Spørgsmål og svar

Praktisk information og svar på ofte stillede spørgsmål


Adapter

Det er normalt ikke nødvendigt at medbringe adapter på flodkrydstogter i Europa. 

Læs om strøm og stik her: http://users.telenet.be/worldstandards/electricity.htm



Drikkepenge

Drikkepenge til skibets personale er ikke inkluderet i rejsens pris. Du kan under turens program læse, hvad vi anbefaler at give i drikkepenge. Herudover er det god skik at give et par euro til lokalguider og chauffører undervejs.



Fast plads i bussen

Ja, du har mulighed for at reservere en fast plads i bussen som kører til/fra lufthavnen samt på de inkluderede udflugter. Bemærk dog, at sædereservationen ikke gælder ved køb af eventuelle ekstra udflugter, som oftest gennemføres sammen med skibets øvrige gæster fra andre selskaber.

Vi gør opmærksom på, at 1. række i højre side altid tælles EFTER rejseleder og/eller lokalguide. Til tider vil rejseleder/lokalguide være placeret på forreste række i bussen, hvormed de reserverede pladser i højre side, alle vil rykke en række bagud. Dette giver ikke ret til refusion af det indbetalte beløb til fast plads i bussen.



Forplejning

Du kan læse under beskrivelsen af skibet, hvad der er inkluderet af forplejning ombord.



Forsikringer

Vi anbefaler altid en rejseforsikring, der sikrer dig behandling i tilfælde af en ulykke, sygdom, hjemrejse, tyveri, etc. Hvis du ikke har en rejseforsikring i forvejen kan du købe den gennem os, læs mere her.

Vi anbefaler også en afbestillingsforsikring, så du kan få dine penge tilbage hvis du bliver forhindret i at rejse pga. sygdom hos dig selv eller dine nærmeste. læs mere her.



Fotografering

Hvis du vil fotografere mennesker og kæledyr, er det en god idé at spørge først. I nogen kirker er det tilladt at fotografere, i andre må du fotografere uden blitz, og i atter andre skal du købe en tilladelse i kirken, hvis du vil fotografere.



Kreditkort

Alle skibe tager imod de gængse kreditkort og det gælder også de fleste større butikker i anløbsbyerne. Enkelte gallerier og kunsthåndværkere, mindre butikker i byerne og mange butikker på landet tage ikke imod kreditkort. Det er derfor altid en god idé at have lidt kontanter på sig til køb af vand, souvenirs og lign. Bemærk, at der ved kortbetaling ikke kan hæves over beløbet som i Danmark. Kontanter kan kun hæves i bankautomater.



Motorstøj

På alle vore skibe er der mulighed for at vælge mellem indkvartering på flere dæk. Maskinstøjen vil altid være mindst på de øverste dæk. Under normal sejlads giver støjen ikke problemer, men i forbindelse med anløb af havne og sluser, vil man kunne høre motoren flere steder på skibet.



Må jeg drikke vandet

Vandet ombord er hanevand, som opbevares i vandtanke på skibet. Vandet kan fint bruges til tandbørstning, men vi anbefaler at drikke vand fra flaske. 



Pas og visum

Du skal medbringe gyldigt pas, når du skal på flodkrydstogt. Passet skal være gyldigt 6 mdr. efter hjemrejsedagen. På nogle flodkrydstogter skal du også oplyse hvor, hvornår og af hvem dit pas er udstedt, hvornår det udløber og hvad din beskæftigelse er - enten ved bestillingen eller efterfølgende. Disse oplysninger videregiver vi til skibet, som bruger dem i forbindelse med grænseformaliteter. Du har ikke brug for visum til flodkrydstogter i Europa.



Pc, iPad

På nogle skibe er der mulighed for at koble sig på skibets wi-fi mod betaling. Se under skibsbeskrivelsen.



Påklædning

På udflugterne anbefaler vi behageligt tøj, som passer til årstiden. På udflugter, som inkluderer besøg i kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, korte skørter eller ærmeløse t-shirts/toppe. Det forventes, at man klæder om til middagen, men det store selskabsskrud kan man roligt lade blive hjemme.



Rygning

Der må kun ryges på soldækket - ikke i kahytter, bar og restaurant. Bemærk også, at der mange steder er rygeforbud i offentlige bygninger.



Sluser

På alle floder - men især på Rhinen - er skibene underlagt åbningstider for de forskellige sluser. Oftest skal slusetiderne bestilles i forvejen, men alligevel kan der ved eksempelvis eftersyn eller reperationsarbejde ske forsinkelser, som kan betyde, at vi vælger at lade en del af transporten foregå med bus for at give vore gæster mest tid i de planlagte anløbsbyer.



Udsigt fra kahytten

Alle kahytter på vore flodkrydstogtsskibe er med eget vindue. Vi gør dog opmærksom på, at skibene i flere byer oftest ligger i lag, hvilket begrænser/fjerner udsigten mens skibet er fortøjet.

 



Vaccinationer

Nej, der er ikke krav om særlige vaccinationer før et flodkrydstogt i Europa.



Valuta

Generelt: Medbring kontanter i euro til drikkepenge og småbetalinger i land

På turene på Rhinen og Mosel samt Douro anvendes udelukkende Euro.

På turene på Donau: I både Østrig og Slovakiet er Euro den gængse valuta. I Kroatien, Ungarn, Rumænien og Serbien, hvor der benyttes anden valuta end euro, kan euro stadig benyttes - og at betale med euro til en lidt ringere kurs vil ofte være billigere end at veksle til den lokale valuta. 



Vandstand

Vi sejler kun på strækninger, som oftest benyttes til flodkrydstogter, og vi oplever derfor normalt heller ikke problemer i forbindelse med skiftende vandstand. Men ekstra ordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan. Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer, som besøges, og i tilfælde hvor vandstanden påvirker prorammet kan en del af transporten derfor foregå med bus for at spare sejltid.




Til toppen