Færøerne på de bedste årstider - inkl. udflugter og rejseleder
Nordatlantens 18 øer byder på et dramatisk landskab med stejle fjelde, grønne enge, brusende vandfald og lodrette klipper, der rejser sig direkte fra havet. Her er luften ren, lyset skifter konstant - og stilheden brydes kun af fuglenes kald og havets brusen. Glæd dig til at møde en stolt og gæstfri befolkning.
Blot to timers flyvning fra Danmark venter en helt anden verden. Færøerne ligger midt i Golfstrømmen mellem Norge og Island og udgør et naturskønt ørige med egen historie, kultur og sprog. En anderledes del af Kongeriget Danmark.
Vi besøger øerne på de bedste årstider fra maj til september – og det er ikke uden grund. Ved midsommer er solen kun væk i få timer, og natten er en let skumring. Naturen står frodig og grøn. Vejret er uforudsigeligt, men netop derfor mærker du for alvor, hvorfor National Geographic engang kårede Færøerne til verdens mest uspolerede øer – et sted, man aldrig glemmer, når man først har været der!
Rejsen med Best Travel handler ikke kun om storslåede naturoplevelser. Vi bringer dig også tæt på mennesker, kultur og hverdag. Du møder blandt andet kongsbonden i den historiske gård i Kirkjubøur, en bondekone i en bygd med blot 12 indbyggere og en fårebonde i fjeldet – alle stolte færinger, som levende fortæller om deres liv og traditioner. Gæstfriheden er stor, og sproget er også dansk, så dialogen er nærværende og personlig.
På hele rejsen ledsages du af vores meget erfarne danske rejseleder, der har været på Færøerne mange gange. Hun åbner døre og sikrer, at du får indsigt i både naturen, historien og kulturen – og de små detaljer, som gør oplevelsen helt unik.
Vi bor meget centralt i Tórshavn på det næsten nyrenoverede 4-stjernede Hotel Hafnia - et charmerende boutiquehotel tæt på byens butikker, caféer og den gamle bydel med smalle gyder og smukke sorttjærede træhuse med græstage. Vi er på Føroyar!
Hver aften forkæles vi med et glas vin under hotellets ”wine hour”, inden vi nyder en lækker 2-retters middag med kaffe eller te.
Rejsen til Færøerne med Best Travel er kort sagt en unik kombination af formidabel natur og kultur i verdensklasse – krydret med varme møder med lokalbefolkningen, pakket ind i komfort og tryghed. En autentisk oplevelse, der sætter sig i hjertet.
Rejs dig rig og oplev Nordatlantens enestående øgruppe, der rummer en rigdom af naturscenerier og hyggelige bygder.
Højdepunkter på rejsen
Naturscenerier i verdensklasse
Hele Færøerne er en oplevelse i særklasse, hvor vi kører fra det ene unikke naturscenarie til det næste.
Private besøg
Det er enestående at besøge bondekonen Frida, fårebonden Oli og familien Patursson i Kongsgården.
Vi besøger hyggelige små bygder
Vi kommer godt rundt på øerne og besøger bl.a. den maleriske bygd Gjógv og Færøernes nordligste bygd på øen Viðoy.
Vi bor centralt på 4-stjernet hotel
Vi bor i hjertet af Tórshavn med unik adgang til hele centrum. Hver dag nyder vi hotellets lækre måltider og ”wine-hour”.
Med bus rundt på øerne
Færøernes vejnet er flot og moderne, og vi oplever bl.a. verdens første rundkørsel anlagt i en undersøisk tunnel dybt under Atlanterhavet. Den spektakulære Eysturoyartunnilin åbnede i 2020.
Afgange
Vis udsolgte rejser
Afrejse fra
Hotel
Mere inspiration om rejser i Færøerne

Gásadalur - Bygden på kanten af Færøerne
Gásadalur gemmer på sagn, dramatiske fjelde, heltemodige postruter og et vandfald som taget ud af et eventyr. Dyk ned i fortællingen om en af verdens mest isolerede, smukke bygder.

Mød Færøernes prisvindende fårebonde
Oplev færøsk kultur, uld og håndværk hos en prisvindende fårebonde på Færøerne. En varm og autentisk oplevelse med lokal stolthed.

Færøerne – fanget af verdens opmærksomhed
Læs om Færøernes rå skønhed med Best Travel – kultur, natur og gæstfrihed i verdensklasse. En rejse fyldt med eventyr, ro og ægte nordatlantisk stemning.

Alle artikler
Se alle vores inspirationsartikler
Kontakt Best Travel
Har du brug for hjælp?
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.
