Alhambra
Cordoba, Spanien
El Torcal

Spanien

Andalusien

Pris pr. person fra
kr. 7.995

Tag med på kulturel oplevelsesferie i Spaniens største og sydligste delstat, Andalusien, som takket være det milde og behagelige klima er et oplagt rejsemål efterår, vinter og forår. Både romerne og maurerne har efter århundreders dominans efterladt spor i form af smukke og interessante bygningsværker. Alhambra, som blev bygget af maurerne for 700 år siden, er et af turens kulturelle højdepunkter. Mellem kulturoplevelserne lader vi op med ture ud i den smukke andalusiske natur. 

Vi tager på spændende udflugter til nogle af Andalusiens største seværdigheder. I Córdoba, som var de mauriske kaliffers residens, skal vi blandt andet opleve Karl V's katolske domkirke, som er bygget ind i den 1000 år gamle moske - et noget særpræget ægteskab mellem to bygninger! I Sevilla, som er delstaten Andalusiens hovedstad, skal vi se en række af byens største seværdigheder, bl.a. Guldtårnet, det jødiske kvarter Santa Cruz og domkirken, hvor Columbus ligger begravet.     

Oplev nogle af Andalusiens største seværdigheder med base på dejligt hotel centralt i Andalusien. Dermed undgår vi at skifte hotel flere gange, som man ellers er nødt til på mange klassiske rundrejser i Andalusien. Vejret i Sydspanien i det sene efterår og tidlige forår er pragtfuldt; typisk ligger dagtemperaturen over 20 grader, himlen er blå og solen varmer dejligt. Spis frokosten på en fortorvscafé og benyt muligheden for at nyde udendørslivet. Det kan dog være en god idé at medbringe en lun trøje til om aftenen, for temperaturen daler når mørket falder på.

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst til Andalusien
  • Dag 2 - Byvandring i Antequera
  • Dag - Udflugt til Córdoba
  • Dag 4 - Granada og Alhambra
  • Dag 5 - Landtur med frokost
  • Dag 6 - Udflugt til Sevilla - Andalusiens hovedstad
  • Dag 7 - Naturparken El Torcal
  • Dag 8 - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejseplanen
Autandalusien 2016

Inkluderet i prisen

Fly Malaga t/r inkl. bagage

Lufthavnstransfer t/r

7 overnatninger på Hotel Antequera

7 x morgenmad

1 x frokost inkl. vin og vand (dag 5)

7 x aftensmad inkl. 1/4 fl. vin og vand

Vingårdsbesøg med smagsprøve

Udflugter og entréer ifølge program

Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Forsikringer

Dobbeltværelse som enkeltværelse kr. 1.500

Dobbeltværelse med balkon på Hotel Antequera kr. 850

Fast plads i bussen kr. 150-250

Afbestillingsforsikring kr. 275/655 Læs mere

Rejseforsikring kr. 287 Læs mere

Bagageforsikring kr. 125 Læs mere

Dag 1

Ankomst til Andalusien

Fly til Málaga lufthavn, hvor den danske rejseleder tager imod. Vi kører med bus til vores hotel, hvor vi bliver indkvarteret på vores værelser. Vi spiser aftensmad på hotellet. Ved sen ankomst får vi i stedet en kold anretning.

Dag 2

Byvandring i Antequera

Vi går sammen med rejselederen ind til Plaza de los Enamorados med byens mest kendte monument, tyrefægterarenaen og den gamle byport. Rundvisningen fortsætter op gennem hovedgaden til Plaza San Sebastián, en anden af byens flotte pladser. Herfra er der mulighed for på egen hånd at besøge byens kunstmuseum eller fortsætte op gennem den gamle bydel med fæstningen på toppen og en vidunderlig udsigt. Eftermiddagen er til fri disposition.

Dag

Udflugt til Córdoba

Vi kører til Córdoba, som var de mauriske kaliffers residens og engang var Europas største by. Vi skal på byrundtur til fods med lokal guide i det historiske centrum, som er utrolig velbevaret, og hvor gaderne stadig har den samme krogede form, som maurerne i sin tid designede, bl. a. med henblik på at forvirre indtrængende fjender. Den smukke "Calle de las Flores", blomstergaden, er et smukt eksempel på gammel, maurisk gadestruktur. Córdoba er desuden kendt for at have Spaniens smukkeste patioer - pittoreske hvidkalkede gårdhaver med frodigt blomsterflor. Der er rundvisning i den 1000 år gamle moské, som er den næstestørste i verden. Karl V's katolske domkirke er bygget 500 år senere og anbragt midt i moskéen. Sammen udgør de et meget kuriøst bygningsværk, som man dårligt kan forestille sig, før man har set det.

