Toyako Manseikaku Hotel Lakeside Terrace
Du kan se frem til at bo på dette flotte hotel med fantastisk beliggenhed direkte ud til Toyasøen. Både i lobbyen, i de varme kilder, i restauranten og fra værelserne er der en enestående søudsigt.
Faciliteter: Hotellet byder på flotte bade med naturlige varme kilder både inden- og udendørs, sauna og mulighed for tilkøb af skønne massagebehandlinger. Elevator, souvenirbutik, stor terrasse og have med sti langs søen. Buffetrestauranten er utrolig populær med imponerende udvalg af veltilberedte retter – og flere steder er det et åben køkken, hvor kokken tilbereder maden foran dine øjne.
Værelser: Vi bor i rummelige japanske værelser med tatami-måtter og spektakulær søudsigt. Om aftenen reder personalet futon-madrasserne ud på tatami-måtterne, og vi ligger blødt på gulvet på ægte japansk vis. I værelset findes et bord og de traditionelle lave japanske stole. Her er også et lille vestligt bord med 2 stole, hvorfra man kan nyde udsigten. Alle værelser er udstyret med tøfler, TV, elkedel, lille køleskab, aircondition, sikkerhedsboks, gratis wifi samt badeværelse med badekar/bruser, toilet og hårtørrer.
Har du ikke mod på at ligge på futon-madrasser på tatami-måtterne på gulvet som japanerne gør, kan du mod tillæg få en vestlig seng.