Bergen
Fløibanen, Bergen
Aurlandsfjorden

Norge

Norges fjorde og fjelde

Pris pr. person fra
kr. 9.995

Vores skønne naboland mod nord byder på noget af verdens smukkeste natur. På denne rejse har vi samlet en perlerække af oplevelser, der giver dig hele Norge i en nøddeskal. Fra fjorde til fjelde, fra vest til øst med skib, tog og bus.

Vi sejler med Fjordlines imponerende krydstogsfærge langs vestkysten, bor i centrum af Bergen og tager med skinnebane til fjeldet Fløien. Vi besøger fjordbyen Flåm, sejler på UNESCO-fjorden Nærøy, kører med én af verdens stejleste jernbaner og møder dramatisk krigshistorie i Rjukan, hvor kampen om det tunge vand fandt sted. I Geilo bor vi på det kendte Dr. Holms Hotel - kendt igennem generationer fort sit gode værtsskab og dejlige mad.

For at få hele Norge med, runder vi af med et hurtigt blik på landets hovedstad, som har forvandlet sig til en verdensmetropol med arkitektur i verdensklasse - inden den smukke udsejling gennem Oslo-fjorden. Således får du kort sagt et koncentrat af det smukkeste af Norge - med korte dagsetaper og god tid til de største oplevelser.

Gæsteanmeldelser af rejsen

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Afrejse - Sejlads til Bergen
  • Dag 2 - Bergen
  • Dag 3 - Fjordsejlads og køretur med Flåm jernbanen
  • Dag 4 - Rjukan - Telemarken - Rauland
  • Dag 5 - Oslo-fjorden
  • Dag 6 - Hjemkomst
Hent pdf-udgave af rejsen
Stepmap Map Norge Fjorde Og Fjelde

Inkluderet i prisen

Transport i moderne langtursbus

Gratis kaffe samt adgang til wi-fi og usb-strømstik i bussen

1 overnatning i kahyt med vindue Hirtshals-Bergen med Fjordline inkl. aftenbuffet med drikkevarer (dag 1) og morgenbuffet (dag 2)

1 overnatning på Hotell Hordaheimen/Augustin*** i Bergen 

1 overnatning på Dr. Holms Hotel**** i Geilo 

1 overnatning på Rauland Høgfjellshotel***

3 x morgenmad på hotellerne

1 x 3-retters middag på Bryggen Tracteursted i Bergen (dag 2)

2 x aftensmad på hotel (dag 3 og 4)

1 overnatning i kahyt med vindue Oslo-København med DFDS inkl. aftenbuffet med 1 glas vin/øl/vand (dag 5) og morgenbuffet (dag 6)

Udflugter inkl. entréer ifølge program 

Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere

Enkeltværelse/-kahyt kr. 2.800

Fast plads i bussen kr. 200-300

Dag 1

Afrejse - Sejlads til Bergen

Vi tager afsted i moderne 4-stjernet bus med alle faciliteter, behagelige sæder og god benplads. I bussen er der gratis kaffe, samt adgang til trådløst internet og usb-strømstik til opladning. Via Storebæltsbroen kører vi over Fyn til Jylland. I Hirtshals går vi ombord på Fjordlines moderne krydstogtsfærge. Her indkvarteres vi i dobbeltkahytter med vindue, inden vi kan sætte os til rette i restauranten og nyde skibets flotte buffet med drikkevarer.

Dag 2

Bergen

Allerede når vi slår øjnene op, kan vi nyde Norges smukke kystlandskab med fjorde og fjelde. Vi sejler tæt på kysten, og krydser flere fjorde inden indsejlingen til Bergen, der ligger omkranset af syv fjelde. Efter ankomsten tager vi på byrundtur, og ser nærmere på den gamle bys hyggelige miljø med træhuse og stejle gader. Vi skal selvfølgelig se Bryggen - de ikoniske kulørte træbygninger fra Hanse-perioden har siden 1979 været på UNESCO's Verdensarvsliste, og er i dag Norges tredje mest besøgte turistattraktion. 

Der bliver også tid til oplevelser på egen hånd, f.eks. et besøg på Fisketorget, der i århundreder har været mødested for fiskere og handlende. Vi indkvarteres på et godt hotel i centrum af Bergen, lige ved den gamle havn. Om aftenen venter en stor oplevelse: Med skinnebanen kører vi op ad fjeldsiden til Fløien, hvorfra der er en ubeskrivelig flot udsigt over hele Bergen, havnen, fjorden og havet i det fjerne. Vi spiser 3-retters middag på Bryggen Tracteursted, der ligger i historiske  træbygninger midt i byen.

