Italien

Rom - Nytårsrejse - Oplev nytårsraketter over Roms tage

Colosseum
Colosseum
Peterskirken
Peterskirken
Engelsborg
Engelsborg

Forestil dig at sidde på Den Spanske Trappe nytårsaften, mens tusindvis af farverige lysglimt lyser Roms antikke centrum op.

Trastevere
Trastevere
Peterskirken
Peterskirken
L’Orso80
L’Orso80
  • Colosseum
    Colosseum
  • Peterskirken
    Peterskirken
  • Engelsborg
    Engelsborg
  • Forestil dig at sidde på Den Spanske Trappe nytårsaften, mens tusindvis af farverige lysglimt lyser Roms antikke centrum op.

  • Trastevere
    Trastevere
  • Peterskirken
    Peterskirken
  • L’Orso80
    L’Orso80
  • Peterskirken
    Peterskirken
  • Peterspladsen
    Peterspladsen
  • Peterskirken
    Peterskirken
  • Peterspladsen
    Peterspladsen
  • Trastevere
    Trastevere
  • Colosseum
    Colosseum
  • Piazza Venezia
    Piazza Venezia
  • Campidoglio
    Campidoglio
  • L’Orso80
    L’Orso80
  • Engelsborg
    Engelsborg
  • Udsigt fra Castel Gandolfo
    Udsigt fra Castel Gandolfo
  • Nemi
    Nemi

Se nytårsraketterne suse henover Roms historiske hustage, og kom med på byvandringer i den romantiske by, der med sine små, hyggelige piazzaer og fantastiske mad tryllebinder enhver. Forestil dig at sidde på Den Spanske Trappe nytårsaften, mens tusindvis af farverige lysglimt lyser Roms antikke centrum op. Nu kan du med egne øjne opleve det fascinerende syn, efter at vi nytårsaften har fået serveret en lækker, italiensk, femretters nytårsmenu på en hyggelig, lokal restaurant.

Rom kaldes ikke uden grund for Den Evige Stad. Rom er byen, der fascinerer sine besøgende med en forunderlig blanding af tidligere tiders storslåede arkitektur og moderne metropol.

Under nytårsopholdet i Rom arrangeres byvandringer, hvor vi vil blive præsenteret for nogle af de kendte og berømte seværdigheder, men også en række af de mere ukendte monumenter og seværdigheder, som Rom har at byde på. Og selve nytårsaften bliver vi budt på en lækker 5-retters menu, inden der bliver mulighed for at se det festlige fyrværkeri over byens tage.

På vandringerne i Rom vil vi opleve byens spændende og interessante historie på tæt hold og virkelig fornemme historiens vingesus. Vi ser velbevarede bygningsværker fra romertiden såsom Colosseum, Pantheon og den romerske kejser Hadrians gamle gravmausoleum Engelsborg. Vi besøger byens smukke renæssance- og barokpladser såsom Peterspladsen, Piazza Navona, Campidoglio og Den Spanske Trappe - anlagt af nogle af datidens største kunstnere og arkitekter såsom Michelangelo, Bernini og Bramante for blot at nævne nogle få.

Endvidere skal vi opleve det pulserende folkeliv i Roms hyggelige og charmerende gamle kvarterer. Der bliver ligeledes rig mulighed for at shoppe i Roms forretninger med nyeste mode eller måske at gå på opdagelse på nogle af Roms mange gademarkeder.

Og endelig inkluderer rejsen også en udflugt til Roms omegn til det herlige område Castelli Romani, som oprindelig var fæstninger anlagt i bjergene uden for byen. Nytårsdag nyder vi det traditionelle romerske landkøkken til frokost i fæstningsbyen Nemi med udsigt over Nemisøen.

Kort fortalt

Rejseform

5 dages rejse til Den Evige Stad med erfaren dansk rejseleder

Hotel

Hotel i centrum af det historiske Rom

Måltider

4 x morgenmad på hotellet & Nytårsaftenarrangement inkl. 5-retters nytårsmenu

Rejseleder

Erfaren dansk rejseleder

Udflugter

Flot nytårsarrangement med 5-retters middag

Loading...

Vælg rejseplan

Du kan skifte mellem rejseplanerne her i menuen
Loading...

Hoteller

Værd at vide om Italien

Fold alle ud

Adapter

Du behøver ikke at medbringe adapter på rejser til Italien med Best Travel. De fleste steder i Italien anvendes der samme strømstik som i Danmark. 

Der er enkelte steder i Italien, hvor det såkaldte L stik stadig skal bruges (eller der er en blanding af strømstik som i DK og L stikket). Vi anbefaler derfor, at hvis du medbringer mange elektroniske enheder på din rejse, vil vi anbefale, at du medbringer en stikdåse og evt. en adapter. 

Drikkepenge

Drikkepengekulturen er forskellig fra land til land, og Best Travel har ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris. Det skyldes, at modtagerne af drikkepenge forventer at få disse direkte fra de gæster, de møder.

I Italien er det kutyme at give drikkepenge til ansatte i servicefagene. Det er forhold, som vi ikke er vant til i Danmark, men som i Italien er en naturlig del af hverdagen. Det er normalt at give 10-15% i drikkepenge, når man er på restaurant og caféer. Ved inkluderede måltider er et passende beløb 1-2 EURO pr. person pr. måltid. Samtidig er det også kutyme at lægge lidt penge på værelset til stuepigen.

På udflugter er det kutyme pr. dag at give drikkepenge på 1-2 EURO til chauffør. Det er naturligvis helt frivilligt at give drikkepenge – men vi vil gerne understrege, at man som rejsende i Italien forventes at give drikkepenge.

