Hotel Las Arenas

Hotel Las Arenas ★★★★


Det flotte og helt nyrenoverede firestjernede Las Arenas Hotel, som har 205 værelser, ligger lige bag lystbådehavnen og lige ud til stranden i det populære C'an Pastilla-område knap ti kilometer øst for Palma de Mallorca. Fra hotellets bar, tagterrasse og fra mange af værelserne er der en fantastisk havudsigt. Hotellet ligger lige ned til C'an Pastilla-stranden, som er badevenlig og har fint lyst sand. Bag stranden løber en promenade med butikker, barer, restauranter m.m.   

I nærområdet er der flere spændende seværdigheder, som man kan besøge på egen hånd. Blot 2,5 kilometer fra hotellet finder man den smukke runde kirke Portiuncula, kendt som "glaskirken" på grund af dens 39 smukke, farvede glasmosaikvinduer. Det imponerende Palma Aquarium ligger også i gåafstand fra hotellet. Det er også muligt at gå langs vandet hele vejen ind til Palma.

Faciliteter: 2 Swimmingpools ( 1 ved jorden og en infinity pool på 7 sal. opholdsstue med TV, mulighed for gratis trådløs internetforbindelse, restaurant, bar, tagterrasse med cafe og bar. Fri afbenyttelse af dampbad, sauna og fitness faciliteter. 

Værelser: Bad og toilet, hårtørrer, telefon, TV, aircondition, balkon samt mulighed for gratis trådløs internetforbindelse. Mod tillæg: Minibar, værdiboks samt mulighed for værelse med garanteret fuld havudsigt. 

Forplejning. Halvpension med stor og varieret buffet inkl. 1/2 fl. vin og vand pr. person til aftensmaden. Der er mulighed for at sidde både indenfor og udenfor og spise.  

Billeder af Hotel Las Arenas



Rejser der inkluderer Hotel Las Arenas

Rejser
Mallorca Afslapning & oplevelser