På vej tilbage til hotellet holder vi ind på en andalusisk vingård. Egnens lokale vin er faktisk en sherry, men provinsen Jerez har eneret på at kunne kalde deres vin for sherry. Derfor hedder den lokale vin Montilla, opkaldt efter byen som er hovedstad i vindistriktet. Vi får indblik i arbejdet med fremstilling af vinen ved en rundvisning og skal da også smage på varen.

Cordoba, Spanien
Córdoba
Córdoba
Córdoba
Córdoba
Dag 4

Granada og Alhambra

Så er tiden kommet til et af rejsens højdepunkter - en udflugt til Granada og maurerpaladset Alhambra, som er en af Spaniens vigtigste seværdigheder.

I Granada går vi en tur i centrum sammen med rejselederen, hvorefter der er tid på egen hånd. Blandt Granadas største seværdigheder er Spaniens første renæssance-domkirke og Capilla Real med de legendariske monarker Isabella og Ferdinands smukke grav, samt det gamle mauriske silkemarked, Alcaicería. Om eftermiddagen kører vi op til det verdensberømte palads-kompleks Alhambra, som blev bygget af maurerne for 700 år siden. Her er der rundvisning med lokal guide, som også omfatter det smukt beliggende sommerpalads, Generalife. Hen under aften går turen tilbage til hotellet. Bemærk: Der skal fremvises pas ved indgangen til Alhambra, så husk at medbringe dit pas på dagens udflugt.

Dag 5

Landtur med frokost

Juanito Orange

Vi kører til naturparken El Chorro, hvor vi kan nyde det fantastiske landskab og få en forfriskning på en lokal bar. El Chorro er blandt andet kendt for den halsbrækkende ”El Caminito del Rey”, kongens lille sti, som blev anlagt i 1905, men da vandringen er 8 km og temmelig strabadserende nøjes vi med at høre den spændende historie. Herefter besøger vi Juanito, som ejer en plantage med bl.a. appelsiner,  citroner, oliven, figen, avocado, mango og bananer. Juanito viser rundt og fortæller om frugterne, plukker fra træerne og deler smagsprøver ud. Efter rundturen byder Juanitos kone på autentisk andalusisk paella med salat og vin til. 

Dag 6

Udflugt til Sevilla - Andalusiens hovedstad

Dagens udflugt går til Sevilla, hvor vi lægger ud med en panoramatur i bussen gennem Andalusiens hovedstad. Her ser vi bl.a. Guldtårnet, San Telmo Palæet, den gamle tobaksfabrik (Bizet, Carmen) og den flotte promenade langs floden, Guadalquivir. Vi holder kaffepause i María Luísa-parken med den flotte Plaza España, som var centrum i verdensudstillingen 1929. Efter en gåtur med guiden har vi ophold på egen hånd i Sevillas historiske bydel med det legendariske jødekvarter Santa Cruz med smalle stræder og charmerende små pladser med duftende appelsintræer. 

Sevilla har verdens største, gotiske domkirke. Columbus er begravet i kirken. Det mauriske 100 m høje kirketårn, La Giralda, Sevillas vartegn, er 800 år gammelt. Pedro den Grusommes kongeslot fra 1300-tallet, som er bygget i maurisk stil er også en af Sevillas helt store seværdigheder. Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til hotellet.

*På afgangen 14/4 erstattes udflugten til Sevilla af en fridag - dagen er til fri disposition til afslapning på hotellet eller egne oplevelser.

Dag 7

Naturparken El Torcal

El Torcal El Torcal

Om formiddagen er der udflugt til den smukke og særprægede naturpark El Torcal, et meget specielt område, som oprindelig lå under vand, men senere har løftet sig til et bjerg og ligger i 1.000 meters højde. Her kan man blandt andet se utrolig smukke udsigter og kuriøse stenformationer og det fremgår tydeligt, at området har ligget under vand. Dagen byder på mange smukke og interessante motiver, så glem ikke kameraet. Efter udflugten kører vi tilbage til hotellet. Eftermiddagen er til fri disposition. 

Dag 8

Hjemrejse

Transfer til Málaga lufthavn og hjemrejse til Danmark.

Dagsprogrammet kan variere på de enkelte datoer
- rejselederen oplyser endeligt dagsprogram ved ankomsten.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Har du spørgsmål til, hvordan coronavirussen påvirker din rejse, henviser vi til vores corona-informationsside

Din henvendelse