Forhold for bevægelseshæmmede

Desværre meget dårlige. Det offentlige rum er meget sjældent indrettet efter handicappede. Vi forudsætter generelt, at man er selvhjulpen og almindeligt godt gående på vores rejser. For turene til Italien kan vi endvidere oplyse, at man på udflugterne oftest skal gå på ujævnt terræn. Brug af rollator og kørestol besværliggøres af høje kantstene, brosten og oftest en del trapper. Det offentlige rum er meget sjældent indrettet efter handicappede. 

  • Specifikt om Rom Byvandringer i Rom foregår over flere timer oftest uden stop undervejs. Turistbusser må ikke længere samle gæster op ved hotellerne i forbindelse med udflugter men i stedet ved opsamlingspladser rundt om i byen, som kan ligge op til 15 minutters gang fra hotellet. Kun ved ankomst og afrejse kan busserne få tilladelse til at køre helt frem til hotellerne. 
  • Specifikt om Pompeji og andre arkæologiske udgravninger Terrænet er oftest ujævnt, og der kan være større afstande at tilbagelægge til fods. 
  • Specifikt om udflugter, der indeholder bådture Vær opmærksom på niveauforskelle mellem båd og kaj. 
  • Specifikt om Toscana Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede, da mange af rejsens udflugter foregår på ujævnt terræn. 
  • Specifikt om Sorrentohalvøen, Amalfi og Ischia 
    Terrænet på Sorrentohalvøen er uegnet for gangbesværede, hvilket typisk også gælder hotelområdet. Der er ofte trapper, niveauforskelle, og undertiden kan bussen ikke køre helt frem til hotellet. 

Helligdage - og festdage

  • 1. januar - Nytår (Capodanno) 
  • 6. januar - Helligtrekongersdag (La Befana) 
  • Påskedag og Påskemandag - ikke fast dato 
  • 25. april - Italiens befrielsesdag (Festa della Liberazione) 
  • 1. maj - Arbejdernes dag (Festa del Lavoro) 
  • 2. juni - Republikkens dag (Festa della Liberazione) 
  • 15. august - Ferragosto (Mariæ Himmelfart) 
  • 1. november - Allehelgensdag (Ognissanti) 
  • 8. december - Marias Ubesmittede Undfangelse (Immacolata Concezione) 
  • 25. - 26. december - Jul (Natale) 

Derudover er der lokale helligdage, hvor eksempelvis den lokale skytshelgen eller -helgeninde fejres.

Hotelstandard

Den italienske standard er i udgangspunktet som i resten af det sydlige Europa, enkelte steder en smule lavere. Italienerne elsker det overdådige, og hotellerne er ofte elegante og flot indrettet i fælleslokalerne, hvorimod værelserne tit er ganske enkelt indrettede. Badeværelser er ofte små og af lavere standard. Derudover har mange badeværelser badekar.

Senge Grand-lit størrelse (140 cms bredde), hvor man deler en stor dyne/tæppe, kan forekomme. Ønskes 2 seperate senge bedes dette oplyst til Best Travel ved bestilling.

Valuta

Valutaen i Italien er EURO. Alle vores hoteller tager imod de gængse kreditkort, og det gælder også de fleste større butikker i byerne. Nogle mindre butikker i byerne og på landet tager ikke imod kreditkort. 

I Italien accepteres kort ikke til betaling af småbeløb - ofte er der et minimumsbeløb på 50 EURO - og man kan i Italien ikke få et beløb "over det aktuelle beløb" - altså hæve kontanter, som man kan i Danmark. Hav derfor altid lidt kontanter på dig. 

Pas og visum

Både børn og voksne skal medbringe gyldigt pas på ferier i Italien. Du har ikke brug for visum eller andre 'officielle' papirer. 

Skikke og regler

Italienerne er i udgangspunktet et meget høfligt folkefærd, og man er stadig De's, undtaget blandt unge mennesker. Filosofien om 'la bella figura' - se ordentlig ud, klæde sig pænt og opføre sig passende og ordentligt samt respektere andre - efterleves stadig af mange. I kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, miniskørter eller ærmeløse t-shirts/toppe. 

Forvent at butikker og restauranter holder lukket midt på dagen ca. kl. 13-15/15.30. 
Det anses for at være dårlig stil at drikke sig fuld, og man drikker stort set kun til maden. 

Aftensmåltidet indtages ofte senere, end hvad vi er vant til i Danmark.

Modsat i Danmark venter betjeningen oftest ikke med at fjerne tallerkner etc. til alle ved bordet er færdige med at spise - derimod fjernes tomme tallerkner løbende.

Turistskat

På de fleste indkvarteringssteder i Italien opkræves der turistskat, som betales kontant direkte til hotellet. Best Travel forsøger at altid at informere om den aktuelle sats og oplyser dette under hver rejse. Men vi gør opmærksom på, at flere steder ændres skatterne/perioden man skal betale turistskat uden forudgående varsel - og nogle steder endda flere gange om året. Vi tager derfor forbehold for, at vilkårene for turistskatten kan have ændret sig, fra du bestilte rejsen og til det tidspunkt, hvor du opholder dig på rejsemålet.

Vaccination

Nej, der er som udgangspunkt ikke krav om særlige vaccinationer før en rejse til Italien. Dette kan dog ændre sig, eksempelvis som under Covid-19 pandemien. Se aktuel status på udenrigsministeriets hjemmeside.

Vejr

Italien har et mildt middelhavsklima, og gennemsnitstemperaturen i Italien er højere end i Danmark. Mod syd har Italien tørt og varmt, subtropisk klima med korte vintre uden frost. Mod nord i Alperne og ved Po-sletten har Italien tempereret klima med lavere varmegrader og længere & koldere vintre. Regn kommer ofte som kraftige byger og sjældnere som dagsregn.