Parador de Cádiz
Glæd dig til at bo på dette moderne og stilfulde hotel i Cádiz med flot design og FANTASTISK HAVUDSIGT fra både poolen, restauranten og baren. Derudover har hotellet en fremragende beliggenhed kun 550 meter ad promenaden til bystranden La Caleta, 700 m til Tavira-tårnet og blot 1 km til katedralen i hjertet af den gamle bydel. Atlanterhavet på den ene og byen på den anden side af hotellet. Butikker, restauranter og hyggelige caféer lige i nærheden. Det perfekte sted til at nyde de næsten postkort-agtige solnedgange.
Faciliteter: Hotellet har en eksklusiv udendørs swimmingpool med FANTASTISK HAVUDSIGT og solterrasse med liggestole åbent fra påske 2025. Spa og wellnesscenter med mulighed for køb af skønne behandlinger. Á la carte-restaurant og bar, hvor du kan nyde traditionelle tapas. Fitnesscenter, sauna og elevator.
Værelser: Moderne 24 m2 store lyse værelser med flisegulv og møbleret balkon/terrasse med kik til havet. De smarte værelser er udstyret med gratis wifi, aircondition, TV, minibar, sikkerhedsboks og badeværelse med bruser/badekar, toilet og tårtørrer.
Badeværelset har døre ved hhv. toilettet og ved badet.