Bergen
Bergenhus-borgen
Udsigt over Bergen fra Fløien
Dag 3

Fjordsejlads og køretur med Flåm jernbanen

Fra Bergen sætter vi kursen ind i landet, mod store fjorde omgivet af stejle fjeldvægge. Fra Gudvangen sejler vi en fantastisk flot tur på Nærøy-fjorden og Aurlandsfjorden, som begge er bifjorde til Sognefjorden. Der er mulighed for at købe let frokost ombord.

Her kommer vi helt tæt på den storslåede natur, hvor fjord og fjeld smelter sammen i en ubeskrivelig kulisse, der er som taget ud af et postkort. Skibet lægger til i Flåm, hvor der bliver tid til at opleve den livlige fjordby, inden vi stiger ombord på Flåmsbanen. 

Den verdensberømte 20 kilometer lange jernbanelinje til Myrdal, har en højdeforskel på hele 863 meter. Det er én af verdens stejleste jernbanestrækninger, som ikke benytter tandhjul, og turen er kendt som en af verdens smukkeste togrejser. Undervejs passerer vi flere flotte vandfald og panoramaudsigter ned mod fjorden og dalen.

I Myrdal stiger vi om til Bergensbanen, der fører os videre over højfjeldet til Geilo, hvor vi overnatter omgivet af fjelde på det kendte Dr. Holms Hotel.

Flåmsbanen
Flåm
Flåm
Aurlandsfjorden
Dag 4

Rjukan - Telemarken - Rauland

Norges fjeldverden rummer også store naturressourcer, som har givet liv til landets tidligste industrieventyr. I Rjukan besøger vi Norges Industriarbejdermuseum, hvor vi også lærer om det tunge vand, som førte til en af de mest dramatiske aktioner i Norge under 2. verdenskrig. Vi oplever også vandfaldet Rjukanfossen, inden vi begiver os op mod en anden af Telemarkens perler, Rauland  Vi ankommer allerede midt på eftermiddagen, så vi har tid til at nyde omgivelserne, og måske gå en tur på en af de mange afmærkede stier i området.

Vemork-museet i Rjukan
Rjukanfossen
Gaustatoppen
Dag 5

Oslo-fjorden

Vi lægger Rauland bag os for at køre mod Norges hovedstad, der har gennemgået en stor forvandling gennem de senere år. Oslo er i dag en verdensmetropol fuld af nytænkning og arkitektur, der ikke findes bedre andre steder. De store veje er gravet ned under byen, og nye bydele er vokset frem langs Oslofjorden, hvor natur og by smelter sammen i et unikt miljø. 

Og det er netop fra fjorden, at vi ser byen bedst, når vi går ombord på færgen mod København. Vi indkvarteres i udvendige kahytter, så vi kan nyde udsigten. Udsejlingen gennem Oslofjorden er en oplevelse, som man aldrig bliver træt af, og det meste af eftermiddagen går bare med at nyde de smukke landskaber vi sejler forbi. Om aftenen er det tid til at runde dagen af ved den store buffet.

Dag 6

Hjemkomst

Vi nyder skibets store morgenbuffet, og har herefter tid til at opleve indsejlingen til København. Set fra søsiden er det tydeligt, hvor meget også vores egen hovedstad er under forandring med nye bydele, der skyder frem på gamle havne- og industrigrunde. Efter et blik på København fra søsiden kører vi i land. 

På hjemrejsen sætter bussen kun gæster af på Sjælland (Lyngby, Flintholm, Ølby, Ringsted og Slagelse). Gæster, som er stået på bussen på Fyn el. i Jylland kan tage tog (ikke inkl. ) retur fra Slagelse Station.

Busopsamling 

SJÆLLAND/FYN/JYLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Lyngby Station - v/Invita Køkken 11.30 10.30
København - Flintholm Station 12.00 11.00
Ølby Station 12.30 11.30
Ringsted - Outlet 12.55 11.55
Slagelse Station 13.15 12.15
Sjællands Odde - Molslinjen - 13.30
Nyborg Station 13.45 -
Odense - Kildebjerg nord 14.45 -
Fredericia Banegård 15.30 -
DTC Vejle  16.00 -
Aarhus - OK v. Afk. 47 16.50 -
Aalborg - T.H. Sauersvej 18.00 -
Hirtshals - FjordLine   18.45 -


Bemærk: På hjemrejsen sætter bussen kun gæster af på Sjælland (Lyngby, Flintholm, Ølby, Ringsted og Slagelse. Gæster, som er stået på bussen på Fyn el. i Jylland kan tage toget retur fra Slagelse Station.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse