Rubens Hotel Royal Village
Det er en oplevelse, at bo på dette helt nyåbnede hotel i Porto. Hotellet har en fantastisk beliggenhed i bydelen Vila Nova de Gaia, hvor alle portvinshusene findes. Hovedhuset er over 250 år gammelt, og har tilhørt den engelske rigmandsfamilie Burmester, der dengang eksporterede det prestigefyldte portvin til Storbritannien. I dag er bygningen forvandlet til et hotel - fuld af charme og historie. Hotellet har bevaret den firkantede struktur, og består af 4 bygninger som man kalder: Paladset (hovedhuset), Klokketårnet, Den kongelige have og Den kongelige gård.
Hotellet har ligeledes bevaret den engelske stil, som smukt er kombineret med den portugisiske. Her har man et nært samarbejde med portvinshuset Real Companhia Velha, som ligger blot 160 m fra hotellet. På elegant vis er portvinsflasker placeret rundt omkring på hele hotellet. Der er 1,7 km til Portos gamle bydel, 500 m til metrostationen General Torres, 1 km til Dourofloden – og der er gode restauranter lige i nærheden.
Faciliteter: Lille udendørs swimmingpool med have og solterrasse, hyggelig restaurant, bar, opholdsstue og elevator. Onsdag-lørdag er der flere gange om dagen gratis shuttlebus til centrum.
Værelser: Alle velindrettede værelser er lydisolerede og har gratis wifi, aircondition, TV, elkedel, sikkerhedsboks, moderne badeværelser med bruser, toilet og hårtørrer.