Saigon Hotel

Pænt storbyhotel med fantastisk beliggenhed i hjertet af Ho Chi Minh City i gåafstand til de fleste seværdigheder og til masser af butikker, restauranter og caféer. Der er kun 750 meter til Notre Dame katedralen.

Faciliteter: Indbydende restaurant på 9. etage indrettet i en kombination af moderne og klassisk vietnamesisk stil, og med panoramaudsigt over byen og Saigon-floden. Hotellet har også en kaffebar, der byder på lette måltider og forfriskninger. Desuden har hotellet terrasse, bar, fitnesscenter, sauna og elevator.

Værelser: Rummelige og moderne værelser udstyret med aircondition, elkedel, minibar, TV, gratis wifi, sikkerhedsboks og badeværelse med badekar/bruser, toilet og hårtørrer.