Australien. Planten blev bragt til Europa omkring 1860, og Sydfrankrigs klima og jordbundsforhold viste sig at være ideelle for dens videre udbredelse.
Forårssolen, den franske livsstil, arkitektoniske vidundere, naturens vilde skønhed, idylliske landsbyer, palmer, hvide sandstrande, kunst, kultur, skønne vine og fremragende mad - gør Frankrig til et af Europas mest besøgte lande. Mimose-ruten tager dig med gennem en verden med smuk natur, farver og dufte. Det er svært ikke at få passion for mimoseblomster. En skøn bid af paradis!
Glæd dig til at bo i den pittoreske landsby Bormes-les-Mimosas, der er bygget amfiteatralsk op ad en bjergskråning. Her bor vi på et hyggeligt boutiquehotel i hjertet af den gamle bydel med snævre gyder og smukke huse. Byen er Frankrigs mest blomsterrige by, og her ses blomsterne nærmest som tæpper på mureværker og facader.
Antibes er indbegrebet af den elegante middelhavsstemning, som har gjort Den Franske Riviera verdensberømt. Smukt beliggende på en halvø mellem Nice og Cannes forener byens historie, kultur og livsnyderi med en af kystens mest betagende beliggenheder. Her bor vi på et lækkert 4-stjernet hotel direkte ved promenaden med Middelhavet som nærmeste nabo.
Den gamle bydel er som taget ud af et postkort med sine smalle brostensbelagte gader, pastelfarvede facader og blomstrende altaner. Små caféer og lokale markeder indbyder til hygge i en afslappet atmosfære, mens den stemningsfulde havn byder på alt fra traditionelle fiskerbåde til nogle af verdens mest imponerende yachter.
Det særlige lys over Antibes har gennem tiden tiltrukket kunstnere fra hele verden – blandt dem Pablo Picasso, som fandt stor inspiration netop her. Antibes byder på den perfekte kombination af historisk charme, stemningsfulde gader og Middelhavets blå nuancer. Her får vi en skøn afslutning på rejsen med god tid til at nyde livet ved havet. Antibes, entre mer et lumière – Antibes, mellem hav og lys.
Selvom vi rejser på den bedste årstid, tager vi forbehold for ændring af blomstringstiden, da det afhænger af vejrforhold.
Kort fortalt
Højdepunkter på rejsen
Glæd dig til blomsterbyen Bormes-les-Mimosas, vandretur i mimoseskoven, mimosernes hovedstad Mandelieu-la-Napoule, parfumebyen Grasse og opholdet i Antibes
Hotel
Vi bor på 2 skønne hoteller med fremragende beliggenhed
Måltider inkluderet i prisen
7 x morgenmad, 1 x frokost, 3 x middag (3 retter)
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder med på rejsen
Afgange
Vis udsolgte rejser
Hotel
Kontakt Best Travel
Har du brug for hjælp?
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.
