Rejser til Italien
Italien er en af de mest fascinerende og alsidige destinationer i Europa. Med sin rige historie, der strækker sig over tusinder af år, betagende landskaber, fra de frodige bakker i Toscana til de dramatiske kystlinjer ved Amalfikysten og kunstneriske mesterværker fra renæssancen og frem, er Italien et must for alle rejsende. Landet byder også på enestående kulinariske oplevelser, hvor hver region har sine egne specialiteter, der gør ethvert besøg til en rejse for sanserne.
Rom, Italiens hovedstad, er en by, hvor historie og moderne liv smelter sammen. Her kan man opleve antikkens storhed ved Colosseum og Forum Romanum, udforske de charmerende kvarterer med deres brostensbelagte gader, og nyde lækker mad og vin på en af de mange hyggelige trattoriaer.
Borte fra storbyens pulserende liv, finder man Italiens smukke naturområder. Gardasøen, med sit klare vand og omkringliggende bjerge, byder på både afslapning og udendørs eventyr. De dramatiske klipper og maleriske byer langs Amalfikysten tilbyder et af de mest spektakulære kystlandskaber i verden, hvor citronlunde og farverige huse klamrer sig til bjergsiderne over det azurblå hav.
Sicilien, Italiens største ø, er et smukt miks af kulturarv og naturlig skønhed. Her finder man alt fra imponerende græske templer og barokbyer til Etna-vulkanens majestætiske skikkelse og idylliske strande. Sicilien er et sted, hvor historien og naturen går hånd i hånd og skaber en uforglemmelig rejseoplevelse.
Toscana er hjertet af Italiens kunst og kultur. Her kan man vandre gennem bølgende vinmarker, besøge middelalderbyer som Siena og San Gimignano, og lade sig fortrylle af den renæssancekunst, der præger byer som Firenze. Toscana er også kendt for sin gastronomi, hvor lokale råvarer og traditionelle opskrifter skaber nogle af landets mest elskede retter.
Det er ikke uden grund, at Italien kåres år efter år som danskernes foretrukne rejseland i Europa.
Ingen rejser fundet
Oplev Italien på en rundrejse med Best Travel
Tag på en uforglemmelig rundrejse i Italien med Best Travel, hvor du kan udforske landets historiske seværdigheder, charmerende byer og det autentiske italienske køkken. Med erfaren dansk rejseleder ved din side får du det optimale ud af din rejse.
Læn dig tilbage og lad Best Travel stå for planlægningen, mens du nyder alt det smukke Italien har at byde på.


Pakkerejser til Italien: Komfort og oplevelser i én pakke
Oplev Italien på den nemmeste og mest afslappende måde med en pakkerejse fra Best Travel. Vi sørger for, at du får det bedste ud af din rejse, uden at du skal bekymre dig om detaljer som transport og overnatning. Forestil dig at nyde solen over vinmarkerne, smage på autentiske italienske retter, og dykke ned i landets rige historie, alt sammen pakket ind i en bekvem og veltilrettelagt rejse.
Med vores pakkerejser er fly, hotel, transport og ofte udflugter samt måltider allerede inkluderet. Det betyder, at du kan læne dig tilbage og nyde hver eneste oplevelse, mens vi tager os af resten.
Krydstogt i Italien: Flere oplevelser på én rejse
Et krydstogt i Italien er en oplagt måde at opleve flere af landets mest spændende destinationer på samme rejse. Du pakker kun kufferten én gang, mens skibet tager dig videre fra sted til sted. Undervejs kan du opleve alt fra historiske storbyer og charmerende kystbyer til smukke øer og det azurblå Middelhav.
Når skibet lægger til, har du mulighed for at gå på opdagelse, smage på det italienske køkken og opleve områdets kultur og seværdigheder. Tilbage ombord kan du nyde komforten, udsigten og skibets mange faciliteter, mens turen fortsætter mod næste destination.
Et krydstogt er derfor et godt valg for dig, der gerne vil kombinere afslapning med nye oplevelser og se flere sider af Italien på én ferie.

Det nordlige Italien
En rejse i Italien byder på et væld af oplevelser, og i den nordlige del af landet venter både smukke landskaber, stemningsfulde byer og kulinariske oplevelser. Oplev vinmarkerne omkring Barolo, nyd den storslåede natur ved Gardasøen, og gå på opdagelse blandt kanaler, broer og historiske bygninger i Venedig.
Det nordlige Italien kombinerer natur, kultur og gastronomi og byder på varierede rejseoplevelser fra Piemontes vinland til Gardasøens bjergomkransede bredder og Venedigs romantiske gader og kanaler.

Barolo
Den verdensberømte vinby fylder ikke meget på landkortet, men det gør vinen på de omliggende marker til gengæld. Vågn op til en udsigt af smukke vinmarker, så langt øjet rækker og besøg WiMu - vinmuseet med smagsprøver indbygget. Du må heller ikke snyde dig selv for et besøg på det unikke Proptrækker Museum, eller middelalderbyen Alba der var kendt for sine engang hundrede tårne og sorte guld trøfler.
Du kan opleve Barolo på opera- og vinrejsen Opera i Verona - vin i Barolo.
Gardasøen
På toppen af Gardasøen troner Riva del Garda. En hyggelig lille by med snævre gader og stræder. Her spiser man godt. Prøv for eksempel en hjemmelavet pastaret med mama i køkkenet på restaurant Osteriva på Via Fiume 15. Ved havnen ligger de mange udflugtsbåde parat til afgang og foran os knejser Torre Apponale, det 34 meter høje stentårn fra 1200-tallet.


Venedig
I den romantiske by Venedig, der er bygget på 100 små øer, kan du opleve Markuspladsen og besøge Caffé Florian, hvor datidens mest berømte forfatter og berygtede kvindebedårer, Casanova (1725-1798), var en af stamgæsterne. Oplev også den mindre Markusplads, La Piazzetta, der åbner sig ud mod vandet, hvor de to høje søjler står. Den ene med den bevingede markusløve på toppen og den anden med en statue af San Theodor, byens tidligere skytshelgen.
Det sydlige Italien
Rejser til Italien byder på noget helt særligt i den sydlige del af landet, hvor dramatiske kystlandskaber, solrige øer og historiske byer danner rammen om ferien. Oplev den spektakulære Amalfikyst med farverige byer og stejle klipper, gå på opdagelse blandt Siciliens kulturskatte og imponerende natur, eller nyd den frodige ø Ischia i Napolibugten.
Det sydlige Italien er kendetegnet ved et mildt klima, smukke kyststrækninger og en rig kulturhistorie, der sammen med det italienske køkken skaber de perfekte rammer for en oplevelsesrig rejse.
Amalfikysten
Italienerne valfarter selv hertil, når ferien kalder. Kystområdet overrasker gang på gang på sin skønhed og oplevelser. Oplev for eksempel den lille by Maiori med den lange og brede sandstrand og de mange cafeer og butikker - en typisk italiensk perle. Få håndlavet din helt egen sandal hos Alfonso Dattilo, ejeren af Sandali Tipici, og besøg byens fantastiske botaniske have. Med et væld af kaktusser og andre eksotiske planter samt en ubetalelig udsigt over kysten er Maiori ved Amalfikysten et must.


Sicilien
Middelhavets største ø, Sicilien, er et særdeles godt valg, når du holder ferie i Italien. Omgivet af bølgens brus og det milde vejr, kan du både få opfyldt kulturelle, historiske og naturskønne oplevelser. Tager du med os til Sicilien, kan du bl.a. forvente at komme på tur til Europas højeste vulkan, Etna, hvor du kan nyde en panoramaudsigt, der tog pusten fra Goethe. Oplev også tempelruiner og bygningsværker med romersk, græsk og normannisk arkitektoniske præg.
Ischia
Beliggende i Napolibugten har Ischia vulkansk oprindelse og består af mange kilder. Derfor er øen også særligt frodig, som lokker mange til for velvære og afslapning. Fordyb dig i de maleriske landskaber og besøg små perler på øen, hvor en gammel fæstning, kirker og strandpromenader venter. Forglem ej en sejltur i det blå, kurbyen Forio eller tag en smuttur med færgen til Napoli.

Toscana og Rom
Tag med på uforglemmelige rejser til Italien, hvor landets fascinerende hovedstad kombineres med de naturskønne landskaber i Toscana og Umbrien. I Rom, også kendt som Den Evige Stad, venter storslået arkitektur, imponerende monumenter og historiske og religiøse seværdigheder, der fortæller om byens mere end 2.000 år lange historie.
På en rejse til Toscana kan du opleve et helt andet Italien med bølgende vinmarker, middelalderbyer, olivenlunde og nogle af landets største kunst- og kulturskatte. Også Umbrien byder på autentisk italiensk atmosfære, smukke landskaber og historiske byer.
Vores rejser til Rom og Toscana giver dig mulighed for at kombinere storbyens kultur og historie med den italienske landidyl, gastronomi og charmerende byer - en skøn måde at opleve flere sider af Italien på samme rejse.

Toscana
I midten af det hele finder du natur- og kunstelskerens balsam for sjælen. Regionen Toscana byder på uanede oplevelser og rigdomme i byer som Firenze, Assisi og Pisa. Det bakkede landskab, vinmarkerne og pinjetræerne skuffer heller ikke her, ligesom de toskanske byer byder på kulturelle UNESCO-seværdigheder. Kryds det skæve tårn i Pisa af, betragt den berømte David statue på rådhuspladsen i Firenze eller mød Broder Theodor i en af de helligste katolske kirker i Assisi. På en af vores rejser til Toscana kan du også nå forbi enestående Rom.
Rom
Rom er ikke overraskende én af Italiens største oplevelser, og du kan opleve byen på flere af vores rejser. Vi besøger naturligvis langt de fleste af de største seværdigheder som for eksempel Piazza Navona, Engelsborg, Pantheon, Trevifontænen, Den Spanske Trappe samt Peterspladsen med Peterskirken. Vi vil dog også slå et slag for enkelte af de mere "ukendte" men stadigvæk unikke oplevelser. Vi tilbyder rejser til Rom som storbyrejser, julerejser, nytårsrejser eller som en del af rejser til andre italienske destinationer. Alle vores rejser til Rom er med dansk rejseleder, som sørger for, at du kommer tættere på byens historie, kultur og mange spændende seværdigheder.

Kontakt Best Travel
Har du brug for hjælp?
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.























