Vila Nova Hotel

Dejligt centralt beliggende hotel på øen São Miguel i den charmerende hovedstad Ponta Delgada. Hotellet ligger kun 800 meter fra kirken Igreja Matriz de São Sebastião, der ligger i hjertet af byen. Blot et stenkast fra hotellet findes hyggelige restauranter.

Faciliteter: Hotellet har en flot udendørs swimmingpool med en stor solterrasse, liggestole og parasoller. Her findes også elevator, en hyggelig restaurant og bar, hvor man kan nyde eksotiske cocktails, snacks m.m. Hotellet byder også på et spillelokale med billard, brætspil osv.

Værelser: Alle lydisolerede værelser er 23 m2, og er pænt indrettet i blå og grå nuancer. Værelserne er udstyret med ekstra lange senge, TV, gratis wifi, sikkerhedsboks og aircondition. Badeværelser med badekar/bruser, toilet og hårtørrer.